Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for april 2025
20.6.2025 08:08:23 CEST | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
I april 2025 var der 3.055.700 lønmodtagere i job. Det er 5.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden april 2024 er der dermed samlet set kommet 35.200 nye beskæftigede til.
Ser man på den private sektor, er der kommet 5.200 flere lønmodtagere fra marts til april 2025. I samme periode er der kommet 200 flere offentligt ansatte.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
"Der er fortsat stor aktivitet i vores virksomheder, og beskæftigelsen har endnu en gang taget et hop opad. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at dansk erhvervsliv formår at stå så stærkt i en urolig verdensøkonomi med konstante trusler om international handelskrig".
"Virksomhederne har stadig brug for nye medarbejdere og rigtig mange - herunder seniorer - er i job og spiller en vigtig rolle på vores arbejdsmarked. Der er også masser af potentiale i de 43.000 unge, der i dag står uden job og uddannelse. Det glæder mig, hver gang virksomheder giver unge mennesker med udfordringer chancen for at vise, hvad de kan. Jeg ser frem til, at vi med vores ambitiøse projekt, Ungeløftet, sammen med kommuner, virksomheder og foreningslivet kan hjælpe endnu flere unge ind i arbejdsfællesskabet de kommende år".
Links
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
På få år er andelen af seniorer, der oplever aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, steget markant15.7.2026 08:47:46 CEST | Pressemeddelelse
Udfordringen med seniorer, der føler sig diskrimineret på arbejdsmarkedet, er stigende. Det viser nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Arbejdspligten er kommet godt fra start8.7.2026 08:15:58 CEST | Pressemeddelelse
De første målinger om borgere i arbejdspligt er nu offentliggjort. Hver femte har haft ordinære løntimer.
Aalborg vil gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg26.6.2026 07:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Kommune og Tryg Aalborg er med i projektet ”Hey, er du okay?”, der nu får knap 6 mio. kroner til at gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg. Projektet skal give både unge og medarbejdere i nattelivet konkrete redskaber til at forebygge og håndtere utrygge situationer.
Fem projekter skal gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg26.6.2026 07:40:55 CEST | Pressemeddelelse
Frivillig Kolding, Sex & Samfund, Fonden for Socialt Ansvar, Dansk Stalking Center og Sønderborg Kommune får i alt 10,2 mio. kr. til at igangsætte initiativer, der skal øge trygheden på vej hjem fra nattelivet gennem lokale løsninger.
Regeringen fremsætter lovforslag om id-kort25.6.2026 13:08:01 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver der stillet krav om id-kort på større byggepladser i Danmark for at sikre ordnede forhold, bekæmpe social dumping og styrke kontrollen med udenlandsk arbejdskraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum