Forsigtig fremgang for bilsalg i EU
Der var en lille fremgang at spore i antallet af nyregistrerede personbiler i EU i maj 2025. Andelen af elbiler blandt nye biler er fortsat beskeden, men vokser.

Der blev indregistreret 926.582 nye biler i EU i maj 2025. Det svarer til en lille stigning på 1,6 procent sammenlignet med maj 2024, hvor antallet af nyregistreringer talte 911.581 biler. I hele 2025 indtil videre er antallet af nye biler stabilt i forhold til 2024, med et samlet antal på 4.566.970 biler i EU, hvilket er en lille afvigelse på 0,6 procent sammenlignet med sidste år. I Danmark blev der indregistreret 17.953 nye personbiler i løbet af maj måned, hvilket er en fremgang på 23,3 procent siden maj 2024.
"Maj bød på en fin fremgang i nyregistreringerne i EU, og for året nærmer EU's bilsalg sig sidste års niveau. Bilindustrien er en central del af den europæiske økonomi, og det er derfor positivt med stabile registreringstal på tværs af markeder," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Antallet af elbiler er fortsat i fremgang i EU. I maj 2025 blev der indregistreret 142.776 elbiler i EU, en fremgang på 25 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Elbilerne udgjorde dermed 15,4 procent af det samlede antal nyregistreringer i maj 2025, mens andelen af opladelige biler, dvs. både elbiler og plug-in hybridbiler, nåede op på 23,6 procent af registreringerne i EU. I Danmark var el fortsat det mest populære drivmiddel i maj 2025, hvor elbilerne udgjorde en markedsandel på 61 procent.
"Elbilerne er et centralt redskab til at nedbringe CO₂-udledning, og derfor gavner det den grønne omstilling, at de igen vinder frem, både i EU og i Danmark. Dog er elbilernes fremgang ikke givet, hvilket er tydeligt illustreret i flere af de øvrige EU-lande, og deres store succes i Danmark har blandt andet afhængt af, at de har været et økonomisk attraktivt valg som et resultat af afgiftsfritagelser. Hvis udviklingen skal fortsætte, er det afgørende, at der skabes en simpel og forbedret bilbeskatningsmodel, der gør det nemt at vælge grønt, eksempelvis ved helt at fjerne registreringsafgiften på elbiler," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.



Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkKristine VindKonsulentMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Gengivelse af tal og statistik bedes kildeangivet: ACEA
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Grønne rekorder i septembers bilsalg – men politisk tøven truer fremgangen1.10.2025 07:29:41 CEST | Pressemeddelelse
I september kørte 9 ud af 10 nye personbiler til private på el, hvilket er ny rekord. Men elbilernes udvikling i Danmark er truet af potentielle afgiftsstigninger ved årsskiftet. Svenske erfaringer illustrerer tydeligt, hvor afgørende politisk opbakning er for den grønne omstilling af bilparken.
EU’s bilsalg stiger i august – men i Danmark truer kommende afgiftsstigninger den grønne udvikling25.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget i EU voksede i august og elbilerne fyldte mere end tidligere. Dog er udviklingen ikke garanteret, og erfaringer fra flere lande viser, at elbilsalget hurtigt kan bremse op – hvilket også risikerer at ske i Danmark, hvis registreringsafgiften på elbiler som planlagt stiger fra nytår.
Elektrisk fremgang i nordisk bilsalg – men svenskerne advarer Danmark12.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens elbiler topper salgslisten i Danmark, er top 3 personbiler i Sverige stadig drevet af fossile brændstoffer. Svenskerne advarer danske politikere om at begå samme fejl.
Elektrisk bilsalg i august. Usikkerhed om afgifter truer1.9.2025 06:58:18 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget i august var stabilt, og elbilerne forblev det mest populære valg med en markedsandel på 69 procent. Den videre udvikling er dog præget af stor usikkerhed, da en politisk afklaring på bilafgifterne fortsat afventer.
EU bilsalg i fremgang i juli28.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget i EU steg med 7,4 procent i juli 2025. Elbilerne var i front med en vækst på 39,1 procent og udgjorde 15,6 procent af alle nye biler i EU.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum