75 år med charterrejser - fra grisefest og fællessang til gastronomi og eget vandland
I disse uger er det 75 år siden, de første ferieglade danskere tog på en charterferie. Dengang foregik transporten i bus og turen gik til festspillene i Oberammergau.

Det var på denne tid for 75 år siden, de allerførste danskere drog afsted på en charterferie. Rejsen sydpå foregik dengang med bus, og arrangøren var præsten Eilif Krogager fra Tjæreborg, manden bag Tjæreborg Rejser.
Få år efter kom Simon Spies på banen med flyrejser til Mallorca, og resten er historie.
I dag rejser 1,1 mio. danskere hvert år på en charterferie, og selvom konceptet både har oplevet fordomme og er spået døende igennem årene, lever ferieformen i dag i bedste velgående.
- En charterrejse i dag har samme ramme som dengang for 75 år siden – det vil sige en pakke, der inkluderer transport, indkvartering og tryghed. Men i dag kan alt tilpasses den enkelte uanset om feriedrømmen er et familiehotel med eget vandland, 5-stjernet gastronomi på en lille græsk ø eller at stå på ski med 15 venner. Charterbranchen er dygtig til konstant at udvikle sig, og derfor er charterrejsen stadig danskernes foretrukne ferieform, siger Jan Lockhart, der er landechef i Sunweb Danmark og Sverige.
Dengang man var på det ene hold, og aldrig på det andet
Jan Lockhart har været en del af charterbranchen i snart 40 år, og startede karrieren som rejseguide.
- Dengang charterbranchen blev styret af Tjæreborg og Spies, havde de en form for monopol på feriemarkedet. Feriedanskerne var ganske enkelt delt i to hold, som var det FCK og Brøndby. Da jeg var ung guide på Tenerife, måtte jeg trøste grædende gæster, da de hørte, at Spies have købt Tjæreborg rejser, fortæller Jan Lockhart.
Der er kommet mange nye destinationer til siden charterens begyndelse, og en top ti over danskernes feriefavoritter ser i dag sådan ud:
1. Gran Canaria
2. Kreta
3. Mallorca
4. Den Tyrkiske Riviera
5. Tenerife
6. Rhodos
7. Hurghada, Egypten
8. Cypern
9. Bulgarien
10. Costa del Sol
Kontakter
Jan LockhartLandechef, Sunweb Danmark & Sverige
Tlf:+45 61 20 90 98jan.lockhart@sunwebgroup.comBilleder
Vedhæftede filer
Links
Om Sunweb
Sunweb i Danmark er en del af Sunweb Group, der opererer på syv internationale markeder – i Holland, Belgien, Danmark, Sverige, Frankrig, Storbritannien og Tyskland.
Sunweb Group er en af de største rejsearrangører i Europa med over en million rejsende på sol og skiferie årligt.
I Danmark har Sunweb eksisteret siden 2010, og er på 15 år vokset til at være en af de største charterarrangører i landet.
I 2023 rejste 168.000 danskere på sol- eller ski-ferie med Sunweb.
SunwebGroup er ejet af kapitalfonden, Triton.
Følg pressemeddelelser fra SUNWEB GROUP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SUNWEB GROUP
Efterspørgslen på rejser til Egypten er på himmelflugt11.7.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Især jyderne har næse for en god handel
Ni ud af ti vil rejse mere i 2025 – højsæsonen er skudt i gang med et brag4.7.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi sparer på oksekød, møbler og tøj, men skruer op for rejser.
Den ultimative tjekliste - sådan får du en bekymringsfri sommerferie18.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bekymringsfrie ferier er den nye luksus for danskerne.
Nye tal viser - danskerne er mere usikre på økonomien, men køber langt mere luksus på ferien12.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom de nyeste tal omkring forbrugertillid fra Danmarks Statistik viser, at danskerne holder igen med køb af større forbrugsgoder, viser salgstal i rejsebranchen en stik modsat tendens.
Våd maj sparkede gang i danskernes rejsekøb5.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frygter sjaskvåd sommer i Danmark, som sidste år
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum