Aalborg Universitet fortsat et top 10 universitet i verden
24.6.2025 10:37:31 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet (AAU) er stadig blandt de allerbedste universiteter, når det kommer til at levere på FN’s verdensmål. I en ny international undersøgelse lander AAU på en 9. plads blandt tusindvis af universiteter.

Kvalitet i uddannelsen, rent vand og sanitet og mindre ulighed. Alle områder, hvor Aalborg Universitet udmærker sig i den årlige undersøgelse af universiteter over hele kloden holdt op med FN’s 17 verdensmål. Undersøgelsen laves og udgives årligt af det anerkendte Times Higher Education. Med en samlet overordnet score til en global niendeplads er der grund til at være godt tilfreds med den overordnede indsats, men alligevel er der både plads til forbedring ligesom årets måling også viser, at der på verdensplan er mange universiteter, der er rigtig gode til at arbejde med bæredygtighed.
- Vi er selvfølgelig glade for en placering i top ti og stor ros til alle dem, der hver dag hjælper med at skubbe os i den rigtige retning. Der skal træffes mange kloge beslutninger for at møde FN’s verdensmål, og undersøgelsen viser, at vores mange dygtige ansatte er gode til det. Vi tager arbejdet med verdensmålene meget alvorligt, og bliver vi ved med at lægge os i selen for at blive endnu mere bæredygtige, siger Anne Marie Kanstrup, prorektor på Aalborg Universitet.
Både forskning og hverdag
Times Higher Education rangerer universiteter og deres indsats inden for FN’s verdensmål. Det er en bred bedømmelse på alt fra forskning i bæredygtige teknologier over uddannelse, sociale forhold og ligestilling til det vigtige arbejde med at nedbringe CO2-udledninger i bygninger, kantiner m.m. Det er således både forskningsaktiviteter og den måde, et universitet passer på sin omverden, der tæller i det samlede billede.
Vand og sanitet
I årets liste er Aalborg Universitet særligt gået frem på verdensmål seks, der handler om rent vand og sanitet, fra en global 42. plads i 2024 til en 5. plads i 2025. AAU er dermed blandt de førende institutioner i verden i forhold til at fremme lige adgang til drikkevand til en overkommelig pris, forbedre spildevandsrensning og sikre bæredygtig forvaltning af vores vandressourcer.
AAU har generelt stor fokus på forbrug af vand, håndtering af spildevand og regnvand, ligesom der er afkølet drikkevand til rådighed på campus, som både sikrer minimalt vandspild og mindre forbrug af plast i form af flaskevand og læskedrikke. AAU’s forskningsformidling giver samfundets aktører viden ift. miljø- og drikkevandsbeskyttelse, vandbesparende anlæg, samt ikke mindst rensning af spildevand og regnvandshåndtering.
Der findes en række forskellige internationale rangeringslister, og AAU figurerer på de fleste af listerne, som i de seneste år er blevet vigtige parametre i kampen om at tiltrække forskere, studerende og samarbejdspartnere både nationalt og internationalt.
I 2024 lå AAU nummer fire ud af 1.923 universiteter og i 2025 ligger AAU nummer ni ud af 2.318 universiteter.
Yderligere information:
Simon Danneskiold-Samsøe, journalist og presserådgiver, ssd@adm.aau.dk, tlf.: 3115 7533
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Læge punkterer myte: Alkohol i varmen rammer din dømmekraft – ikke din væskebalance26.6.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens temperaturerne stiger, og festivalsæsonen for alvor går i gang, skyder leverlæge udbredt myte ned: Alkohol fører ikke i praksis til væskemangel. Der er helt andre grunde til, at du skal holde igen med de våde varer i varmen.
Køn spiller kun en lille rolle i ansættelsen af seniorer23.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at kvinder ikke fravælges i højere grad end mænd, når de søger job senere i karrieren, medmindre de søger produktionsjob.
Lille dansk virksomhed er hjælpetræner for Portugal23.6.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborgensisk virksomhed startede som et studenterprojekt på Aalborg Universitet. Nu skal de hjælpe Portugal med at vinde VM.
Få gode lyttevaner, når du går på festival18.6.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Du skal passe på dine ører, når du er på festival og til koncert. Og det handler ikke kun om lydniveau. Her får du enkle råd, så du ikke kommer hjem fra festival med høreskader.
Verdens bedste energiforsker er dansk17.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitet er verdens førende forsker inden for elektronik og elektroteknik. Det har den internationalt anerkendte organisation Research.com netop offentliggjort. Placeringen er en markant anerkendelse af dansk energiforskning og af forskning, der er central for den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum