Slå til før renten stiger: Nu er det tid til at betale restskat, hvis du vil spare penge
26.6.2025 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse
Det er ved at være sidste udkald, hvis du vil undgå ekstra rentetillæg på din restskat. Ifølge PwC’s skatteekspert kan der være væsentlige besparelser at hente, hvis du betaler din restskat for 2024 senest den 1. juli 2025.

Har du en restskat for 2024? Så er det en god idé at få den betalt senest den 1. juli 2025. Så skal du nemlig kun betale rente fra den 1. januar og indtil, du betaler.
Sådan lyder opfordringen fra Søren Bech, skatteekspert i PwC:
”Har du en restskat for 2024, så er det en god idé at få den betalt hurtigst muligt. Efter 1. juli 2025 kommer der et rentetillæg på 7,3 %, så det kan blive dyrt med det nuværende renteniveau, hvis du ikke får betalt restskatten.”
Sådan ser rentestigningen ud
Renten er 5,3 % p.a., så for et halvt år er den ca. 2,65 %. Har du fået en restskat på fx 10.000 kr., koster det kun ca. 265 kr. ekstra i rente, hvis du betaler den senest 1. juli 2025.
Hvis du ikke betaler din restskat senest tirsdag den 1. juli 2025, stiger renten til 7,3 %, så for hver 10.000 kr. i restskat svarer det til 730 kr. i rente.
”Det er vigtigt at huske, at renten på restskatten ikke kan fratrækkes som andre renteudgifter, så de 7,3 % svarer reelt til en rente på knap 11 % før skat,” forklarer Søren Bech.
Undgå ekstra rentetillæg
Hvis du ikke betaler din restskat senest den 1. juli 2025, bliver op til 23.100 kr. automatisk indregnet med et rentetillæg på 7,3 % i din forskudsskat for 2026.
Så hvis din restskat fx er 20.000 kr., bliver 21.460 kr. indregnet i din forskudsskat i 2026. Det svarer til, at du betaler restskatten med 1.788 kr. pr. måned i 2026.
Restskat udover 23.100 kr. – med tillæg af de 7,3 % – opkræves i tre rater i august, september og oktober 2025.
Nøgleord
Kontakter
Malene BillundPressechef, PwC
Tlf:51332378Tlf:51332378malene.billund@pwc.comOm PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Har du tjent for meget? Undgå at betale SU tilbage5.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som studerende kan du risikere at betale SU tilbage, hvis du tjener for meget. Men faktisk kan du undgå eller begrænse tilbagebetalingen ved at indbetale ekstra pension gennem din arbejdsgiver. Men det er en god idé at starte tidligt, påpeger PwC’s skatteekspert.
Niels B. Christiansen modtager prisen som Årets Erhvervsprofil 20261.10.2026 19:04:55 CEST | Pressemeddelelse
En professionel jury har sammen med PwC valgt at tildele prisen som Årets Erhvervsprofil til Niels B. Christiansen, CEO i LEGO Group. Han modtager prisen for de markante resultater, han har skabt som CEO, og for sit betydningsfulde bidrag til både erhvervsliv og samfund.
Fremtidens topledere i dansk erhvervsliv: Seks kandidater udpeget til årets Next in Line-felt1.10.2026 19:02:48 CEST | Pressemeddelelse
Seks ledere er udpeget til årets Next in Line 2026. De har allerede markeret sig som stærke ledelsesprofiler og vurderes at have potentiale til at indtage nogle af de øverste poster i dansk erhvervsliv inden for en kortere årrække.
Cybercrime: AI-truslen er fordoblet på ét år1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver anden danske virksomhed ser AI som en af de største trusler mod cybersikkerheden, samtidig topper AI listen over investeringsområder inden for it-sikkerhed. Det viser PwC's Cybercrime Survey 2026.
Billetindtægter driver vækst i biografmarkedet23.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske biografmarked ser ud til at opnå en moderat fremgang de kommende år. Væksten forventes primært at være drevet af indtægter fra salget af biografbilletter, mens reklameindtægterne ser ud til at gå en smule tilbage. Det viser PwC’s nye analyse af biografbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum