Kan billig behandling redde 90 danske liv om året?

Hjerteforeningen kæmper for hjertesunde liv for alle, og med stor hjælp fra danskerne sender sundhedsorganisationen nu mange millioner af sted til dansk hjerteforskning. Formålet er at skabe ny, livreddende viden gennem hjerteforskningen og gøre mange flere danskere i stand til at leve hjertesundt.

Sammen med Børnehjertefonden muliggør Hjerteforeningen nu syv nye hjerteforskningsprojekter. I de kommende år skal danske hjerteforskere undersøge en række spørgsmål, hvis svar kan få betydning for tusindvis af mennesker – både herhjemme og i udlandet.

- Over 50 procent af alle hjertesygdomme kan forebygges, men alligevel bliver en ny dansker ramt hvert 8. minut, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.

- Derfor vil vi i Hjerteforeningen gå forrest i kampen for flere sunde leveår, hvor et styrket fokus på hjertesundhed er en helt central del af løsningen. Vi vil skabe et samfund med de bedste rammer for at leve hjertesundt, inspirere alle til at passe på hjertet og hjælpe mennesker, der lever med hjertesygdom, og deres pårørende. Og så vil vi sikre den viden og forskning, der redder og forbedrer liv. De målsætninger synes vi i den grad er afspejlet i de forskningsprojekter, vi nu går ud og støtter, forklarer Anne Kaltoft.

Internationalt niveau

De nye forskningsprojekter bevæger sig i vidt forskellige retninger i kampen mod hjertesygdom. Forskningen spænder fra forebyggelse via bæredygtig kost og digital hjemmetræning til særligt sårbare patienter og til at undersøge, hvor på kroppen det er bedst at placere hjertestarterens elektroder - eller om der er en mulig sammenhæng mellem PFAS og medfødte hjertefejl.

Et enkelt projekt går helt ind i ambulancen og vil forske i, om en billig og simpel behandling med binyrebarkhormon kan redde helt op mod 90 danske liv om året og blive ny standard i akut hjertebehandling.

- Det er et rigtig spændende eksempel på, hvorfor det er så afgørende, at vi bliver ved med at investere i ny hjerteforskning. Forskningen kan potentielt være med til at redde liv og gøre en enorm forskel for en hel masse danskere, og hjerteforskningen herhjemme er på et tårnhøjt internationalt niveau. Danske forskere har gang på gang bevist, at de kan være med til at sætte internationale standarder for, hvordan vi redder flere liv og forbedrer tilværelsen for alle, der lever med hjertesygdom tæt inde på livet, siger Anne Kaltoft og fortsætter:

- Derfor er jeg også glad for og stolt over, at vi igen i år får mulighed for at gøre nogle utroligt spændende idéer til virkelighed, når de støttede projekter nu kommer i gang. Der er stort potentiale i de projekter, Hjerteforeningen og Børnehjertefonden har valgt at støtte i år, og jeg glæder mig personligt rigtig meget til at se de resultater, som forskerne vil komme frem til i de kommende år.

FAKTA OM FORSKNINGSSTØTTEN 

Gennem medlemskaber, donationer og arv fra danskere, virksomheder og fonde har Hjerteforeningen siden 1962 støttet dansk hjerteforskning med over 800 mio. kr. Hjerteforeningen uddeler nu ca. 25 mio. kr. i støtte til fem udvalgte hjerteforskningsprojekter. Børnehjertefonden støtter yderligere to projekter med i alt 5.728.000 kr.

Herudover bidrager Hjerteforeningen årligt med 6 mio. kr. til Danish Cardiovascular Academy (DCAcademy) i et samarbejde, der skal understøtte og fremme eliteforskningstræning og uddannelse af yngre forskningstalenter – samt yder økonomisk støtte til to forskningsnetværk – ét dansk og ét internationalt – der støtter hjerteforskning hos kvinder.

Hjerteforeningen uddeler forskningsstøtte inden for udvalgte temaer, som understøtter foreningens strategiske målsætninger. Inden projekterne udvælges, er de igennem en længere bedømmelsesproces hos internationale fagspecialister, et brugerpanel af danske hjertepatienter, pårørende og borgere i højrisiko for hjerte-kar-sygdom og et forskningsudvalg rekrutteret af Hjerteforeningen.

Herunder kan du læse mere om de enkelte projekter, der støttes i år. Ønskes mere viden eller kontakt til forskere, kan der sendes forespørgsel til kkjensen@hjerteforeningen.dk.

HJERTEFORENINGENS FORSKNINGSSTØTTE

Tema: Forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos højrisikoborgere

PLANETDIET+: Forstærkning af intervention og biomarkør-drevet komplians i PLANETDIET - et randomiseret kontrolleret studie for kardiometabolisk sundhed

Hjerte-kar-sygdomme er et betydeligt problem for global folkesundhed, og samtidig accelererer den globale opvarmning. PLANETDIET+ undersøger over en 6 mdr. periode, om den bæredygtige EAT-Lancet-diæt, der er rig på frugt og grønt, kan forebygge sygdom og forbedre livskvalitet blandt 180 deltagere med høj risiko for hjerte-kar-sygdom. Projektet kombinerer måltidskasser, diætiststøtte, undervisning og en AI-baseret app til kostregistrering, og målet er at udvikle effektive, skræddersyede kostinterventioner, der både fremmer sundhed og gavner klimaet.

Marta Guasch, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, støttes af Hjerteforeningen med 2.445.000 kr.

Tema: Forskning inden for akut opstået hjerte-kar-sygdom

Tidligt binyrebarkhormon til patienter med akut blodprop i hjertet

Tidlig behandling med binyrebarkhormon kan dæmpe den inflammation, der opstår ved blodprop i hjertet, og derved beskytte hjertet. Potentielt også sænke dødeligheden af en hjerte-kar-sygdom. Projektet undersøger effekten af behandling med binyrebarkhormon i stor skala. I projektet får patienter med den mest akutte type blodprop i hjertet enten binyrebarkhormon eller placebo allerede i ambulancen, og hvis forsøget bekræfter effekten, kan en enkel og billig behandling redde op mod 90 liv om året i Danmark og tusindvis globalt og blive en ny standard i akut hjertebehandling.

Thomas Engstrøm, Københavns Universitetshospital, Rigshospitalet, Kardiologisk Afdeling, støttes af Hjerteforeningen med 8.828.000 kr.

 

Tema: Forskning inden for akut opstået hjerte-kar-sygdom

Strategier for afgivelse af stød under hjertestop uden for hospital

Hvert år rammes ca. 5.000 danskere af hjertestop uden for hospital, men færre end hver sjette overlever. Hurtig defibrillering kan redde liv, men den mest effektive måde at placere elektroderne på er endnu ukendt. Projektet vil teste, om tre forskellige strategier for afgivelse af stød under hjertestop uden for hospital har indflydelse på andelen af patienter, der er i live efter 30 dage. Der inkluderes 909 patienter fra Danmark, Finland, Irland og Belgien, og målet er at finde den metode, der sikrer, at flest patienter overlever og bevarer et godt funktionsniveau og livskvalitet efter hjertestop. Resultaterne kan forbedre behandlingen og redde liv både i Danmark og internationalt.

Lars Wiuff Andersen, Aarhus Universitet, Afdeling for Klinisk Medicin, støttes af Hjerteforeningen med 5.182.000 kr.

 

Tema: Mental mistrivsel i forbindelse med hjerte-kar-sygdom

At forstå og forbedre mental sundhed blandt sårbare patienter med atrieflimren

Atrieflimren er den mest udbredte hjerterytmeforstyrrelse og rammer særligt hårdt blandt patienter med lav socioøkonomisk position. Disse patienter har ofte dårligere sygdomsforløb, mindre viden om behandling og symptomer samt øget risiko for angst og dårlig mental sundhed. Projektet undersøger, om støtte fra en peer-mentor – en person med egne erfaringer med AF – kan forbedre mental sundhed hos sårbare patienter. Via lodtrækning får 290 patienter 16 ugers mentorstøtte, der allerede bruges i kommunalt regi og har potentiale som en effektiv og bæredygtig metode til at styrke mental sundhed blandt hjertepatienter.

Signe Stelling Risom, Københavns Universitetshospital, Herlev-Gentofte Hospital, støttes af Hjerteforeningen med 3.200.000 kr.

Tema: Digitale løsninger til diagnose, behandling og rehabilitering af hjerte-kar-sygdom

Brugerudvikling af mobilapp til telerehabilitering for patienter med åreforkalkning i benene (mPAD)

Åreforkalkning i benene (PAD) forårsager nedsat blodforsyning, hvilket kan medføre smerter i lår og læg ved gang. Ubehandlet åreforkalkning medfører smerter i lår og læg ved gang og kan føre til tiltagende forsnævring, som i værste fald kan føre til amputation. PAD fører samtidig til isolation og nedsat livskvalitet. Projektet udvikler en mobilapp til hjemmebaseret gangtræning, der skal hjælpe patienter med at gennemføre den smertefulde, men effektive træning, der fremmer dannelsen af nye blodkar. Appen udvikles sammen med patienter og pårørende og testes i et lodtrækningsforsøg. Den vil være enkel at bruge og tilgængelig i hele landet – uanset bopæl. Formålet er at øge gangdistance, mindske smerter og isolation og dermed forbedre livskvalitet. På sigt kan mPAD mindske risikoen for amputation og død.

Marie Dahl, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland, Karkirurgisk Forskningsenhed, støttes af Hjerteforeningen med 5.245.000 kr.

 

BØRNEHJERTEFONDEN

Forbedring af hjertescanning under graviditet: Evaluering og optimering af screening for medfødte hjertefejl ved hjælp af kunstig intelligens

Nogle medfødte hjertefejl overses under graviditeten, når scanninger er ufuldstændige eller af lav kvalitet. Det kan få alvorlige konsekvenser, fordi hverken forældre eller sundhedsvæsenet kan forberede sig på barnets behov. Projektet undersøger, hvordan kvaliteten af hjertescanninger kan forbedres ved hjælp af kunstig intelligens, og familier, som har været igennem en graviditet med en hjertefejlsdiagnose eller mistanke om det, interviewes for at forstå deres oplevelse og behov. Resultaterne kan føre til mere præcise scanninger, bedre støtte til familier og på sigt give bedre behandling, færre komplikationer og lavere sundhedsudgifter.

Martin Grønnebæk Tolsgaard, Københavns Universitet, Rigshospitalet, støttes af Børnehjertefonden med 778.000 kr.

PFAS-eksponering under graviditeten og risikoen for medfødte hjertefejl hos nyfødte

Hvert år fødes ca. 500 børn i Danmark med en medfødt hjertefejl. En del af disse fejl kan muligvis skyldes påvirkninger under graviditeten, herunder fra kemiske stoffer som PFAS, der findes i mange hverdagsprodukter og ophobes i kroppen over tid. Projektet undersøger, om PFAS i blodet hos gravide og nyfødte er forbundet med medfødte hjertefejl, og baserer sig på data fra Copenhagen Baby Heart Study – verdens største hjerteundersøgelse blandt nyfødte – med over 25.000 børn. Projektet analyserer PFAS-niveauer i allerede indsamlede blodprøver og kobler disse med detaljerede hjerteundersøgelser. Det kan bidrage til ny viden om, hvordan miljøfaktorer påvirker fostrets hjerte, og på sigt føre til bedre forebyggelse og nye sundhedsanbefalinger, som kan beskytte kommende generationers hjertesundhed.

Kasper Iversen, Københavns Universitetshospital, Herlev og Gentofte Hospital, støttes af Børnehjertefonden med 4.950.000 kr.