Nedgravede affaldsbeholdere på vej i Viborgs historiske midtby
23.6.2025 14:55:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Efter sommerferien skal syv nedgravede affaldsstationer etableres i det brostensbelagte Domkirkekvarteret i Viborg. Gravearbejdet indledes midt i august og forventes afsluttet inden nytår.

Domkirkekvarteret i Viborg er et af de sidste steder i kommunen, der mangler affaldssortering, og samtidig ordnede arbejdsforhold for renovationsmedarbejderne.
Men nu skal syv nedgravede affaldsstationer i Viborg midtby sikre omstillingen til moderne og mere bæredygtig affaldshåndtering for alle borgere.
10 lovpligtige affaldstyper
Formålet er at sikre, at alle borgere får mulighed for at sortere affald i de lovpligtige 10 affaldstyper. Samtidig forbedres arbejdsmiljøet for skraldemændene markant.
I dag skal renovationsarbejdere i midtbyen håndtere tunge sække manuelt, men fremover bliver affaldet hentet med kran fra de nye beholdere.
- Det er en vigtig opgradering – både for klimaet og for arbejdsmiljøet. Med de nye løsninger gør vi affaldssortering lettere for borgerne og mere forsvarlig for medarbejderne. Og så er det samtidig glædeligt, at vi nu snart kan sætte punktum for det store arbejde med at sikre ensartet affaldssortering i hele Viborg Kommune, siger borgmester Ulrik Wilbek (V).
Respekt for historien og naboerne
Projektet er teknisk komplekst og udfordrende, da det foregår i et historisk bymiljø med smalle gader og følsomme kulturmiljøer.
Der skal tages særlige hensyn til både jordbundsforhold, eksisterende ledninger og adgangsforhold, hvilket kræver nøje planlægning og tæt koordinering.
Placeringerne i den historiske bydel er derfor valgt med respekt for både kulturmiljø og de praktiske forhold, fortæller Eva Pinnerup (A), formand for Klima- og Miljøudvalget:
- Vi har lagt stor vægt på at finde løsninger, der både er æstetisk hensynsfulde og teknisk mulige. De nye beholdere er nøje udvalgt og tilpasset, så de understøtter midtbyens historiske udtryk og helhed. Det er et område, som mange borgere føler sig knyttet til, og derfor er der også stor interesse for projektet, siger hun.
Viborg Kommune og Revas prioriterer en åben og tilgængelig kommunikation, så borgerne bliver godt informeret undervejs. Borgerne i området vil i denne uge modtage information via e-Boks. Her bliver de orienteret om anlægsarbejdets forløb, og hvad de kan forvente i perioden – fx midlertidige adgangsbegrænsninger og støj.
Anlægsarbejdet forventes afsluttet inden årets udgang. Revas og entreprenøren Eurogroup står for gennemførelsen i samarbejde med eksterne rådgivere.
Fakta om projektet:
- Syv nedgravede affaldsstationer etableres i Domkirkekvarteret. Hver affaldsstation omfatter fire nedgravede affaldsbeholdere.
- Anlægsarbejdet begynder i august 2025 og forventes færdigt i december 2025.
- Borgerne informeres via e-Boks, sociale medier samt skiltning/afmærkning undervejs i processen.
- Projektet er en del af Viborg Kommunes indsatser for bedre affaldssortering og arbejdsmiljøforbedringer.
- Følg projektet her.
Skraldebassen kommer
- Kom og få en snak ved Revas' kampagnebil Skraldebassen den 1. juli 2025 kl. 15-17 på Sct. Mogens Gade ved Domkirken. Her kan du få en snak med Revas om projektet, stille spørgsmål og høre mere om den kommende affaldsløsning. Der vil være kaffe og mulighed for at se en model af de nedgravede beholdere.
Nøgleord
Kontakter
Ulrik WilbekBorgmester
Tlf:40 78 88 00borgmester@viborg.dkEva PinnerupFormand for Klima- og Miljøudvalget
Tlf:28 11 03 63epi@viborg.dkGert SchandorffAfdelingsleder, Revas
Tlf:30 21 38 37ges@viborg.dkBilleder

Vedhæftede filer
Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Send dit forslag nu: Hvem fortjener Arkitekturens Pris 2026?16.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune inviterer borgere og virksomheder til at indstille en bygning, byrum og anlæg – nyt som nyrenoveret – til Arkitekturens Pris 2026. Fristen er 19. maj.
Viborg Kommune igen kåret som Skoleidrætskommune14.4.2026 20:08:58 CEST | Pressemeddelelse
Igen i 2026 kan Viborg Kommune kalde sig Skoleidrætskommune på baggrund af Dansk Skoleidræts årlige kortlægning.
Arven efter Royal Run lever videre: Nu tager seks løb over i Viborg13.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med faste ruter, træn-med-arrangementer og nye fællesskaber som powerwalk gør lokale kræfter det nemt for både nye og erfarne deltagere at komme i gang og være en del af bevægelsen.
Frivillige skal styrke ældres brug af teknologi i hverdagen9.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde mellem Viborg Kommune og Ældre Sagen skal gøre det lettere og mere trygt for ældre borgere at bruge velfærdsteknologi i dagligdagen.
Plads til nye der vil i juniormesterlære7.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1. maj er der frist for tilmelding, hvis man som ung i 7. og 8. klasse gerne vil i juniormesterlære 1-2 dage om ugen næste skoleår. Erfaringerne fra det første år med ordningen er gode, og der er plads til flere, som vil kombinere folkeskolen med praktisk arbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum