If og Topdanmark: Det dækker din rejseforsikring ved hedebølge eller skovbrand
25.6.2025 06:30:00 CEST | If Forsikring | Pressemeddelelse

Flere sydeuropæiske lande er ramt af en hedebølge, netop som mange danskere gør sig klar til sommerferie.
Det rejser naturligt spørgsmålet: Hvordan er man dækket som forsikringskunde, hvis feriedestinationen rammes af ekstrem varme eller skovbrand?
De senere år har særligt Sydeuropa oplevet gentagne hedebølger og naturbrande, og det har fået kunder hos If og Topdanmark til at henvende sig med spørgsmål om rejseforsikringens dækning.
"Vi forstår godt, at det kan føles utrygt at rejse til et område ramt af skovbrand. Som udgangspunkt dækker afbestillingsforsikringen ikke i sådanne tilfælde. Men hvis myndigheder fraråder indrejse eller anbefaler evakuering på grund af naturkatastrofe, kan der være mulighed for dækning – forudsat at kunden har de rette dækninger,” siger Lama Chehade, skadeschef i Ifs danske forretning.
Hvornår dækker afbestillingsforsikringen?
Især forældre med små børn og ældre borgere har henvendt sig med et ønske om at gøre brug af afbestillingsforsikringen på grund af hedebølge.
Afbestillingsforsikringen dækker typisk, hvis man er forhindret i at rejse – for eksempel på grund af akut og alvorlig sygdom.
“Som rejsende er det vigtigt at være opmærksom på, at hvis man selv ønsker at afbestille sin rejse på grund af en hedebølge, så er man ikke dækket,” siger Lama Chehade.
Dækning under rejsen
Rejseforsikringen dækker, hvis man under rejsen bliver ramt af akut sygdom eller tilskadekomst som følge af hedebølge – for eksempel ved behov for lægehjælp på grund af hedeslag.
Derudover kan der være dækning, hvis man allerede er ankommet til destinationen, og myndighederne opfordrer til evakuering på grund af skovbrand, naturkatastrofe, epidemi eller terror.
Gode råd til rejsende
If og Topdanmark opfordrer danskerne til at holde sig opdateret om situationen i det land, de rejser til. Samtidig anbefaler selskaberne, at man tager sine forholdsregler: Søg skygge i de varmeste timer, drik rigeligt med vand og undgå fysisk anstrengelse i høj varme.
Kontakter
Birgitte RingbækHead of PressIf Forsikring
Tlf:+45 6120 5009birgitte.ringbaek@if.dkFølg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
If advarer efter flere dage med vådt vejr: Nyt skybrud kan føre til omfattende skader30.8.2026 18:06:38 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens sidste dag kan byde på skybrud. Det øger risikoen for lokale oversvømmelser efter flere dage med store mængder nedbør, vurderer forsikringsselskabet If.
Hver fjerde dansker har overvejet at skifte job på grund af stress23.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien kan have fået danskere til at reflektere over arbejdslivet. If opfordrer derfor ledere til at sætte ekstra fokus på mental sundhed på arbejdspladsen netop nu.
Andet kvartal: If oplever stigende fokus på medarbejdersundhed blandt erhvervskunder12.8.2026 07:39:52 CEST | Pressemeddelelse
Sampo Group, som ejer If, leverer endnu et stærkt kvartalsresultat i både privat- og erhvervsforretningen. Personforsikringer skiller sig endnu en gang ud som det hurtigst voksende forretningsområde i If. Forklaringen skal blandt andet findes i, at virksomheder i stigende grad prioriterer medarbejderes sundhed, fremgår det af ’If hjælper meget’-rapporten.
Hver fjerde børnefamilie kæmper med hverdagsstress: Sådan håndterer du det9.8.2026 08:30:32 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Sundhedssikring, som er ejet af If, opfordrer børnefamilier til at skrue ned for forventningerne, når hverdagen begynder.
Skybrud truer store dele af landet: If advarer mod omfattende skader4.8.2026 15:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Er man bortrejst på ferie, er det en god idé at få et familiemedlem eller en nabo til at holde øje med huset, lyder rådet fra If.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum