Mangel på faglærte bremser den grønne omstilling: Her får unge teknologierne i hænderne
Praktisk teknologi og faglig stolthed er nøgleord, når Videnscenter for Automation & Teknologi og Videnscenter Procesteknologi samler virksomheder og uddannelser i et levende samlingspunkt mellem erhverv og uddannelse, hvor den grønne omstilling får hænder, ansigter og handling. Her bliver grøn omstilling ikke bare talt om: Den bliver taget fat om.

Fra Power-to-X til Porsche: Unge møder virkeligheden bag den grønne omstilling
Hvordan fungerer Power-to-X i praksis? Hvad vil det sige at arbejde med bæredygtig fødevareproduktion eller hvordan omlægges bilproduktionen i forhold til elbiler? Og hvilke tekniske uddannelser spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling?
Det er nogle af de spørgsmål, som besøgende kan få svar på, når Green Innovation Week 2025 løber af stablen i Skive den 25. september. I temaområdet "Sæt strøm til den grønne omstilling" bliver teknologi, fag og fremtid sat i spil – med hænderne.
Her samles en lang række virksomheder og uddannelser om at vise, hvordan faglært viden og praktisk teknologi er afgørende for Danmarks klimamål. Området er udviklet af Videnscenter for Automation & Teknologi og Videnscenter Procesteknologi og bliver et levende samlingspunkt, hvor man må røre, spørge, afprøve og blive inspireret:
“Vi ønsker at gøre den grønne omstilling håndgribelig for de unge helt bogstaveligt talt,” siger Jonas Bek Jensen fra Videnscenter Procesteknologi. “Ikke som noget abstrakt, der foregår i store strategier og lange politiske planer, men som noget de selv kan tage aktivt del i. Når de står med hænderne på en robotarm, styrer et automationsanlæg eller snakker med en lærling, går det op for dem, at de faktisk kan være med til at løse nogle af tidens største udfordringer – gennem de fag og uddannelser, vi viser frem,” forklarer han.
Talkshows, teknik og tværfaglighed
Området er organiseret som et stort fælles areal med fokus på teknologi, materialer og processer. I området findes også en scene, hvor der faciliteres korte talkshows og samtaler om bl.a. produktion, automation og faglig stolthed – med både elever, lærlinge, studerende, virksomheder og undervisere.
“Den grønne omstilling skal virke i virkeligheden, og det kræver faglærte hænder og hoveder. Det handler især om mennesker, der kan få teknologien til at fungere i praksis: på værkstedet, i produktionen og ude i virkeligheden. Det er præcis den rolle, vi sætter fokus på under Green Innovation Week, hvor vi giver unge mulighed for at se, mærke og forstå, hvordan deres faglighed kan blive en del af løsningen,” siger Mikkel Thestrup Poulsen, Videnscenter for Automation & Teknologi.
Udover de to videnscentre byder området på aktiviteter fra bl.a. Porsche, Grundfos, GreenLab, Aarhus Maskinmesterskole, Mercantec, Klimaerhvervsskolerne TEC og Rybners, TEKNIQ, Odense Robotics, Thise Mejeri, Jysk Elteknik, Energimusset m.fl.
Temaområdet er ét af fem på GIW2025 i Skive, der er støttet af Tietgenfonden, Norlys Vækstpulje, Spar Vest Fonden og Skive Kommune
Nøgleord
Kontakter
Linda Routh KærgaardKommunikations- og projektkoordinatorGreen Innovation Week
Tlf:+45 28 51 63 91lik@bskive.dkBilleder
Links
Samlingspunkt for grøn omstilling
Green Innovation Week er et projekt målrettet elever, studerende, undervisere, uddannelsesledere og virksomheder på tværs af fagligheder og brancher med formålet om at styrke den nødvendige bæredygtige omstilling og innovation i fødekæden fra uddannelse til erhverv.
Vi arbejder året rundt med at fremme grønne initiativer, der kulminerer i et stort årligt bæredygtighedsevent i forbindelse med Green Innovation Week.
Green Innovation Week finder hvert år sted i uge 39 og kulminierer torsdag d. 25. september 2025 i Skive.
Følg pressemeddelelser fra Green Innovation Makers - Business Skive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Innovation Makers - Business Skive
Når naturen inspirerer byggeriet24.9.2025 14:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Dan-Element præsenterer i samarbejde med NCC og Rambøll prototypen på et optimeret præfabrikeret stribefundament på Green Innovation Week 2025
Presseinvitation: Bælgfrugter med bas - Tænketanken Frej vender op og ned på klimakommunikation23.9.2025 09:01:05 CEST | Presseinvitation
Rap og grønne visioner samler unge om fremtidens fødevarer, når Tænketanken Frej indtager scenen i Skive den 25. september.
Presseinvitation: Verdens første dør i mycelium præsenteres på GIW 202522.9.2025 13:00:12 CEST | Presseinvitation
Hvordan føles det at åbne døren til fremtidens byggeri, helt bogstaveligt talt? Det spørgsmål besvares på Green Innovation Week i Skive, når Naturpladen og arkitektfirmaet Det Levende Hus for første gang offentliggør prototypen på en fuldskala dør i mycelium. Døren markerer en milepæl i bæredygtigt design og materialeforskning og journalister og medier inviteres med til lanceringen.
Presseinvitation: Kan man bygge af det, der gror?21.9.2025 13:48:45 CEST | Presseinvitation
Fremtidens byggeri spirer frem under Green Innovation Week i Skive Hvordan forvandler man halm, hamp og elefantgræs til smukke og holdbare bygninger? På Temascene 4 til Green Innovation Week mødes landbrugselever, håndværkere, lærlinge, designere, virksomheder, videnscentre og undervisere for at vise, hvordan landbruget kan levere morgendagens byggematerialer, og hvorfor unge vil være med. Presse og medier inviteres til en række oplæg og debatter med stærke cases, visuelle materialer og adgang til frontløbere, der allerede bygger biogent i praksis.
Presseinvitation - Unge hjælper unge: Cirkulär-elever gør klimahandling konkret19.9.2025 09:00:00 CEST | Presseinvitation
Merkura – Nationalt videnscenter for merkantil udvikling – inviterer medier og journalister med når erhvervsskoleelever fra Cirkulär hjælper andre unge med at gå fra klimahåb til handling. Med 'Håbets og Handlingens Træ', to sceneoplæg og en spilcafé vises bæredygtighed uden dommedagsprofetier eller løftede pegefingre – men med konkrete valg i øjenhøjde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum