Skal forældre stadig kunne vælge frit? Ny analyse viser forskelle på børn i kommunale og private daginstitutioner, der kan betyde lukning af stort antal institutioner

Analysebureauet MBC har for Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO udført beregninger, der viser, at børn i private daginstitutioner får langt mindre i offentlige tilskud, end hvis deres forældre havde valgt en kommunal daginstitution.  Analysen viser, at vuggestuebørn i en privat institution i gennemsnit får kr. 8.243 mindre end et barn i en kommunal vuggestue, og et børnehavebarn får kr. 1.175 mindre. Disse beregninger handler kun om det tilskud, der skal gå til personaletimer. Derudover får mange institutioner et for lavt tilskud til deres husleje og bygningsudgifter, hvilket betyder at forskellen i lønbudgettet bliver endnu større.

Forskellen betyder for en lille institution med fx to vuggestue-stuer og en enkelt børnehavestue, at de med samme finansiering som en offentlig institution kunne have ansat en ekstra medarbejder.

Minimumsnormeringer gør forskellen tydeligere

Konsekvenserne af de lave tilskud har været et kæmpe problem i opretholdelsen af de vigtige små private daginstitutioner i årevis. Snart bliver institutionerne også målt på overholdelse af minimumsnormeringskravet. DLO har fået udført beregninger for et solidt udsnit af landets private daginstitutioner der viser, at i hvert fald 2 ud af 3 institutioner ikke vil kunne overholde lovens krav. En sådan manglende overholdelse vil ifølge loven normalt betyde, at godkendelsen til at drive daginstitution bortfalder.

For forældrene får det store konsekvenser, hvis den lille institution, der ligger tæt på bopælen, forsvinder. Den nærmeste kommunale institution ligger typisk langt væk, hvilket giver udfordringer i hverdagen med to fuldtidsjob. Desuden kan forældrene have valgt den private daginstitution pga. en særlig pædagogik – bevægelse, musik eller natur for eksempel. De private daginstitutioner er oprettet af forældre eller pædagogiske ildsjæle for at bevare en børnehave eller vuggestue i nærheden af deres bopæl.  

De lavere tilskud skyldes dels udformningen af reglerne for tilskudsberegning efter loven, men MBC peger også på store beløb, som ikke kan forklares med lovregler.

Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO, peger på, at aktindsigter fra en stort antal kommuner tyder på, at kommunerne har forskellig praksis for, hvordan beregningerne foretages, og også hvordan kommunernes egne udgifter konteres. Det tyder på, at økonomien på dagtilbudsområdet kunne trænge til et serviceeftersyn, siger DLO’s generalsekretær, Tanja Krabbe:

• Fra mangeårige dialoger med forvaltningerne har vi erfaring for, at kommunerne kan tolke reglerne forskelligt. Vi ved, at det mange steder er svært at få indblik i kommunernes beregninger. Når vi så får det, er de meget forskellige. Det giver også en utryghed for forældrene, om tilskud beregnes rigtigt. Der burde være fuld transparens. Og så burde Børne- og Undervisningsministeren sikre, at der blev lavet klarere konterings- og beregningsvejledning til kommunerne, så det ikke er det vilde vesten, som vi ser nu, siger Tanja Krabbe.
  
  

Baggrund

Landets private daginstitutioner er spredt over hele landet. De drives typisk af en forældrekreds eller pædagogiske ildsjæle, og i landdistrikterne er de ofte eneste dagtilbud i lokalsamfundet. 

Hovedprincipperne i dagtilbudsloven giver børn i alle daginstitutioner samme driftsvilkår, men flere undtagelser både i loven, og i måden de beregnes forskelligt på i den kommunale praksis, betyder, at flertallet af de private græsrodsinitiativer er truet på deres overlevelse inden for få år.

Normeringskravet måles på bruttoløn pr. barn, som i de private daginstitutioner typisk samlet set er mindre netop på grund af de mindre tilskud. Selvom de private daginstitutioner ofte kan matche den kommunale normering ude på stuen – personalet bruger mere tid med børnene end på kontoret – risikerer flertallet af de private daginstitutioner i 2028 at miste deres godkendelse.

Lovreglerne, der især giver børnene i de små private daginstitutioner færre kroner til personaletimer, er:

• Driftstilskuddet til vuggestuebørnene beregnes på baggrund af et gennemsnit af kommunens udgifter til vuggestuepladser OG til de billigere dagplejepladser. Men en vuggestueplads koster det samme at drifte, uanset hvordan vuggestuen er oprettet. Der skal også overholdes samme regler til kvalitet, arbejdsmiljø osv.
  • DLO mener: samme type institutionsplads skal have samme tilskud
• Når udgifterne til børn i de kommunale institutioner overstiger budgettet, får børn i private institutioner ikke tilsvarende forhøjet deres tilskud. Det er et problem, hvis fx lønningerne stiger uforudset på hele området.
  • DLO mener: Reglerne skal sikre, at børnene ligestilles og altid får have samme beløb med sig til personaletimer, særlig støtte, aktiviteter, bygninger og lokal ledelse 
• Bygningstilskuddet beregnes på baggrund af utidssvarende regler, fra da der var mange selvejende institutioner og få private. Nå skal de mange private daginstitutioner have et tilskud, der beregnes på baggrund af de selvejendes ejendomsudgifter- men de vurderes ofte af kommunen som meget lave. Eksempelvis tildeles private daginstitutioner i Roskilde kr. 23 pr. barn til huslejeudgifter.
  • DLO mener: Bygningstilskuddet skal dække bygningsudgifter, enten ved en national takst eller en procentsats, som man gør på ældreområdet.

Rapporten ligger på DLO’s hjemmeside fra mandag den 23. juni.