Ny kommunaldirektør i Varde Kommune
24.6.2025 21:11:09 CEST | Varde Kommune | Pressemeddelelse
Varde Kommune ansætter Karoline Klaksvig som ny kommunaldirektør.

NAVNE
Efter indstilling fra et enigt ansættelsesudvalg har Byrådet netop besluttet, at Karoline Klaksvig bliver ny kommunaldirektør i Varde Kommune.
Karoline Klaksvig har været konstitueret i stillingen som kommunaldirektør siden april. Inden da var hun henholdsvis direktør for Plan og Teknik og personalechef i Varde Kommune.
Karoline Klaksvig har en længere karriere i Skattestyrelsen bag sig, hvor hun bl.a. fungerede som underdirektør. Hun har desuden ledererfaring fra Dansk Arbejdsgiverforening, Arbejdsskadestyrelsen og Beskæftigelsesministeriet.
Med ansættelsen af Karoline Klaksvig igangsættes rekrutteringen af den øvrige direktion i Varde Kommune. Aktuelt er de øvrige tre medlemmer af direktionen alle konstituerede. Planen er, at processen med at ansætte vil løbe frem mod den 1. december.
Citater
Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune:
”Et helt enigt ansættelsesudvalg står bag valget af Karoline Klaksvig som ny kommunaldirektør. Med Karoline får vi en stærk profil med stor erfaring og mærkbare visioner, der brænder for Varde Kommune.
Varde Kommune står overfor store og gennemgribende forandringer, hvor beskæftigelsesreformen, ældrereformen og den grønne trepart er særligt fremtrædende. Derfor har vi brug for en kommunaldirektør, der kan løfte Varde Kommune sikkert ind i fremtiden, og det får vi med Karoline Klaksvig.”
Karoline Klaksvig, kommunaldirektør i Varde Kommune:
”Jeg er både stolt og ydmyg over, at Byrådet har peget på mig til at løfte denne vigtige opgave. Straks jeg trådte ind ad døren på Rådhuset for næsten fire år siden, vandt Varde Kommune mit hjerte."
Kommunerne har en central rolle i de reformer, som ruller ind over vores samfund. Jeg vil gøre mit bedste for, at både borgere og virksomheder i Varde Kommune forbliver sikkert på benene midt i de forandringer, vi står i.”
Kontakter
Mads SørensenBorgmester i Varde Kommune (V)
Tlf:21 26 81 53masp@varde.dkKaroline KlaksvigKommunaldirektør i Varde Kommune
Tlf:21 53 50 15kkla@varde.dkSøren Toksvig JensenKommunikationschef i Varde Kommune
Tlf:61 63 98 01srej@varde.dkOm Varde Kommune
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Byråd investerer i velfærden og fremtiden11.9.2026 13:00:54 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune forbereder sig på en fremtid med en væsentligt ændret demografi og afsætter med budgetaftalen for 2027-2030 millioner til at styrke børne-, ældre- og socialområdet. Samtidig øges fokus på nødvendige investeringer i fremtidens vækst.
Danmarks største festival for samtidskunst kommer til Varde Kommune10.9.2026 13:09:45 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 17. september åbner Art Matter Local 2026 med en festlig eftermiddag i Varde Garten. Åbningsfesten bliver begyndelsen på fire dage, hvor Varde Kommune danner ramme om Danmarks største festival for samtidskunst med performances, udstillinger, værksteder, samtaler og nye kunstværker.
Verdensmesteren Melissa Mortensen fejres i hjembyen Varde3.9.2026 11:07:15 CEST | Pressemeddelelse
Varde har fået en verdensmester. Den lokale bokser Melissa Mortensen skrev historie, da hun natten til den 22. august vandt WBA-verdensmesterskabet i Californien. Nu hyldes hun ved to arrangementer i hjembyen.
Varde Kommune vil tilbage i toppen: Ny vækststrategi skal styrke erhvervslivet2.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune ender på en 38. plads i Dansk Industris årlige måling af erhvervsvenlighed. Placeringen rammer ikke ambitionen om en plads i toppen, og derfor er blikket rettet fremad. En ny vækststrategi, der skal styrke erhvervslivets muligheder og sætte fokus på kommunens potentialer, er på vej.
Flagdag markeres i Varde: Tak til alle udsendte27.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september hejser Varde Kommune flaget til ære for Danmarks udsendte, deres pårørende og dem, der mistede livet i Danmarks tjeneste. Dagen markeres med kransenedlægning, march gennem Vardes gader og en stor parade på Torvet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum