Furesø Kulturskole lancerer Kulturpakker til kommunens dagtilbud og skoler
23.6.2025 10:47:42 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole blev en realitet i 2024, da Farum Billedskole blev lagt ind under Furesø Musikskole, og har siden kunnet tilbyde en bred vifte af hold og aktiviteter for børn og unge indenfor kunstneriske og musiske fag. Nu lancerer Kulturskolen et nyt program med tilbud til skoler og dagtilbud under navnet Kulturpakker.

Med Furesø Kulturskoles Kulturpakker bliver det nu muligt for dagtilbud og skoler at få et kreativt indspark i dagens program og undervisning. En kulturpakke er et tilbud, hvor en børnegruppe møder en professionel kunstner og får mulighed for en fælles aktivitet indenfor musik, billedkunst og drama.
Tilbuddene er et kreativt værktøj, der kan supplere aktiviteterne i daginstitutionerne og inspirere til nye vinkler i undervisningen på skolerne indenfor alle fag. Aktiviteterne kan bookes af lærere og pædagoger, så det bedst muligt passer til børnegruppen, pædagogiske læreplaner og fælles mål for folkeskolen.
Blandt kulturpakkerne for dagtilbuddene finder man blandt andet naturteateret Voks skoV, hvor sanserne vækkes gennem bevægelse og fortællinger, mens der trækkes på de store bevægelser, når der skal skabes Vilde Malerier.
For skolerne bliver der mulighed for at afprøve blæse- og strygeinstrumenter, eller man kan lære at udtrykke sig og spille sammen gennem teaterets farverige verden.
I alt 16 Kulturpakker er der at vælge i mellem i 2025-26 sæsonen, men planen er at antallet af tilbud øges de kommende år.
Jes Gram, udviklingsleder af børne- og ungekultur i Furesø Kommune fortæller om baggrunden for programmet:
”Kunst er legende og har en fantastisk evne til at rykke ved vores forestillinger, kaste os ud i noget nyt og få os til at opdage nye sider af os selv og om verden omkring os. Derfor mener vi på Furesø Kulturskole, at der skal være mere musik, billedkunst, drama og litteratur i børn og unges hverdag. Med Kulturpakkerne rækker vi ind i skoler og dagtilbud med en invitation til at bruge Kulturskolen som en kvalitativ, kreativ ressource og et supplement i undervisning og aktiviteter. Det håber vi rigtigt mange vil tage imod.”
Tilmelding til Kulturpakkerne for sæsonen 2025-26 foregår fra 20. juni – 17. august 2025.
Læs mere om tilbud og tilmelding på furesoekulturskole.dk/kulturpakker
Kontakter
Jes GramLeder af Furesø MusikskoleCenter for Borgerservice og Kultur
Tlf:72164101jgra@furesoe.dkClaus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Kultur og Ejendomme, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 16:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder er tilfredse med den veluddannede arbejdskraft, og kommunen er god til at tiltrække den, men at beskæftigelsesindsatsen stadig kan forbedres, fremgår det af DI’s årlige erhvervsundersøgelse.
Vær med til at vise vej til fællesskaber i Furesø2.9.2026 10:53:39 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan være med til at styrke lokale fællesskaber. Fælleskabsby Furesø inviterer til inspirationsaften i Farum om hvordan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum