Aftale om strafreform indgået – historisk løft af kriminalforsorgen

Regeringen og et bredt flertal af partier er i dag blevet enige om en strafreform for Danmark.

Strafreformen udgør samtidig de økonomiske rammer for kriminalforsorgen fra 2026 og frem til 2030.

Strafreformen indeholder en række strafskærpelser særligt i forhold til vold og voldtægt, og den lægger samtidig op til en massiv investering i kriminalforsorgen, herunder i fængselsbyggerier, kriminalitetsforebyggelse, bedre arbejdsmiljø og initiativer ift. bemanding

Kriminalforsorgens direktør glæder sig over den nye aftale og ser frem til at sætte gang i det vigtige arbejde med at gennemføre de mange initiativer.

• Det er en utrolig ambitiøs strafreform, der er indgået aftale om. Den er historisk i sit omfang og har fokus på alt det vigtige. Lige fra flere store fængselsbyggerier, nye rammer for at ansætte uniformeret personale og et kæmpe løft af det kriminalitetsforebyggende arbejde med bl.a. ansættelse af mange flere civile medarbejdere. Når vi om nogle år har implementeret reformen, har vi en helt anden og stærk kriminalforsorg end den, vi kender i dag, siger direktør for kriminalforsorgen, Ina Eliasen.

Der tilføres frem mod 2030 cirka 7,5 mia. kr. i strafreformen, herunder 1 mia. kr. til kriminalitetsforebyggelse.

Der skal opføres nye fængsler, genetableres kapacitet og ske mere systematisk vedligehold af eksisterende bygninger. Samlet etableres omkring 2.000 nye pladser, da reformen også inkluderer finansiering af byggeprojekter fra kriminalforsorgens seneste flerårsaftale.

Derudover får kriminalforsorgen bedre mulighed for at øge antallet af uniformerede medarbejdere med blandt andet indførelse af ny personalegruppe (sikkerhedsbetjente), udvidelse af rekrutteringsgrundlaget til at kunne rekruttere internationalt og indførelse af forskellige økonomiske incitamentsindsatser.

Endelig ligger der i reformen et enormt løft af det kriminalitetsforebyggende arbejde med et særligt fokus på de socialt udsatte og psykisk sårbare indsatte, herunder dem, der har opmærksomhedsforstyrrelser eller andre psykiske lidelser, fokus på de unge og en bedre understøttelse af overgangen fra fængsel til frihed. Beskæftigelsen målrettes og styrkes ligeledes.

Det betyder ansættelse af forskellige civile faggrupper lige fra socialrådgivere til sundhedspersonale og langt flere værkmestre, der bl.a. skal understøtte tilsynsopgaven, den sundhedsfaglige indsats og beskæftigelsesindsatsen.

Sikkerhedsarbejdet og IT-understøttelsen vil blandt blive løftet med en ny sikkerhedsplatform, øget overvågning, midler til beredskabs-og krisestyring, ny selvbetjeningsløsning for indsatte samt digital adgang for pårørende og advokater til at anmode om besøg.

Bag aftalen står Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.