Rekord før Tour-start: 550 danskere cyklede Tourens bjerge og trådte 15 millioner hjem til sclerosesagen
Hautacam, Tourmalet, Luchon-Superbagnères… Mens Danmarks dobbelte Tour-vinder Jonas Vingegaard og resten af feltet gør sig klar, er 550 danske ryttere netop vendt hjem fra Pyrenæerne, hvor de har taget forskud på årets Tour og prøvet kræfter med de stigninger, som eksperterne vurderer vil afgøre verdens største cykelløb.

Med hjem på kontoen har rytterne ikke bare personlige præstationer og naturoplevelser for livet, men også imponerende 15.100.000 kroner indsamlet til forskning i sclerose. Det er over to millioner kroner mere end i 2024, hvor der blev samlet 12.900.000 kroner ind og også blev slået rekord af deltagerne i Scleroseforeningens Tour de France-inspirerede cykelløb, Cykelnerven.
Formålet med cykelløbet, der hvert år foregår i de samme bjerge som årets Tour de France og afvikles lige inden inden det officielle Tour de France løber over TV-skærmene verden over, er at samle penge ind til forskning i sclerose – en sygdom, som Danmark har verdens højeste forekomst af per indbygger.
Kendisser bakker op
Det er 14. gang, at Cykelnerven, også kaldet Danmarks hårdeste velgørenhedsløb, afvikles. Løbet tiltrækker cykelglade danskere fra hele landet, men er fra det første år også blevet bakket op af nogle af Danmarks mest vindende elitesportsudøvere gennem tiden og kendte TV-værter – herunder en række gengangere: Guldfireren‑roer og femdobbelt OL‑medaljevinder Eskild Ebbesen, Niels Laulund, triatlet‑og‑VM‑vinder Camilla Pedersen, Tour‑ekspert og TV 2 News‑vært Dennis Ritter, der traditionen tror har været med til at tilrettelægge Cykelnerven, TV‑værterne Peter Tanev og Claus Elming, der dog i sidste øjeblik måtte blive hjemme på grund af et styrt, tidligere professionelle fodboldspillere som Martin Jørgensen og landsholdstræner Klaus Bruun Jørgensen.
En af dem, der deltog for første gang er Thomas Castberg. Den kendte danske kok og tidligere dommer i MasterChef, samlede personligt imponerende 326.063 kroner ind:
”Det er ikke bare en cykeltur… og jeg er stadig i gang med at fordøje det. Det er en helt enestående oplevelse og nok en af de største oplevelser, jeg har haft i mit liv,” lyder reaktionen fra den 50-årige cykelentusiast, der har haft cykling i blodet, siden han var barn:
”Man kan ikke skjule sig på et bjerg, og man møder virkelig sig selv, når man kæmper sig op ad et bjerg. Det kræver, man graver virkelig dybt, og man når ud i afkroge af sig selv, man ikke vidste fandtes, for at hente det frem, der skal til for at overvinde sig selv og gennemføre. Det kan næsten føles som at skulle genopfinde sig selv. Det samme skal de andre, og det er af samme grund en enorm tilfredsstillelse, egoistisk set, at have gennemført, men også at se de andre gennemføre. Det gælder ikke mindst rytterne med sclerose, som er med. Der er det vildeste fællesskab og sammenhold, og det er en kæmpe fornøjelse at kunne støtte deres sag på den her måde,” uddyber han.
Afgørende for dansk forskning i sclerose
I Scleroseforeningen er adm. direktør Klaus Høm tydeligt rørt over den store opbakning og årets resultat:
“Det er helt enestående, at deltagerne i Cykelnerven har formået at samle over 15 millioner kroner ind til scleroseforskning. De midler finansierer mere end halvdelen af den danske forskning i sclerose – og uden dem ville vi slet ikke have samme stærke forskningsmiljø,” siger han.
Kontakter
For yderligere oplysninger om løbet, kontakt til eller citater fra kendte eller lokale ryttere, billeder i højere opløsning, andre billeder m.v., kontakt venligst:
Kommunikationskonsulent Caroline Ryberg Albæk på mail: cry@scleroseforeningen.dk eller telefon: 23308489
Billeder
Links
Kort om Tour de France-stigningerne på Cykelnerven 2025
Cykelnerven 2025 fandt sted i Pyrenæerne, som udgør en nøglefase i kampen om den gule trøje midt i Tourens 21 etaper. Cykelnerven blev kørt over tre intense dage og bestod af fire etaper, der var direkte inspireret af Tourens etaper 12, 13 og 14.
Blandt de mange udfordringer var der særligt tre legendariske bjergstigninger, som både rytterne i Cykelnerven og verdens bedste professionelle cykelryttere har haft – eller får – fornøjelsen af. De tre stigninger forventes at blive blandt de afgørende i kampen om Tour de France-sejren 2025:
Hautacam (Etape 12)
Den mest ikoniske stigning på denne etape er Hautacam – et bjerg, der i den grad har fået status som danskerbjerg. Det var netop her, at Jonas Vingegaard i 2022 grundlagde sin samlede sejr i Tour de France med en legendarisk sejr over Tadej Pogačar. Stigningen har desuden historisk betydning for dansk cykelsport, da Bjarne Riis også sejrede her i 1996 på sin vej mod Tour-triumfen.
Tourmalet (Etape 12)
Sammen med Hautacam var også det mytiske Col du Tourmalet på programmet – et af Tourens mest ikoniske bjerge gennem historien, kendt for sine stejle stigninger og dramatiske etaper.
Bjergenkeltstart (Etape 13)
Etape 13 i Tour-programmet er en kort, men intens bjergenkeltstart, som afsluttes på bjerget Peyragudes’ berømte landingsbane – også kaldet Altiport 007 – kendt fra åbningsscenen i James Bond-filmen Tomorrow Never Dies. Selv om etapen byder på udfordringer, forventes den dog ikke at være lige så afgørende som bjergafslutningerne på de øvrige etaper.
Luchon-Superbagnères (Etape 14)
Den store finale på Cykelnerven fandt sted på Luchon-Superbagnères, en spektakulær bjergafslutning, der også afslutter Tourens 14. etape. Efter 36 år væk fra Tour-programmet vender denne ikoniske stigning endelig tilbage i 2025, og det har skabt store forventninger blandt både eksperter og fans. Sidst Tour-feltet kæmpede sig op ad Luchon-Superbagnères var i 1989, og netop derfor bliver gensynet med denne klassiker et af årets højdepunkter.
Se ruten og læs mere om det Tour de France-inspirerede cykelløb her: https://www.cykelnerven.dk
Om Scleroseforeningen
Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende organisation, som arbejder på vegne af de mere end 120.000 danskere, der som patient eller pårørende lever med konsekvenserne af den uhelbredelige, fremadskridende og invaliderende sygdom.
Vi støttes af knap 100.000 medlemmer og bidragydere. Vi støtter forskning, yder støtte og rådgivning og udbreder kendskab til sygdommen, som vi i Danmark har verdens højeste forekomst af per indbygger.
Vi har sekretariat i Valby, men er landsdækkende med 44 lokalafdelinger fordelt over hele landet samt Færøerne.
Følg pressemeddelelser fra Scleroseforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Scleroseforeningen
1.000 patienter fulgt: Rapport dokumenterer konsekvenser af ny fysioterapiordning29.9.2025 12:07:05 CEST | Pressemeddelelse
Scleroseforeningen har i over et år fulgt de samme 1.000 patienter for at undersøge effekten af den nye ordning for vederlagsfri fysioterapi. Ordningen blev indført 1. januar 2024 for sclerosepatienter, men vil i de kommende år udvides til parkinsonpatienter, patienter med følger efter hjerneblødning og patienter med kronisk leddegigt.
Landsamling: Rekordmange samlede ind til forskning i sclerose15.9.2025 09:48:14 CEST | Pressemeddelelse
6.500 indsamlere deltog i går i Scleroseforeningens landsindsamling – det højeste antal nogensinde og 1.500 flere end sidste år. Danskerne fastholder samtidig sidste års rekordniveau med 6,5 millioner indsamlede kroner til forskning i sclerose. "Et rørende bevis på danskernes opbakning," siger foreningens direktør.
Europæisk undersøgelse: Danske sclerosepatienter lever med massiv symptombyrde – og halter bagefter på arbejdsmarkedet13.9.2025 18:08:38 CEST | Pressemeddelelse
Over 1.000 danske patienter har deltaget i stor europæisk undersøgelse, der viser, at sygdommen rammer hårdt, og at Danmark er blandt de lande i Europa, hvor færrest bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Har du også spejdet forvirret efter din cykel de seneste dage?11.9.2025 10:56:38 CEST | Pressemeddelelse
Så er du ikke alene. Over hele landet har cyklister oplevet ikke at kunne finde deres cykel, for så at få øje på den, men ikke helt som de efterlod den. Pludselig stod den der med en grøn saddel midt i mylderet af cykler – og med en kryptisk besked.
Scleroseforeningen får støtte til renovering af Dronningens Feriebys smukke glastag1.7.2025 08:57:11 CEST | Pressemeddelelse
Scleroseforeningen har fået 1.000.000 kroner fra Nordea-fonden til en udskiftning af glastaget i Dronningens Feriebys Fælleshus, der danner rammen om fællesskabsstyrkende aktiviteter i den handicaptilgængelige ferieby.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

