Dyrevenner jubler: EU forbyder minkavl
20.6.2025 14:34:07 CEST | Anima | Pressemeddelelse
Minkavl bliver nu forbudt i hele EU. Det sker i kraft af, at mink i dag kom på EU’s liste over invasive arter. Dyreværnsorganisationen Anima, som i mere end 20 år har kæmpet for at lukke pelsindustrien, jubler over beslutningen og skoser samtidig den danske regering for dens planer om at underminere forbuddet ved at søge dispensation.

"Det er helt fantastisk positivt, at EU endelig sætter en stopper for minkavl, og endda inden for en meget overskuelig fremtid! Men det er beskæmmende, at den danske regering åbenbart er så bange for nogle få minkavlere, at den nu vil arbejde aktivt for, at EU’s regler ikke skal gælde for Danmark." siger Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.
Anima kalder regeringens udmelding et svigt af både dyrene og af det fælleseuropæiske projekt. I stedet for at tage imod forbuddet som en længe ventet mulighed for at afvikle en dybt problematisk industri, isolerer regeringen Danmark som ét af de sidste lande i Europa, der aktivt forsøger at bevare minkavl.
Carl Valentin, dyrevelfærdsordfører for SF, udtaler: ”Den danske regering tabte, og dyrene vandt. Det er en fantastisk nyhed. At Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre alligevel vil søge dispensation for loven er mildest talt pinligt. Men det er heldigvis både tvivlsomt, om de får den, og uanset hvad der sker, vil nye minkfarme ikke kunne starte op i Danmark. Det er en kæmpe sejr for naturen og dyrene.”
Kampagneleder hos Anima, Mathias Madsen, er enig: "Det er ufatteligt, at regeringen vælger at bruge tid og politisk kapital på at give kunstigt åndedræt til en industri, som resten af Europa er ved at afvikle. Det er et ydmygende symbolpolitisk knæfald for en meget lille, men højtråbende gruppe mennesker, som insisterer på retten til at pine dyr.”
Anima opfordrer nu den danske regering til at støtte op om EU’s beslutning og undlade at søge dispensation.
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkBilleder

Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Nye billeder: Pelsavlere opdrætter kæmpe monsterræve4.9.2026 10:49:25 CEST | Pressemeddelelse
Nye optagelser fra finske pelsfarme viser, at ekstrem avl af ‘monsterræve’ fortsætter til trods for pelsindustriens løfter om et stop.
Danskerne ved ikke, hvad de køber: Anima går til kamp mod turbokyllinger24.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny YouGov-undersøgelse viser, at 45% af danskerne ikke er sikre på, hvad en turbokylling er. Det er til trods for, at denne type kylling udgør størstedelen af de over 100 millioner slagtekyllinger, der produceres i Danmark hvert år. Derfor lancerer Anima nu en landsdækkende kampagne, der skal sætte fokus på de alvorlige velfærdsproblemer, den ekstreme avl medfører og lægge pres på supermarkeder for at udfase turbokyllinger.
EU slår fast: Slut med bure i landbruget!7.7.2026 16:17:26 CEST | Pressemeddelelse
Inden årets udgang vil EU-Kommissionen fremsætte lovforslag om et forbud mod høns i bure. Det fremgår af den nye landbrugsstrategi, som Kommissionen præsenterede her til eftermiddag. Udmeldingen glæder dyreværnsorganisationer, der i fem år har kæmpet for at holde Kommissionen op på sit løfte om at “gøre en ende på burenes tidsalder”.
Anima om regeringsgrundlag: Ligner et vendepunkt for dansk landbrug2.6.2026 12:28:45 CEST | Pressemeddelelse
Alternativet har til formiddag løftet sløret for centrale elementer i det kommende regeringsgrundlag, som præsenteres kl. 16. Ifølge politisk leder Franciska Rosenkilde er det skrevet ind i grundlaget, at det skal være slut med ekstrem avl, fiksering af søer, rutinemæssig halekupering samt at grisene skal have markant mere plads.
Anima efter TV2-program: Giv Landbrug & Fødevarer karantæne fra Christiansborg13.5.2026 08:26:21 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne bør give Landbrug & Fødevarer rødt kort og karantæne fra Christiansborg og smide organisationen ud af det politiske maskinrum. Det mener Anima efter at have set tredje del af TV2-dokumentaren “Hvem passer på grisene”, som sendes i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum