Alarmerende stigning i underernæring blandt børn i Gaza
20.6.2025 12:36:51 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
Alene i maj blev over 5.000 børn i alderen 6 måneder til 5 år indskrevet til behandling for akut underernæring i Gaza – en stigning på næsten 50 % i forhold til april og hele 150 % siden februar. Mad til de mange sultne børn venter ved grænsen til Gaza, men nødhjælpsorganisationer får ikke lov til at uddele den.

For blot 20 måneder siden var Gaza fri for akut mangel på mad, men nu advarer UNICEF om, at underernæringen kan nå hidtil usete niveauer i de kommende uger i området.
»Dette er en rød alarm,« fastslår Susanne Dahl. »Vi appellerer kraftigt til, at humanitær hjælp og kommercielle varer tillades ind via alle grænseovergange – hurtigt, sikkert og med respekt for børns værdighed, hvor de er.«
Af de 5.000 underernærede børn er 636 børn ramt af svær akut underernæring – den mest livstruende form – hvilket er en stigning på 146 % siden februar. Samtidig viser UNICEF-data, at i de første 150 dage af 2025 har 16.736 børn – eller gennemsnitligt 112 børn om dagen – fået behandling for underernæring i Gaza.
»Det er hjerteskærende – vi taler om helt normale børn, hvis liv nu er direkte truet, fordi mad, rent vand og medicinsk behandling blokeres,« udtaler Susanne Dahl, generalsekretær for UNICEF Danmark. »Disse børn skal have adgang til livreddende hjælp NU. Der er tale om menneskeskabte beslutninger, der koster liv.«
UNICEF har fået lov til at levere hundredvis af paller med livsvigtig ernæring – herunder den meget næringsrige jordnøddemos til spædbørn – i de seneste tre uger, men mængden er absolut utilstrækkelig.
UNICEFs markedsundersøgelser fra området viser, at varer, der er vitale for børns ernæring – som kød og mejeriprodukter – fuldstændigt mangler på hylderne eller er ubetaleligt dyre. Konflikten har ødelagt en stor del af vand-, sanitet- og sundhedsinfrastrukturen i Gaza, og kun 127 af de 236 sundhedscentre, der behandler undernæring, er fortsat i drift som følge af fordrivelser og bombardementer.
»Uden brændstof stopper sundhedsvæsenet og rensningen af vand, hvilket betyder, at familier må ty til at drikke farligt forurenet vand,« advarer Susanne Dahl. »Vi ser i forvejen en voldsom stigning i diarrétilfælde og mistanke om hepatitis A – og vejrforholdene forværres med sommerens varme.«
UNICEF Danmark opfordrer alle parter i konflikten til med det samme at:
-
Stoppe volden og beskytte civile, heriblandt børn
-
Efterleve international humanitær lov og internationale menneskerettigheder
-
Tillade øjeblikkelig adgang med humanitær nødhjælp ind i Gaza
-
Frigive alle gidsler
Nøgleord
Kontakter
Karen AlbertsenSenior Press AdvisorUNICEF Danmark
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold5.8.2026 13:00:59 CEST | Pressemeddelelse
I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
Adgangen til nødhjælp svigter, mens børn i Gaza betaler prisen22.7.2026 11:26:10 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hele Gazas befolkning er fordrevet, adgangen til nødhjælp er fortsat stærkt begrænset, og børn risikerer dehydrering, sygdom og underernæring. Samtidig advarer UNICEF om, at manglende finansiering og fortsatte adgangsrestriktioner gør det stadig vanskeligere at nå frem med livreddende hjælp.
UNICEF: Børn dræbes fortsat i Ukraine – nødhjælpslager ødelagt i russisk angreb21.7.2026 10:45:26 CEST | Pressemeddelelse
Et russisk angreb har ødelagt et UNICEF-lager med mere end 106.000 nødhjælpsartikler, mens antallet af børn, der bliver dræbt og såret i krigen, fortsat stiger.
680.000 børn anslås at have behov for humanitær hjælp i Venezuela29.6.2026 12:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Første UNICEF-fly med nødhjælp er landet i Venezuela med medicinske forsyninger, udstyr til vand og sanitet samt telte. Flere forsyninger undervejs fra UNICEFs lager i København.
Hele Danmark skal fange hinanden på Legens Dag8.6.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 11. juni kl. 11.00 opfordrer UNICEF Danmark hele landet til at tage fem minutters pause og lege fangeleg. Børn og voksne kan fange deres klassekammerater, venner, kolleger, naboer eller familie, når FN's Internationale Legedag markeres over hele verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum