Gode tilbud – dårligt for klimaet: Supermarkeders mængderabat fører til madspild
23.6.2025 21:01:02 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Et nyt studie afslører en uheldig effekt af supermarkedernes populære “2 for 1”-tilbud: De får os ikke bare til at købe mere – de får os også til at smide mere mad ud.

Madspild er et enormt globalt problem – både økonomisk og klimamæssigt. FN estimerer, at en tredjedel af al mad går til spilde.
I samarbejde med otte svenske supermarkeder har to forskere derfor undersøgt, hvordan forskellige typer tilbud påvirker vores indkøb og madspild. Resultatet er klart: Mængdetilbud øger salget med næsten 20% – men fører også til mere madspild i hjemmet.
Fra butik til skraldespand
I forsøget blev over 43.000 køb af friske grøntsager (primært agurker og broccoli) analyseret. Når kunder blev præsenteret for et “2 for X kr.”-tilbud, købte de markant mere end dem, der så et enkelt tilbud som “1 for X kr.”. Men en opfølgende spørgeskemaundersøgelse viste, at maden fra mængdetilbuddene oftere endte i skraldespanden.
“Folk tror, de sparer penge – men ender med at købe mere, end de kan nå at spise,” forklarer Christina Gravert, lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet.
Sammen med Milica Mormann (lektor ved Southern Methodist University) står hun bag studiet, som peger på, at vi ofte handler på autopilot.
”Når vi ser et tilbud, tolker vi det som en anbefaling – og det føles nemmere at tage to end at overveje, om vi faktisk har brug for det. Det kaldes en ’default-effekt’ – vi vælger det, der virker som standard,” forklarer Christina Gravert.
To simple løsninger
Forskerne testede også to enkle måder at mindske overkøb:
1. Gør besparelsen tydelig – vis f.eks. “Normalpris: 15,95 kr.” ved siden af tilbuddet.
2. Brug en venlig påmindelse – f.eks. en taleboble på skiltet: “Jeg kommer gerne med hjem, hvis du spiser mig.”
Begge tiltag reducerede salget med 9–11% i forhold til mængdetilbuddet – uden at ændre prisen. Det viser ifølge forskerne, at små ændringer i markedsføring kan gøre en stor forskel.
”Supermarkeder spiller en større rolle, end vi måske tror. Og vi har to klare anbefalinger til dem: Drop mængdetilbud på letfordærvelige varer som grøntsager. Brug nudging til at hjælpe forbrugerne med at tænke sig om,” foreslår Christina Gravert.
Endelig nævner forskerne, at politisk regulering vil være oplagt, hvis frivillige tiltag ikke slår til.
Studiet, som er udgivet af Nature Scientific Reports, kan læses her.
Nøgleord
Kontakter
Christina GravertLektorØkonomisk Institut
Tlf:+45 35 33 47 82cag@econ.ku.dkSimon Knokgaard HalskovPresse- og kommunikationsrådgiverKøbenhavns Universitet
Tlf:+45 93 56 53 29skha@adm.ku.dkOm Københavns Universitet
Københavns Universitets forskere og studerende har siden 1479 udvidet horisonter og bidraget til at bevæge verden fremad. Med sit internationale forsknings- og studiemiljø er universitetet placeret blandt de bedste i verden. Læs mere om Københavns Universitet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Ny forskning kortlægger uærlighed i parforholdet – og konsekvenserne af den26.6.2026 11:19:49 CEST | Pressemeddelelse
Fra små hvide løgne til utroskab: Uærlighed i romantiske relationer er et komplekst fænomen, som kan komme til udtryk på mange måder. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at uærlighed ofte skaber mistillid og frustration, men også, at det i visse tilfælde kan hjælpe par med at løse deres problemer og styrke relationen.
Meningsmålingerne har reduceret folkestyret til et spørgsmål om tal og statistik26.6.2026 07:50:56 CEST | Pressemeddelelse
Vælgeranalyser og meningsmålinger er siden anden verdenskrig blevet en fast del af dansk politik. Det har flyttet folkestyrets fokus fra borgernes aktive deltagelse til tal, statistik og data om vælgerne, viser ny forskning af historiker Anton Sylvest Lilleør fra Københavns Universitet.
Why ‘yo-yo dieting’ may not be as harmful as often believed24.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
A review of research on repeated weight loss and regain suggests that yo‑yo dieting is not necessarily as harmful as it is often portrayed. Concerns about weight regain after weight loss should therefore not discourage individuals from attempting to lose weight, the researchers conclude.
Derfor er yoyo-vægt ikke så skadeligt, som mange tror24.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En gennemgang af forskning om gentagne vægttab og vægtøgninger peger på, at yoyo-vægt ikke nødvendigvis er så skadeligt, som det ofte fremstilles. Dermed bør bekymring for, om man tager på igen efter et vægttab, ikke afholde nogen fra at forsøge at tabe sig, lyder det.
Scientists have designed a clay that can prevent fruits and vegetables from rotting too quickly22.6.2026 10:38:59 CEST | Press release
The gas ethylene causes fruit and vegetables to ripen faster and is responsible for millions of tons of food being lost annually during transport and storage. Now researchers from the University of Copenhagen, among others, have succeeded in getting clay to collect the gas and hope that the material can help reduce food waste in the long term.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum