DI: Spektakulært råderum skabt af erhvervslivet
23.6.2025 11:14:04 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Råderummet er blevet opjusteret med 58 mia. kr., og det skyldes i høj grad erhvervslivet, fordi der kommer flere internationale kolleger og øgede indtægter fra selskabsskat, lyder det fra Dansk Industri

Danmark er blevet rigere, og finansminister Nicolai Wammen har gang på gang opjusteret det finanspolitiske råderum, hvilket har gjort det muligt at indførenye politiske initiativer uden at finde finansiering andre steder. Men de mange milliarder er ikke kommet af sig selv.
- Opjusteringen af råderummet er spektakulær, da vi står i en historisk usikker verden. Dansk økonomi lyser lige nu op i bekymringsmørket, og vores vækst har i en årrække overgået Europas. Det er ganske enkelt imponerende, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri (DI).
- Opjusteringen kommer ikke, fordi finansministeren har et pengetræ i haven eller har fundet guld for enden af regnbuen. Det er i meget høj grad de danske virksomheder og deres medarbejdere, som kan tage æren for den gode økonomi i Danmark.
Det er nemlig erhvervslivet, som står bag en stor del af opjusteringen af råderummet, fordi der bl.a. kommer flere internationale kolleger, og der er er kommet øgede indtægter fra selskabsskat.
- Jeg synes, vi skal sige tak til alle dem, der skaber vækst og arbejdspladser, og dem, der passer et arbejde. Det er dem, der bærer denne fremgang. Det gælder seniorerne, der bliver lidt længere på arbejdsmarkedet, men også i høj grad dem, som kommer hertil fra udlandet for at give et nap med i danske virksomheder, siger Lars Sandahl Sørensen.
- I en tid, hvor globale markeder udfordrer os, Europas konkurrenceevne vakler, og virksomheder kæmper med byrder og mangel på arbejdskraft, må vi aldrig tage et fortsat stigende råderum for givet. Hver krone i statskassen er frugten af, at virksomheder og medarbejdere knokler på dag efter dag, uge efter uge.
- Vi skal huske, hvad det hele hviler på: Virksomhedernes evne til at vokse, udvikle nye produkter og i sidste ende tjene penge til gavn for hele samfundet. Det kræver arbejdskraft. Og et samfund, hvor det kan betale sig at yde en indsats, siger DI-direktøren.
- Så mens verden brænder, er det altså vores samfunds fornemmeste opgave at sikre, at virksomhederne og medarbejderne får de bedst mulige kort på hånden til at sikre, at der også er et råderum for de kommende generationer.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Lærlingelinjen åbner 4. maj: Byggeriets parter klar med samlet indsats for trivsel og trygge oplæringsmiljøer4.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tv-programmer som “Bare en lortelærling” har sat spotlight på en virkelighed, hvor nogle lærlinge oplever en hård tone, mobning og utrygge oplæringsmiljøer. Det kalder på konkrete handlinger. Derfor åbner Lærlingelinjen den 4. maj – en ny, uvildig rådgivningslinje, hvor lærlinge i byggeriets uddannelser nemt og fortroligt kan få hjælp, hvis de mistrives eller oplever problemer i oplæringen. Lærlingelinjen er etableret af DI, 3F’s Byggegruppe og Byggeriets Uddannelser og er ét af flere sammenhængende tiltag, der skal sikre, at lærlinge ikke står alene – og at der bliver handlet, når grænser overskrides. ”De historier, vi har set i medierne, viser, at der stadig er oplæringsmiljøer, hvor kulturen ikke er god nok. Med Lærlingelinjen gør vi det enkelt for lærlingene at række ud og få hjælp – og vi viser samtidig tydeligt, at vi tager ansvar for at følge op. Ingen skal opgive deres uddannelse, fordi de står alene med problemer,” siger Signe Philip, vicedirektør i DI. En enkel indgang – med
Danskerne vil have erhvervslivet med i beredskabet4.5.2026 06:05:26 CEST | Pressemeddelelse
Et markant flertal af danskerne ønsker, at virksomhederne spiller en aktiv rolle i Danmarks beredskab. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som er foretaget for Dansk Industri (DI).
Presseinvitation: Skoleelever dyster om at blive Danmarks bedste til iværksætteri1.5.2026 08:54:59 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag dyster Danmarks mest entreprenante elever fra ungdomsuddannelser over hele landet om DM-titlen i entreprenørskab.
Danish.Care og DI styrker branchen for velfærdsteknologi og hjælpemidler29.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danish.Care og Dansk Industri (DI) indleder et forpligtende samarbejde, der skal give virksomheder inden for velfærdsteknologi og hjælpemidler øget politisk gennemslagskraft og bedre vækstvilkår. Det har medlemmerne af Danish.Care besluttet på generalforsamlingen tirsdag den 28. april.
DI: Højesteretsdom kan sende milliardregning for gamle arbejdsskader til virksomhederne28.4.2026 12:43:54 CEST | Pressemeddelelse
Dagens højesteretsdom ændrer med tilbagevirkende kraft årtiers praksis, og rejser store spørgsmål om retssikkerhed i arbejdsskadesystemet, vurderer Dansk Industri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum