Forsikringsselskab advarer: Det må du ikke gøre til Sankt Hans
21.6.2025 08:53:36 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Sådan undgår du, at midsommerhyggen går op i røg. Her kommer forsikringsselskabet Alm. Brand med de bedste råd til at få en god Sankt Hans aften uden ubehagelige overraskelser.

Sankt Hans er lige om hjørnet, og mange danskere er godt i gang med at planlægge en hyggelig aften med bål i haven, midsommervise og fællesskab. Men i år falder Sankt Hans sammen med det, der ser ud til at blive en af de varmeste weekender i år.
Samtidig er tørkeindekset igen begyndt at stige, og mange steder er det oppe på 7-8, hvilket svarer til, at der mangler 70-80 mm vand i jordens øverste vandmagasin. Med en meget varm weekend får det brandrisikoen til at stige yderligere.
Hos Alm. Brand opfordrer man derfor til ekstra omtanke og ansvarlighed, når bålet tændes.
”Vi ved, at mange glæder sig til Sankt Hans. Men det varme og tørre vejr gør bålafbrænding mere risikabelt end normalt. En enkelt gnist kan være nok til at antænde en tør hæk eller græsplæne,” siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning og Bolig i Alm. Brand.
Alm. Brand ser en stigning i antallet af brandskader omkring Sankt Hans, og der er risiko for et lignende billede i år, hvis ikke danskerne tager deres forholdsregler.
Gamle møbler, malet træ eller andet affald må aldrig ende i bålet. Det kan udvikle kraftig røg, give ustabilt bål og i værste fald føre til brandspredning.
”Det er vigtigt kun at bruge tørt og rent træ. Når man brænder affald eller byggematerialer af, kan det give farlig røg og gøre bålet uforudsigeligt,” siger Jan Graversgaard og henviser til, at du bruger lang fakkel til at tænde bålet i stedet for benzin, sprit og lignende, som kan føre til ukontrollerede flammer og alvorlige ulykker.
Hvad dækker forsikringen?
Hvis et sankthansbål ender med at forårsage skade på boligen, vil det som udgangspunkt være dækket af husforsikringen. Men det kræver, at man har udvist almindelig forsigtighed.
”Groft uagtsom adfærd, som f.eks. at tænde bål tæt på huset eller forlade det uden opsyn kan betyde, at forsikringen ikke dækker. Så mit klare råd er: Brug sund fornuft, hold opsyn og vær forberedt,” siger Jan Graversgaard.
Husk disse simple forholdsregler:
- Brug kun tørt, rent træ
- Tænd bålet med en lang fakkel – aldrig med benzin eller sprit
- Hav vand i nærheden – gerne en haveslange
- Sluk bålet grundigt, før du forlader det
- Hold børn og dyr i god afstand
- Sørg for opsyn hele aftenen
Beredskabsstyrelsen anbefaler:
- Min. 30 meter fra bygninger med hårdt tag
- 60 meter fra markafgrøder
- 200 meter fra stråtage, nåletræer og brandfarlige oplag
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand: Voldsom regn rammer flere kommuner end tidligere23.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldsom regn rammer i dag flere kommuner end tidligere. Det viser en analyse fra Alm. Brand baseret på data fra Forsikringsvejret. Selvom antallet af dage med mindst 40 mm regn kun er steget fra 171 til 181 mellem perioderne 2014-2019 og 2020-2025, er antallet af registreringer af voldsom regn på tværs af kommuner steget med 27 pct. fra 957 til 1.212.
Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.
Alm. Brand gør festivaloplevelsen tryggere på Smukfest5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste festivalgæster kommer hjem med gode minder. Med et nyt pilotinitiativ vil forsikringsselskabet Alm. Brand gøre det endnu lettere at undgå de få oplevelser, der kan overskygge festivalen. Derfor uddeler selskabet 2.500 hængelåse til gæster på Smukfest og deler samtidig her en række enkle råd om, hvordan man passer bedst på sine ejendele.
Alm. Brand: Danskere slap nådigt gennem uvejret i Norditalien16.7.2026 12:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Trods kraftig regn, hagl og lokale oversvømmelser har ingen danskere indtil videre haft brug for akut hjælp. Feriegæster i de berørte områder tog varslerne alvorligt og beskyttede blandt andet biler og campingvogne med madrasser og tæpper.
Flest lynskader i Sønderjylland efter weekendens voldsomme uvejr29.6.2026 15:16:15 CEST | Pressemeddelelse
Efter en weekend med rekordhøje temperaturer og kraftige tordenbyger har Alm. Brand modtaget omkring 100 anmeldelser om skader forårsaget af lynnedslag. Omkring halvdelen kommer fra Sønderborg Kommune, som dermed er det område, der er hårdest ramt efter weekendens uvejr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum