Parkens historiske sæder får nyt liv på Østerbro Stadion
23.6.2025 07:00:00 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Når F.C. København i dag tager hul på udskiftningen af de ikoniske røde sæder i Parken, markerer det ikke kun et nyt kapitel for nationalstadionet, men også starten på et nyt liv for 2.000 af sæderne.

Fra Zumas saksesparksmål, EM-sejren over Rusland i 2021 til koncerter med verdens største stjerner. I tre årtier har de røde sæder i Parken lagt ryg til nogle af de største øjeblikke i dansk fodbold og kulturhistorie.
Nu får 2.000 af dem nyt liv. For i stedet for at kassere de gamle sæder, overtager Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune nemlig en stor del af sæderne. De kommer til at få et nyt hjem blot få meter væk på Østerbro Stadion, som i øjeblikket er under renovering.
"De her sæder har båret tusindvis af fans gennem store øjeblikke i dansk sports- og kulturhistorie. Nu får de nyt liv på Østerbro Stadion. Det er et godt eksempel på, hvad vi kan, når vi samarbejder på tværs, og så er det både godt genbrug og godt for byen," siger Mia Nyegaard, kultur- og fritidsborgmester i København.
Arbejdet med at fjerne sæderne i Parken starter den 23. juni, og det forventes, at de første sæder bliver installeret på Østerbro Stadion samme dag.
En del af sæderne vil blive sat i midlertidig opbevaring, indtil de kan tages i brug i forbindelse med det videre renoveringsarbejde på Østerbro stadion.
F.C. Københavns CEO, Jacob Lauesen, ser også muligheder i det rød-grønne samarbejde:
“Det er fantastisk, at sæderne nu får et nyt hjem og på den måde fortsat kan bidrage til store oplevelser omkring idrætten her i hjertet af Østerbro. Derudover vil yderligere 300 sæder få nyt liv hos vores mange lokale samarbejdsklubber i Københavnsområdet. Det vidner om et stærkt samarbejde med Københavns Kommune, som vi er meget glade for.”
Presseinformation
Presse inviteres til at dække både nedtagningen og opsætningen af sæderne.
Der vil være fotomulighed i Parken fra kl. 14:30–15:00 og på Østerbro Stadion fra kl. 15:00–15:30.
Der vil være repræsentanter til stede fra FCK og Københavns Kommune.
Tilmelding til Ei06@kk.dk
Fakta:
- Parkens nuværende sæder har været i brug siden ombygningen i 1992.
- F.C. København begynder udskiftningen af sæderne i Parken d. 23. juni, hvor de røde sæder erstattes med nye mørkeblå for første gang i Parkens historie.
- Udskiftningen begynder på den Nedre A tribune, hvor i alt 5.526 røde sæder bliver udskiftet med 5.699 blå sæder i løbet af sommerperioden.
- Kultur- og Fritidsforvaltningen overtager ca.2.000 sæder til brug på Østerbro Stadion. Heraf skal 950 bruges på stadion, mens de resterende er til reserve.
- Installationen af sæderne på Østerbro Stadion forventes påbegyndt i slutningen af juni 2025.
- F.C. København sørger desuden for, at interesserede fans kan afhente de resterende sæder ved interesse.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:33662345Maria Krüger TorpChef for Kommunikation og Public AffairsF.C. København
For pressehenveldelser til FCK.
Billeder
Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Midt i national læsekrise: De rigtige bøger får udlån og læseglæde til at eksplodere på skolebibliotek11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Amager Fælled Skole og Københavns Biblioteker har på kort tid fordoblet udlånet, styrket læseglæden og fået flere elever til at læse i fritiden.
Nabostridigheder, krænkelser og ægteskabsproblemer: Tusindvis af historiske københavner-klager er blevet digitaliseret10.9.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 44.000 klager fra utilfredse københavnere til bystyret i 1700-tallet er blevet undersøgt og digitaliseret. En vigtig del af byens hverdagshistorie er dermed gjort tilgængelig, siger kulturborgmester.
Nu får endnu flere københavnske børn en gratis tur i teatret3.9.2026 09:53:13 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 75.000 københavnske børn får hvert år mulighed for at se en teaterforestilling uden betaling. Et politisk flertal på Københavns Rådhus har netop besluttet at udvide ’En-Til-Alle’-ordningen, så den gælder til og med 2030.
Københavns kommunale bygninger skal overgå EU-klimamål3.9.2026 09:50:56 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO₂-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes.
Ny frizone, gratis teaterbilletter og udvikling af fremtidens kulturliv: Sådan prioriteres kultur- og fritidslivet i næste års budget3.9.2026 09:49:53 CEST | Pressemeddelelse
Politikere på Københavns Rådhus har landet en budgetaftale, der både prioriterer kulturen og idrætten på kort og langt sigt. Og dét er nødvendigt, hvis kulturlivet og byen skal leve, mener kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

