Næstved Kommune

Intens indsats i Lokale Treparter: ”Det tegner godt”

Del

Gennem fem måneder har De Lokale Treparter for Smålandsfarvandet og Østersøen arbejdet intenst på at identificere arealer, der kan omlægges til gavn for klima, miljø og natur. Samarbejdet skrider frem efter planen, og treparterne forventer at godkende et katalog med potentielle omlægningsprojekter efter sommerferien.

Forpersonerne for hhv. Lokal Trepart Østersøen og Lokal Trepart Smålandsfarvandet, Martin Graff Jørgensen og Cathrine Riegels Gudbergsen forventer, at kollegerne i kommunalbestyrelserne vil tage godt imod treparternes indstilling.
Forpersonerne for hhv. Lokal Trepart Østersøen og Lokal Trepart Smålandsfarvandet, Martin Graff Jørgensen og Cathrine Riegels Gudbergsen forventer, at kollegerne i kommunalbestyrelserne vil tage godt imod treparternes indstilling. Foto: Fællessekretariatet for de lokale treparter for Sydsjælland, Øerne og Bornholm / Næstved Kommune.

De lokale treparter vil efter sommerferien foreslå arealer, som er bedst egnede til at omlægge fra landbrug til natur, først og fremmest for at mindske kvælstof- og CO2-udledningen og forbedre vandmiljøet på Syd- og Vestsjælland og Øerne.

Her har landbrugs- og naturorganisationer siden februar samarbejdet med kommunalpolitikere og fagansvarlige fra 11 kommuner for at finde fælles løsninger.

Fælles løsninger godt på vej

Arbejdet forløber efter planen, fortæller forpersonerne for hhv. Lokal Trepart Smålandsfarvandet og Lokal Trepart Østersøen, Cathrine Riegels Gudbergsen og Martin Graff Jørgensen. De forventer, at kollegerne i kommunalbestyrelserne vil tage godt imod treparternes indstilling.

- De Lokale Treparter har fået en kæmpe opgave og et stort ansvar. Alle parter – både kommunerne, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen – er meget bevidste om, at vi har en fælles opgave i at nå de mål, der er aftalt nationalt i forhold til omlægning af arealer. Vi har haft en meget konstruktiv dialog, og hos alle er det tydeligt, at man vil det her samarbejde, siger byrådsmedlem i Næstved Kommune og forperson for Lokal Trepart Smålandsfarvandet, Cathrine Riegels Gudbergsen (V).

- Det tegner godt, og jeg tror på, at vi nok skal komme frem til en plan, vi i enighed kan præsentere for kommunalbestyrelserne, tilføjer hun.

Leverer et ambitiøst katalog

De lokale treparter skal udforme og indstille hver sin omlægningsplan, som skal principvedtages af alle kommunalbestyrelserne inden årets udgang. Arbejdet indtil nu har haft fuldt fokus på, hvordan man mest effektivt kan indfri målene for at mindske kvælstof- og CO2-udledningen.

- Vi har helt fra start været klar over, at vi skal nå virkelig meget på ekstremt kort tid. Vi, og medarbejderne i de forskellige kommuner, har arbejdet målrettet og intensivt for at kunne levere et ambitiøst katalog over mulige omlægningsprojekter, som står på et solidt og sagligt grundlag. Vi har fået viden og indblik i det faglige og tekniske arbejde, som omlægningsplanerne bygger på, for at alle i vores respektive kommuner kan have tillid til processen bag de planer, vi skal godkende i fællesskab, siger kommunalbestyrelsesmedlem i Vordingborg Kommune og forperson for Lokal Trepart Østersøen, Martin Graff Jørgensen (F).

- Processen har også krævet mange drøftelser om prioriteringer. Det skal bæres videre i arbejdet med at realisere de mange vådområde- og lavbundsprojekter, som kommunernes faglige og tekniske medarbejdere har designet, siger han.

Jordejere får besked først

Et stort fokus i arbejdet er at inddrage lokale landmænd og lodsejere undervejs. Den Grønne Trepart afhænger af, at mange lodsejere bakker op og har lyst til at være med. Cathrine Riegels Gudbergsen og Martin Graff Jørgensen har indtryk af, at mange ejere af landbrugsjord gerne vil bidrage til omlægningen af arealer, for der er hele tiden nye lodsejere, som henvender sig positivt til kommunerne.

Det vidner om et stærkt engagement og vilje til at finde løsninger, siger Cathrine Riegels Gudbergsen:

- Vi er glade for, at der allerede nu har været interesse fra mange landmænd, for det er ikke nogen hemmelighed, at det i den her fase af trepartens arbejde har været udfordrende at inddrage de enkelte lodsejere så meget, som vi har ønsket. Derfor har vi gjort os umage med at fortælle lodsejerne mest muligt om processen og det, vi ved: Alle projekter bygger på frivillighed og kompensation. Vores udpegning af arealer indtil nu er en potentiale-plan med områder, der teknisk set er bedst egnede. Når vi eller kommunens medarbejdere taler med lodsejere, siger vi til dem, at hvis din jord bliver indtegnet i en omlægningsplan, så er du ikke tvunget til at gå med i et projekt. Men der kan være meget, der taler for, at det er en god mulighed for dig at være med.


De lodsejere, hvis jord er foreslået som del af et skitseprojekt, vil være de første til at få besked, inden omlægningsplanerne offentliggøres.

Kommunerne arbejder på en besked i e-boks til de ejere af landbrugsjord, der egner sig særligt godt til omlægning, og derfor er indtegnet i planen.

Først efter godkendelsen af planerne i byrådene kan kommunens medarbejdere for alvor blive konkrete og gå videre til undersøgelser og realisering i samarbejde med lodsejerne.

11 kommuner er med i de Lokale Treparter for Østersøen og Smålandsfarvandet:

Stevns, Vordingborg, Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved, Ringsted, Sorø, Slagelse, Kalundborg og Holbæk.

For yderligere information kontakt: 

Cathrine Riegels Gudbergsen, byrådsmedlem i Næstved Kommune (V) og forperson for Lokal Trepart Smålandsfarvandet, tlf. 2627 1297, cagud@naestved.dk

Martin Graff Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem (F) i Vordingborg Kommune og forperson for Lokal Trepart Østersøen, tlf. 7175 5693, mjoergensen@vordingborg.dk  

 

De fagansvarlige ledere i de 11 kommuner:

Næstved Kommune: Niels Hav Hermansen, Vand- og Naturchef, tlf. 2420 4884, nhher@naestved.dk

Stevns Kommune: Allan Ambrosius Kristensen, leder, Naturteamet, tlf. 2026 3618, allankri@stevns.dk

Vordingborg Kommune: Diddi Thiemann, afdelingsleder, Natur og Miljø, tlf. 5137 3645, dith@vordingborg.dk

Faxe Kommune: Charlotte Rosenblad Ralund, afdelingsleder, Natur og Miljø, tlf. 5620 3009, crose@faxekommune.dk

Guldborgsund Kommune: Jakob Lysholdt, Leder, Natur og Miljø, tlf. 2518 0841, jls@guldborgsund.dk

Lolland Kommune: Martin Bruun, teamleder, Natur, vand og klima, tlf. 5467 6454, mbru@lolland.dk

Ringsted Kommune: Maria Cathrine Nielsen, konstitueret direktør, tlf. 3089 3295, macan@ringsted.dk

Sorø Kommune: Sofie Hjelm Byrnak, leder, Natur og Miljø, tlf. 5787 6370, ahjeb@soroe.dk

Slagelse Kommune: Rune Frimann Larsen, afdelingsleder, Miljø og Natur, tlf. 2118 0892, runfrlar@slagelse.dk

Kalundborg Kommune: Charlotte Sondh, afdelingsleder, Natur og Miljø, tlf. 5953 5227, chso@kalundborg.dk

Holbæk Kommune: Charlotte Jørgensen, afdelingsleder, Natur og Miljø, tlf. 3054 7988, cjorg@holb.dk

FAKTA: Det har treparterne nået indtil nu

  • Fået positive tilbagemeldinger fra ejere af landbrugsjord, som vil høre mere om muligheden for at bidrage til Grøn Trepart.
  • Fået fælles viden og indblik i arbejdet med af omlægning af arealer – herunder udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, etablering af vådområder og minivådområder, samt ekstensivering og skovrejsning.
  • Opnået enighed om rammer og retning for omlægningsplanen, der er fundamentet for at gøre Den Grønne Trepart til lokal virkelighed.
  • Sat overordnet retning, udvekslet erfaringer og delt anbefalinger til inddragelse af lodsejere.
  • Afholdt temadag for kommunernes faglige og tekniske medarbejdere med fokus på at få flest mulige gevinster ud af de enkelte omlægningsprojekter på én gang.

På www.naestved.dk/trepart finder du mere viden om, hvad De Lokale Treparter for Smålandsfarvandet og Østersøen har nået indtil nu.

FAKTA OM DE LOKALE TREPARTER:

Arbejdet i De Lokale Treparter understøtter målene i aftalen mellem regeringen og parterne i Den Grønne Trepart på nationalt niveau.

Hen over de kommende år skal fælles løsninger sikre bedre vilkår for vandmiljø, natur, biodiversitet og drikkevand i hele Danmark.

Siden februar har de lokale treparter arbejdet målrettet med at planlægge, hvordan den historisk store forandring af vores landskaber kan se ud lokalt på Syd- og Vestsjælland og Øerne.

Efter sommerferien og fremadrettet fortsætter arbejdet i treparterne med fokus på områder til skovrejsning og drikkevandsbeskyttelse.

Se alle medlemmerne af de lokale treparter for Smålandsfarvandet og Østersøen og læs mere om arbejdet på www.naestved.dk/trepart

Kontakter

Fællessekretariatet for de lokale treparter for Sydsjælland, Øerne og BornholmNæstved Kommune

lokaltrepart@naestved.dk

Billeder

Forpersonerne for De Lokale Treparter for Østersøen og Smålandsfarvandet Martin Graff Jørgensen og Cathrine Riegels Gudbergsen er fotograferet sammen.
Arbejdet i De Lokale Treparter for Østersøen og Smålandsfarvandet tegner godt, fortæller forpersonerne Martin Graff Jørgensen og Cathrine Riegels Gudbergsen, som er udpeget som politiske repræsentanter for hhv. Vordingborg og Næstved Kommune.
Foto: Fællessekretariatet for de lokale treparter for Sydsjælland, Øerne og Bornholm / Næstved Kommune.
Download
Forpersonerne for hhv. Lokal Trepart Østersøen og Lokal Trepart Smålandsfarvandet, Martin Graff Jørgensen og Cathrine Riegels Gudbergsen er fotograferet sammen.
Forpersonerne for hhv. Lokal Trepart Østersøen og Lokal Trepart Smålandsfarvandet, Martin Graff Jørgensen og Cathrine Riegels Gudbergsen forventer, at kollegerne i kommunalbestyrelserne vil tage godt imod treparternes indstilling.
Foto: Fællessekretariatet for de lokale treparter for Sydsjælland, Øerne og Bornholm / Næstved Kommune.
Download
Martin Graff Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem i Vordingborg Kommune og forperson for Lokal Trepart Østersøen.
Martin Graff Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem i Vordingborg Kommune og forperson for Lokal Trepart Østersøen.
Foto: Fællessekretariatet for de lokale treparter for Sydsjælland, Øerne og Bornholm / Næstved Kommune.
Download
Martin Graff Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem i Vordingborg Kommune og forperson for Lokal Trepart Østersøen.
Martin Graff Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem i Vordingborg Kommune og forperson for Lokal Trepart Østersøen.
Foto: Fællessekretariatet for de lokale treparter for Sydsjælland, Øerne og Bornholm / Næstved Kommune.
Download
Cathrine Riegels Gudbergsen, byrådsmedlem i Næstved Kommune og forperson for Lokal Trepart Smålandsfarvandet.
Cathrine Riegels Gudbergsen, byrådsmedlem i Næstved Kommune og forperson for Lokal Trepart Smålandsfarvandet.
Foto: Fællessekretariatet for de lokale treparter for Sydsjælland, Øerne og Bornholm / Næstved Kommune.
Download
Cathrine Riegels Gudbergsen, byrådsmedlem i Næstved Kommune og forperson for Lokal Trepart Smålandsfarvandet.
Cathrine Riegels Gudbergsen, byrådsmedlem i Næstved Kommune og forperson for Lokal Trepart Smålandsfarvandet.
Foto: Fællessekretariatet for de lokale treparter for Sydsjælland, Øerne og Bornholm / Næstved Kommune.
Download
Kort over De 3 Lokale Treparter for Smålandsfarvandet, Østersøen og Bornholm.
Kort over De 3 Lokale Treparter for Smålandsfarvandet, Østersøen og Bornholm.
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye