Færre ynglende småfugle ender i Sankt Hans-bål, der er lavet kort før bålene tændes
21.6.2025 07:00:00 CEST | DOF BirdLife | Pressemeddelelse
Hvis man venter med at samle grene og kvas til Sankt Hans-bålet til få dage før afbrændingen, er man med til at redde fugleliv, påpeger DOF BirdLife. Bål, der etableres allerede om efteråret, og som er klar til midsommerfesten i mange måneder, udgør derimod dødsfælder for ynglende solsorte, gærdesmutter og andre småfugle, der bygger rede i kvasdynger.

Et Sankt Hans-bål, der er samlet og bygget op i løbet af mange måneder, fungerer som en lille oase af ekstensiv natur, der kan huse både fugle, små pattedyr og skrubtudser.
Derfor kan det være en god og livreddende ide, hvis man venter med at bygge bålet op kort tid før flammerne bliver sluppet løs til fest for midsommeren og de lyse nætter.
Og noget tyder på, at der de senere år er opstået en tendens til sen etablering af bålene og dermed større hensyn til eventuelle logerende fugle og dyr.
- Vi glæder os over, at flere og flere grundejerforeninger og private i disse år tager større og større hensyn til naturen ved at lave bålene så sent som muligt, og det vil sige få dage, før der tændes op. Det redder mange fugle- og dyreliv, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife.
- For 30 år siden var det mange steder skik og brug, at man allerede i løbet af efteråret begyndte at samle kvas og grene til den efterfølgende års Sankt Hans-fest. Det tiltrak selvsagt om foråret en lang række fuglearter, som har for vane at bygge rede i grendynger og kvas. Og så endte det med, at æg, unger og rede gik op i flammer, siger Knud Flensted.
I 2018 satte en lang tørke fra de første dage i maj en stopper for mange Sankt Hansbål, da mange kommuner indførte afbrændingsforbud.
I år er der ikke udsigt til, at der bliver slukket for båltraditionen, for det har regnet rigeligt over hele landet på det seneste.
Nøgleord
Kontakter
Knud N. FlenstedBiologDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:21 24 22 75knud.flensted@dof.dkFølg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Sommerferiens fedeste naturaktivitet er klar!2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DOF BirdLifes fugle-bingoplade gør det nemt og sjovt for både børn og voksne at få store fugleoplevelser i det danske sommerland.
Gode fuglenyheder: Beskyttelse hjælper enestående koloni af splitterner23.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En meget glædelig fuglenyhed vokser lige nu op på en ø i Køge Bugt Strandpark. Den succesfulde ynglekoloni af splitterner er et meget klart eksempel på, hvordan beskyttelse af fugle har stor effekt.
Kirkeuglen har akut brug for hjælp16.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kirkeuglen kæmper for overlevelse i Danmark. Forskere peger på flere mus og bedre natur som nøglen til artens fremtid.
Opråb til regeringen: Stop svigtet af Vadehavet!9.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vadehavet er af helt afgørende betydning for fugle og natur. Men den danske indsats for området har i en årrække været under al kritik.
Naturhelte tæller fugle i nye naturområder2.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Over hele landet tæller frivillige fugle i områder, der er blevet omlagt til natur. Det er helt afgørende for at få gode resultater ud af Den Grønne Trepart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum