Er dit hjem klar til skybrud? Ekspert deler 3 råd til at beskytte din bolig
Selvom sommeren forbindes med feriestemning og høj sol, er det også højsæson for skybrud og kraftige regnskyl. Derfor opfordrer en ekspert nu landets boligejere til at klimasikre deres hjem i tide.

Kraftige regnskyl og hyppige skybrud har de seneste år sat både kældre og kloaksystemer under pres hos danske boligejere. Men selvom man ikke kan styre vejret, kan man som boligejer tage en række forholdsregler for at lede vandet væk og beskytte sit hjem mod skader efter regnen.
Det fortæller Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og boligrådgiver hos energi- og rådgivningskoncernen NRGi. Til daglig hjælper han blandt andet boligejere med at klimasikre deres hjem. Ifølge ham er det netop i det tørre vejr, man bør gennemgå sin bolig og sikre den, inden det næste store regnskyl rammer.
”Når regnen først står ned i stænger, og vandet begynder at stige, er det begrænset, hvad man kan stille op. Og netop derfor er det afgørende at forberede sig i god tid, mens vejret holder tørt,” siger Bo Halm Andersen og tilføjer:
”Selv små forholdsregler kan have stor betydning og være med til at forebygge alvorlige vandskader. Så det er en god idé at tage et par timer ud af kalenderen, mens solen skinner til at tjekke og klargøre sin bolig og grund. Den indsats kan spare boligejere for store udgifter og ærgrelser, når vejrudsigten melder om skybrud og kraftig regn.”
Ifølge DMI defineres et skybrud som mere end 15 mm regn på 30 minutter. Rekorden for flest skybrud på et år blev sat i 2019, mens 2023 og 2024 indtager første- og andenpladsen som de mest nedbørsrige år, der nogensinde er målt i Danmark.
Bo Halm Andersen fremhæver tre vigtige områder, hvor boligejere kan sætte ind:
- Tjek og rens tagrender og afløb: Tilstoppede tagrender og nedløbsrør er en hyppig årsag til, at regnvand løber over og ned langs facaden – ofte direkte mod fundamentet. Sørg for, at de er fri for blade og snavs. Rens også riste og afløbsbrønde omkring huset, så vandet kan løbe frit væk.
- Sikre døre, vinduer og sokkel: Et åbent kældervindue, en dør på klem eller et åbent tagvindue kan være nok til, at vand trænger ind. Sørg for, at alt er lukket tæt. Tjek også, at terræn og fliser skråner væk fra huset, så regnvandet ledes væk fra soklen.
- Overvej forebyggende installationer: I særligt udsatte områder kan et højvandslukke i den udvendige brønd eller i gulvafløbet i kælderen forhindre kloakvand i at trænge ind. Langsigtede løsninger som faskiner, dræn og regnvandsbede kan desuden aflaste kloakken og lede vandet væk fra boligen.
Kontakter
Lars PedersenPR & Content Manager
lped@nrgi.dkOm NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.600 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
Kør-selv-ferie i elbil? Sådan får du en vellykket tur4.7.2025 08:23:16 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere tager elbilen på ferie herhjemme og i udlandet, og det kræver planlægning. Her er ekspertens bedste råd, der hjælper dig godt på vej.
Millionstøtte på vej til 12 projekter på Djursland3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
NRGi har netop givet økonomisk støtte til 25 projekter i Østjylland, der styrker fællesskabet og bidrager til den grønne omstilling. På Djursland kan 12 projekter se frem til økonomisk støtte fra NRGi’s værdipulje.
Millionstøtte på vej til otte projekter i Aarhus og omegn3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
NRGi har netop givet økonomisk støtte til 25 projekter i Østjylland, der styrker fællesskabet og bidrager til den grønne omstilling. I Aarhus og omegn kan otte projekter se frem til økonomisk støtte fra NRGi’s værdipulje.
Millionstøtte på vej til fem projekter i Horsens og omegn3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
NRGi har netop givet økonomisk støtte til 25 projekter i Østjylland, der styrker fællesskabet og bidrager til den grønne omstilling. I Horsens og omegn kan fem projekter se frem til økonomisk støtte fra NRGi’s værdipulje.
Boligkøbere drømmer om et godt energimærke: Men mange boliger lever ikke op til ønskerne1.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent af landets boligejere ville vælge et hus med et lavt energimærke, hvis de skulle købe i dag. Men over halvdelen af de danske boliger har energimærke D eller lavere. Det viser en ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum