Hedensted Kommune inviterer lodsejere med i grøn omlægningsplan
25.6.2025 12:19:22 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
I Hedensted Kommune er arbejdet med at udvikle en ambitiøs omlægningsplan af landbrugsjord, som led i den grønne trepart, klar til næste skridt. Målet er klart: Der skal findes frivillige løsninger, der fremmer både klima, natur og rent drikkevand – i et tæt samarbejde og dialog med lokale lodsejere.

Derfor inviterer Hedensted Kommune nu alle lodsejere med mere end to hektar jord til at tage del i arbejdet. Det sker i første omgang ved, at man som lodsejer kan melde forslag til arealer ind, som kan indgå i planen – fx ved at områderne kan omlægges til vådområder, skov, natur, lavbundsjorder eller indgå i jordfordeling.
De indkomne forslag vil herefter blive vurderet og efterfølgende sammenholdt i et forslag til en lokal omlægningsplan, som har det størst mulige potentiale i forhold til at bidrage til miljø, klima- og naturmålene.
Hedensted-borgmester Ole Vind (V) forklarer:
- Vi står overfor en historisk stor opgave, som vi kun kan komme i mål med gennem en åben dialog med lodsejerne i vores kommune. Det er nemlig afgørende, at de løsninger, vi finder, bygger på frivillighed og lokalt ejerskab – men selvfølgelig også tager højde for fagligheden, så vi så vidt muligt omlægger de arealer, hvor gevinsterne for den grønne omstilling er størst.
Omlægningsplanen skal være klar til politisk behandling ved udgangen af 2025. Fra 2026 og frem går arbejdet i gang med realiseringen, hvor blandt andet skovrejsning, vådområder og lavbundsprojekter kommer i spil som konkrete virkemidler – men altid baseret på frivillig deltagelse.
Formanden for Østjysk Landboforening, Peter Søgaard Mortensen, går konstruktivt ind i samarbejdet:
- Det er vigtigt, at landbruget lever op til det, der er aftalt i den grønne trepart, også selvom det er en omfattende og svær opgave, vi står over for. Heldigvis er mange landmænd er allerede godt i gang, siger Peter Mortensen og tilføjer:
- For vi skal huske, at treparten har mange formål. Et af dem er at sikre, at der fortsat er en stærk fødevareproduktion i Danmark, der er med til at sikre liv på landet. Det har mange en tendens til at overse.
Open Call
Lodsejere, der ønsker at melde arealer ind til planen allerede nu, opfordres til at sende en mail med kort og oplysninger til trepart@hedensted.dk
FAKTA:
- Den grønne trepart er et samarbejde mellem staten, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer. Parterne har sat sig for at omlægge 390.000 hektar i Danmark til natur, lavbundsprojekter, vådområder, skov eller ekstensivt landbrug. Det hele skal ske frivilligt og i tæt dialog med landmænd og lodsejere.
- Alle lodsejere med over to hektar jord har fået information fra Hedensted Kommune via Digital Post.
- Omlægningsplanen skal være klar til politisk behandling ved udgangen af 2025.
- Fra 2026 og frem går arbejdet i gang med realiseringen, hvor blandt andet skovrejsning, vådområder og lavbundsprojekter kommer i spil som konkrete virkemidler – men altid baseret på frivillig deltagelse.
- Landmænd og lodsejere, der melder potentielle arealer ind forpligter sig IKKE til, at arealerne rent faktisk skal omlægges til anden anvendelse. Det vil først blive afklaret fra 2026 og frem.
Kontakter
Ole Vind (V)Borgmester i Hedensted Kommune
Tlf:40 74 71 79Ole.Vind@Hedensted.dkPeter MortensenFormandØstjysk Landboforening
Tlf:40 19 10 94sogaard@mortensen.mail.dkMarc ResekeKlima- og Partnerskabskoordinator i Hedensted Kommune
Tlf:21 37 04 27Marc.Reseke@hedensted.dkFølg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Nyt kapitel for Hedensted: Centralt byområde skal forvandles med caféer, boliger og nyt byliv1.7.2026 10:44:07 CEST | Pressemeddelelse
En af Hedensteds mest centrale adresser står foran en markant forvandling. Hedensted Kommune har solgt Østerbrogade 12-16 og den bagvedliggende matrikel ved Bytorvet 2 til JKOlesen Ejendomme ApS. Dermed er visionen om en mere levende bymidte rykket et stort skridt tættere på virkeligheden.
Ny attraktion står klar: Havnetorvet med unik krabbearena skal tiltrække endnu flere gæster til østjysk kystby29.6.2026 10:59:27 CEST | Pressemeddelelse
Juelsminde har taget endnu et stort skridt mod at blive en af Danmarks mest attraktive kystdestinationer. Lørdag blev det nye "Havnetorvet", som blandt andet rummer en vandlegeplads og en særlig krabbearena, indviet med flere hundrede besøgende. Havnetorvet er første etape i en større udvikling af havneområdet, hvor både Promenaden og Pynten – Danmarks længste strandbygning – bliver bygget frem mod sommeren 2027.
Havlykke Planteskole vinder Hedensted Kommunes Detailpris19.6.2026 13:52:03 CEST | Pressemeddelelse
De har både grønne fingre, ekspertviden om planter og så sætter de en ære i uovertruffen kundeservice – altså Havlykke Planteskole, som løber med Hedensted Kommunes Detailpris for 2025. Prisen gives til virksomheder, der formår at skabe kundeoplevelser ud over det sædvanlige, og i år faldt valget på den populære, smukt beliggende planteskole, som med faglighed, nærvær og engagement har skabt et helt særligt miljø for handel med planter og haveartikler.
Havfrue, Guinness-rekordforsøg og krabberæs markerer indvielsen af Juelsmindes nye "Havnetorvet"18.6.2026 09:55:49 CEST | Pressemeddelelse
Når Juelsminde lørdag den 27. juni indvier det nye Havnetorv, så bliver det med masser af oplevelser. Havfruen Karin stiger op af havnebassinet, børn kan dyste i krabberæs, gå på skattejagt og prøve kræfter med officielle Guinness-rekorder, mens kunstnere, foreninger og musik fylder området med liv.
Ny vision skal sætte retning for Hedensted Kommune1.6.2026 14:49:56 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny ambitiøs vision, der sætter en stærk samlet retning for kommunens udvikling i de kommende år – for vores borgere, for vores lokalsamfund, for vores foreninger og frivillige og for vores virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum