Hold sommerferie på Ole Rømer Observatoriet
I sommerferien byder Science Museerne på spændende og sanselige oplevelser for hele familien ved Ole Rømer Observatoriet i Aarhus. Her kan man tage på mission til Jorden og opleve astronomi tæt på – også i de lyse sommernætter.

Selvom det er sommer og de lyse nætter er over os, er der masser af stjernestøv, naturvidenskab og nysgerrighed at hente ved det historiske Ole Rømer Observatoriet i Aarhus. Science Museerne inviterer børnefamilier og andre nysgerrige på sommeroplevelser, hvor astronomi, naturvidenskab og fællesskab går hånd i hånd.
Mission Jorden – fra stjerner til småkryb
Hver tirsdag i skolernes sommerferie kan man tage med på en opdagelsesrejse i Scienceparken ved Ole Rømer Observatoriet. Her "lander" vi på Jorden – den bedste af alle planeter – og undersøger det fascinerende liv, vi finder her.
Workshoppen kombinerer leg, læring og nysgerrighed i naturen, en rejse ind i observatoriets kringelkroge og et kig ind til Danmarks største teleskop. Sammen taler vi om, hvordan liv kunne se ud på andre planeter – og hvad der gør Jorden så enestående.
Nat på observatoriet – oplev magien efter mørkets frembrud
Torsdage i sommerperioden kan man få en helt særlig naturoplevelse under stjernerne.
“Nat på observatoriet” er for familier, spejdere og grupper, der drømmer om en anderledes sommernat med stjerneformidling og natur i Scienceparken. Her er der både tid til at opleve området i aftenstemning og mulighed for at bo i en af de stemningsfulde Sciencehytter – med det smukke observatorie og Danmarks største teleskop som nærmeste naboer.
Fakta
Mission Jorden – fra stjerner til småkryb
- Tidspunkt: Alle tirsdage i skolernes sommerferie (uge 27–32)
- Kl. 10.00 og 13.00
- Målgruppe: Familier med børn
- Varighed: 2 timer
- Pris: 95 kr. for voksne / 35 kr. for børn
Nat på observatoriet
- Tidspunkt: Torsdage i sommerperioden fra 3. juli
- Kl. 16.30–08.30
- Målgruppe: Familier, spejdere og grupper
- Pris: 1.200 kr. inkl. formidling og én Sciencehytte
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationsrådgiver v. Science Museerne, Trine Bjerre Mikkelsen
email: tbm@sm.au.dk
mobil: 93508248
Billeder




Links
Om Science Museerne, Aarhus Universitet
Science Museerne omfatter Ole Rømer Observatoriet, Væksthusene i Botanisk Have Aarhus, Steno Museet, Herbariet og Offentlige foredrag i Naturvidenskab. Science Museerne hører under Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet. Læs mere på https://sciencemuseerne.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Oplev Universitetsparken tæt på3.7.2025 11:38:23 CEST | Pressemeddelelse
Engang græssede der får i Aarhus Universitetspark. Der har også ligget kolonihaver, og dele af området har været brugt som losseplads. Tag på rundvisning i Uniparken i skolernes sommerferie og få de mange gode historier.
Sommer i børnehøjde: Tag på Min Museumsferie på Steno Museet26.6.2025 10:29:35 CEST | Pressemeddelelse
Denne sommer inviterer Steno Museet hele familien med på opdagelse, når seks udvalgte museumsgenstande flytter fra museets samlinger i kælderen og tager på ferie i udstillingerne.
Smag på eksotiske planter i Væksthusene16.6.2025 12:02:53 CEST | Pressemeddelelse
Væksthusene i Aarhus afholder smagsoverraskende rundvisninger hver onsdag i skolernes sommerferie.
Oplev den delvise solformørkelse - men pas på øjnene12.3.2025 10:25:02 CET | Pressemeddelelse
Vær med til at markere årets astronomiske begivenhed 29. marts på Steno Museet. Gratis adgang for børn.
Magiske Robothjerner: Vinterferien på Steno Museet sætter fokus på kunstig intelligens23.1.2025 10:20:20 CET | Pressemeddelelse
Science Museerne inviterer hele familien til vinterferie på Steno Museet, hvor man kan udforske teknologi og videnskab på en sjov og lærerig måde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum