Sol over Gudhjem

Artur Kazaritski og Freja Krarup vinder Sol over Gudhjems dessertkonkurrence 2025

Del

Fredag den 20. juni hev Artur Kazaritski og Freja Krarup en overlegen sejr hjem og tog titlen som vinderne af Sol over Gudhjems dessertkonkurrence 2025. Artur og Freja imponerede dommerpanelet med deres kreative fortolkning af det søde køkken og skarpe tekniske præcision.

Artur Kazaritski og Freja Krarup vinder Sol over Gudhjems dessertkonkurrence 2025
Artur Kazaritski og Freja Krarup vinder Sol over Gudhjems dessertkonkurrence 2025

Det blev en intensiv dessertkonkurrence på havnen i Gudhjem, hvor et stærkt felt af Michelin-profiler og stjernekonditorer, i dyb koncentration, dystede om at levere de bedste desserter. Deltagerne skulle præsentere en pre-dessert baseret på en mystery box og en forududviklet dessertservering med enkelte bundne råvarer.

Vinderholdet blev Freja Krarup, Chefkonditor på Hotel d´Angleterre og Artur Kazaritski, Development souschef på Geranium, som med vindertitlter fra Sol over Gudhjems hovedkonkurrence i 2023 og 2024, nu kan kalde sig tredobbelt Sol over Gudhjem-vinder. 

Artur Kazaritski pegede flere gange på sin holddeltager, da de to blev udråbt som vindere, for at indikere, at sejren i høj grad var stjernekonditorens fortjeneste. Freja havde dog mindst lige så meget ros, at give sin medkok:

"Det har været en virkelig fed konkurrence at være med i, og jeg synes, at det har været dejligt at stille op sammen med Artur, som er så ekstemt professionel, at jeg lige har måtte tage mig en lille smule sammen - mere end en gang", siger Freja Krarup.

Tæt på toppoint fra et stjernespækket dommerpanel

Det var et enigt dommerpanel, der kvitterede med en samlet score på 271 point ud af 320 mulige, som udnævnte holdet som vindere:

"De vinder fordi de leverede på et ekstremt højt niveau. Der blev spillet på alle tangenter: smag, teknik og deres evne til at skabe en scene og fortælle en historie omkring nogle barndomsminder - det gik op i en højere enhed. Og så var der en masse små overraskelser, som helt sikkert var med til, at de fik lidt ekstra point - fx. røget sild i chokolade. De tog smagene helt til kanten med teknisk overskud til også at blære sig lidt en gang imellem", siger Kenneth Toft-Hansen.

Dommerpanelet bestod af: 

– Anne Bruun, konditorchef, Nordlandet 
– Jesper Koch, gastronomisk direktør, Alsik Hotel 
– Jakob de Neergaard, tidligere Marchal og Søllerød Kro 
– Kenneth Toft-Hansen, Svinkløv badehotel, vinder af Bocuse d’Or 2019

En ny æra for Sol over Gudhjems dessertkonkurrence

For første gang nogensinde rykkede dessertkonkurrencen op på niveau med kokkekonkurrencen. Med egen dag på festivalens store hovedscene og live-transmission på TV2 Play, dystede fire hold - danske og internationale navne - om den eftertragtede titel:

”Vi synes, at det var på tide, at konditorfaget - med al sin kreativitet, solide håndværk og teknik - fik sin egen scene. Med et setup af stjernespækkede deltagere, har vi i år virkelig mærket, hvor højt niveauet er i det søde køkken, og hvad konkurrencen kan trække af både deltagere og publikum. Vi ser allerede frem til næste år,” siger Mikkel Marschall, CEO og grundlægger af Sol over Gudhjem. 

Sol over Gudhjem, 2025

Artur Kazaritski og Freja Krarup var oppe imod et stærkt felt af stjernekonditorer og Michelinkokke. De tre andre hold bestod af: 

  • Claus Henriksen (køkkenchef på Mota) & Gunnar Karl Gislason (køkkenchef og ejer af Dill i Reykjavik)
  • Andreas Tancula Møller, Exutive Head chef på Admiral Hotel, & Sandra Kjeldsen, Chefkonditor på Admiral Hotel.
  • Dak Laddaporn Wichangoen, tidligere køkkenchef på Kiin Kiin, & Rene Mammen, køkkenchef og ejer af Substans


Foruden den prestigefyldte titel vinder de to garvede kokke en pengepræmie på 20.000 kroner og to uger uger hver bag rettet på en Audi Q4 e-tron

Nøgleord

Kontakter

Links

Sol over Gudhjem

er Danmarks største gastronomiske festival - med Danmarks største kokkekonkurrence og en populær dessertkonkurrence - som hver sommer tiltrækker flere tusinde gæster til idylliske Gudhjem Havn på Bornholm. Sol over Gudhjem doblede i 2025 sin volumen og er nu en gastronomisk festival med livemusik, egen restaurant, et endnu større madmarked med bornholmske specialiteter og meget mere. Udover Sol over Gudhjem afholdes også talentkonkurrencen; Rising Star samt Produktprisen, der sammen med Coop hylder Danmarks bedste fødevareprodukter.

Følg pressemeddelelser fra Sol over Gudhjem

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sol over Gudhjem

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye