Mentale helbredsproblemer kan ”smitte” i mødregrupper
24.6.2025 13:36:09 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
I mødregrupper kan mentale udfordringer sprede sig mellem de nybagte forældre. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at risikoen for at blive ramt af efterfødselsreaktioner, som eksempelvis depression, stiger, hvis man omgås andre forældre, der er påvirket.

I Danmark placeres nybagte forældre i dag typisk i en forældregruppe med 5-7 andre familier. For de flestes vedkommende er gruppen sammensat af sundhedsplejen ud fra geografi og andre praktiske forhold og uden at skæve til mødrenes eller fædrenes mentale helbred. Men sammensætningen af grupperne kan potentielt få stor betydning for den enkelte forælder og dennes mentale sundhed.
En ny undersøgelse fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet viser at mentale helbredsproblemer kan smitte. Forskerne har set på data om mødregrupper - da forældregrupper, som man ofte kalder det i dag, er et relativt nyt fænomen. De finder, at nybagte mødre, der placeres i mødregrupper sammen med andre mødre, som lider af fødselsdepression, selv har øget risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer.
13-19 procent af nybagte mødre får en fødselsdepression, og dermed er mentale helbredsproblemer efter fødslen bland de hyppigste fødselskomplikationer.
Undersøgelsen, der er lavet i samarbejde med forskere fra VIVE og CEBI, er baseret på data fra Danmarks Statistik og fra sundhedsplejerskejournaler i årene 2012-2017. Fra journalerne bruger forskerne detaljerede oplysninger om morens mentale sundhed (data fra en screening-EPDS som bruges i langt de fleste danske kommuner for at identificere primært mødre med efterfødselsreaktioner). Studiet kan vise effekten af påvirkninger gennem mødregrupper, fordi mødre ikke selv vælger deres mødregrupper. Det vil sige, der er en vis tilfældighed i, hvem man eksponeres for i sin mødregruppe og dermed om man kommer i kontakt med mødre med efterfødselsreaktioner.
Forskningen viser, at mødre, der har været i mødregruppe med mindst én mor med en forhøjet risiko for efterfødselsreaktioner, har 11 procent større sandsynlighed for selv at søge mental sundhedsbehandling i de første to år efter fødslen. Effekten ses både i form af flere konsultationer hos egen læge, aftaler med psykologer og psykiatere samt en øget risiko på 30 procent for hospitalsbesøg relateret til psykisk sygdom.
”Vi mener, at denne effekt både skyldes social contagion (altså social smitte), men også i nogen grad øget opmærksomhed på efterfødselsreaktioner, som kommer af, at man har været sammen med andre forældre og kan føre til, at man selv søger hjælp i sundhedsvæsnet,” siger lektor på Økonomisk Institut, Miriam Wüst.
Effekt på arbejdsmarkedet
At være i mødregruppe med en mor med efterfødselsreaktioner påvirker ikke kun den enkelte mors mentale helbred, men kan også have en effekt på arbejdsmarkedet. Mødre, der har været eksponeret for efterfødselsreaktioner i deres mødregruppe har en større sandsynlighed for at være sygemeldt i årene umiddelbart efter fødslen.
Undersøgelsen viser også, at effekten er størst blandt mødre, der selv har moderate symptomer på depression. Det tyder på, at disse mødre er særligt sårbare over for påvirkning fra deres omgivelser.
”Forældregrupper kan være gode for rigtig mange nybagte forældre, men det er godt at være opmærksom på, at den her peer exposure i samværet med andre familier ikke altid kun er positiv,” siger Miram Wüst.
Forskerne bag undersøgelsen opfordrer til videre undersøgelser af de mekanismer, som fører til social smitte i mødre- eller forældregrupper, så man kan udvikle nye procedurer for sammensætning af nybagte mødre eller afvikling af aktiviteter i grupperne. Også fædrenes rolle og mentale helbred bør undersøges yderligere, mener de.
Studiet hedder ’Depressed Peers in Early Parenthood’ og er publiceret i The Review of Economics and Statistics.
Kontakter
Miriam Wüst
Lektor, Økonomisk Institut
E-mail: miriam.w@econ.ku.dk
M: 35 32 13 65
Simon Thinggaard Hjortkjær
KU Kommunikation
Presse- og kommunikationsrådgiver
E-mail: sihj@adm.ku.dk
M: 93 56 53 20
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
From flat moss to forests and flowers: New discovery may explain how plants conquered land2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Researchers from the University of Copenhagen have identified a previously unknown protein that may help explain how plants managed to colonize land more than 400 million years ago. The protein was studied in moss, and the new findings contribute to our understanding of plant evolution and life on Earth.
Fra flad mos til skove og blomster: Nyt fund kan give svar på, hvordan planter kunne erobre landjorden2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har identificeret et hidtil ukendt protein, som kan gøre os klogere på at forstå, hvordan det for over 400 millioner år siden lykkedes planter at kolonisere jorden. Proteinet er blevet undersøgt i mos, og det nye fund bidrager til historien om planter og menneskeliv på jorden.
”Frivillig” isolation gør indsatte i danske fængsler syge25.5.2026 09:02:44 CEST | Pressemeddelelse
Otte procent af de indsatte i danske fængsler vælger såkaldt frivillig isolation for at undgå overgreb fra andre indsatte. Men den ”frivillige” isolation er ureguleret, og mange sårbare indsatte oplever de ofte langvarige isolationer som en stor lidelse og som en dobbeltstraf. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet og Institut for Menneskerettigheder.
Henrik Plougmann Olsen bliver nyt bestyrelsesmedlem på Københavns Universitet22.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med erfaring fra flere store offentlige selskaber indtræder Henrik Plougmann Olsen i Københavns Universitets bestyrelse som eksternt medlem fra 1. juli 2026. Han kommer med særlige kompetencer inden for byudvikling, infrastruktur og offentlig styring, som bliver vigtige i de kommende år.
Hvorfor er unges søvn og mentale helbred så dårligt? Forskere peger på ’onde spiraler’ som mulig årsag21.5.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Københavns Universitet kortlægger komplekst netværk af faktorer, der potentielt fastholder unge voksne i dårlige søvnmønstre og mental mistrivsel. Forskningen bruges allerede til at lave målrettede indsatser for unge i en kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum