Gratis kollektiv trafik til pendlere fra Klokhøjen
23.6.2025 09:55:43 CEST | Midttrafik | Pressemeddelelse
Et pilotforsøg skal fra efteråret 2025 give bilister mulighed for rejse gratis ind til byen med letbane og bus i myldretiden, hvis de stiller bilen ved Parkér og Rejs anlægget Klokhøjen. Aarhus Kommune og Midttrafik står bag pilotforsøget, der skal gøre det mere attraktivt at kombinere bil og kollektiv trafik for at undgå trængsel i Aarhus midtby.

Den daglige tur ind til Aarhus i myldretiden kræver tålmodighed for de bilister, der hver dag bevæger sig i sneglefart frem mod arbejdsplads eller studie.
Et nyt pilotforsøg skal gøre det mere attraktivt at kombinere bilturen med Letbanen, der kører i sin egen bane og ikke bliver påvirket af biltrafikken.
Aarhus Kommune og Midttrafik ønsker at afprøve, om gratis rejse med letbane fra Parkér og Rejs anlægget ved Klokhøjen kan motivere flere bilister til at lade bilen stå og fortsætte rejsen med kollektiv trafik. Formålet er at begrænse trængsel og biltrafik i midtbyen.
Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Nicolaj Bang fortæller:
”Jeg glæder mig til, at vi gør den kollektive transport til et endnu bedre tilbud, særligt for dem, der bor i oplandet. Inden længe vil de mange, der bor nord for Aarhus kunne tage hjemmefra i bilen, parkere den på halvvejen og komme gratis videre uden at skulle sidde i myldretrafikken ind til byen. Jeg tror på, at det er den slags initiativer, der skal til, for at flere aarhusianere hopper over i den kollektive trafik. At de får alternativer, der sparer dem penge og dyrebar tid i en travl hverdag”.
Parkér og Rejs anlægget ligger syd for Lisbjerg og lige ved Djursland motorvejen. Der er plads til 100 biler og 50 cykler. Fra parkeringspladsen er der kort afstand til Letbanens standsningssted Klokhøjen. Så det er allerede i dag nemt at komme videre med kollektiv trafik.
Under pilotforsøget vil det være muligt at hente en gratis billet i appen Rejsebillet, når man står ved Klokhøjen. Billetten giver gratis rejse frem og tilbage med Letbanen og mulighed for omstigning til en bybus, hvis Letbanen ikke kører helt til døren.
Pilotforsøget har forventet opstart i efteråret 2025 og forventet udløb ved udgangen af 2026.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Skoleelever siger nej tak til forældrekørsel: 2.039 elever har i fem uger dystet i pointjagt, der belønner grøn og selvstændig transport8.10.2026 13:11:41 CEST | Pressemeddelelse
På Egne Ben kampagnen skal motivere elever i 4.-6. klasse til at transportere sig grønt og selvstændigt i skole ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik fremfor at blive kørt i bil. 96 klasser har i tre puljer dystet om pengepræmier i en spændende pointjagt. Vinderne blev kåret den 7. oktober og fik festligt besøg af en lokalpolitiker og projektets medarbejdere. Region Midtjylland, Region Nordjylland står sammen med trafikselskaberne Midttrafik og NT bag kampagnen.
Elever fra Lundgårdskolen er bedst i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
5.B på Lundgårdskolen i Herning har på fem uger transporteret sig 951 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed kan klassen kalde sig vindere af årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.
Flot resultat af elever fra Ringkøbing Skole i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
5.B på Ringkøbing Skole, Afd. Alkjær har på fem uger transporteret sig 909 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed snupper klassen tredjepladsen i årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.
Flot resultat af elever fra Hornbæk Skole i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
6.B på Hornbæk Skole har på fem uger transporteret sig 937 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed snupper klassen andenpladsen i årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.
Aarhus-elever er bedst i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
6. B på Gammelgaardsskolen i Aarhus har på fem uger transporteret sig 952 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed kan klassen kalde sig vindere af årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum