Danmark vil styrke EU's dyrevelfærd: "Tiden er inde til ambitiøse reformer"
Når Danmark overtager EU-formandskabet, står markante forbedringer af dyrevelfærden højt på dagsordenen. Med klare mål om modernisering af EU's fælles landbrugspolitik, fremdrift i forhandlingerne om dyretransporter og sikring af bedre forhold for kæledyr, ønsker Danmark at løfte dyrevelfærden markant og varigt. Det glæder Dyrenes Beskyttelse.

Ét af de vigtigste indsatsområder under det danske formandskab bliver den fælles europæiske landbrugspolitik, CAP27+. Dyrenes Beskyttelse understreger,at CAP’en skal ændres, så dyrevelfærd fremover prioriteres som en selvstændig målsætning:
"Vi har brug for en CAP, der aktivt støtter konkrete initiativer for dyrevelfærd. Tiden er inde til, at EU sætter dyrevelfærden helt centralt i landbrugspolitikken. Forbrugerne kræver det, og videnskaben understøtter det. Det skal være slut med halve løsninger – vi har brug for tydelige og ambitiøse mål," siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Ifølge hende vil en moderniseret CAP, der klart fokuserer på dyrevelfærd, ikke alene gavne dyrene, men også styrke EU's samlede troværdighed på bæredygtighedsområdet.
" Når vi taler om grøn omstilling og bæredygtighed i EU, er dyrevelfærd være en naturlig del af ligningen, fordi det er det industrielle dyrehold, hvor dyrene lider, der bl.a. er årsag til en stribe af de natur- og klimaproblemer, vi ser i Danmark, Europa og globalt. Derfor ser vi CAP’en som en unik mulighed for at understrege vores fælles ansvar for dyrene og bæredygtigheden af vores landbrug," tilføjer Britta Riis.
Ambitiøse forbedringer i dyretransporten
En modernisering af transportforordningen er også blandt prioriteterne, hvor der er presserende behov for fremskridt efter mere end 20 års stilstand på området.
"Vi kan simpelthen ikke forsvare længere, at dyr transporteres under forhold, der er reguleret efter forældede regler fra en helt anden tid. Eksporten af smågrise fra Danmark er eksploderet, og de nuværende regler matcher slet ikke virkeligheden. Vi skal være ambitiøse og sikre, at EU-reglerne følger med tiden," siger Britta Riis og tilføjer, at transportforordningen skal leve op til nutidens krav og forventninger fra både videnskab og offentlighed.
Hunde- og katteforordning tæt på mål
Danmark ønsker samtidig at sikre en hurtig afslutning på forhandlingerne om hunde- og katteforordningen, som længe har været efterspurgt af både dyrevelfærdsorganisationer og borgere. Det kan medføre fælles regler for både mærkning og registrering af hunde og katte – og handel med disse dyr.
"Illegal handel med hunde og katte er et kæmpe problem, og nu skal laves klare regler, der følges op af kontrol og sanktioner. Vi har allerede nu fået et positivt signal fra Europa-Parlamentet omkring hunde- og katteforordningen, hvilket er utrolig vigtigt. Forordningen skal sikre ansvarlighed, ordentlige vilkår og tydelig sporing af hunde og katte i hele Europa. Det er et konkret skridt fremad, og vi vil arbejde målrettet på at få forordningen helt i mål," understreger Britta Riis.
Et klart signal fra Danmark
Britta Riis betoner, at det danske formandskab repræsenterer en afgørende mulighed for at skabe et markant og vedvarende løft af dyrevelfærden i hele Europa:
"Det danske formandskab er en chance for at skabe langvarige, nødvendige forandringer for dyrene. Vi er klar til at gribe chancen og sætte dyrevelfærd helt øverst på den europæiske dagsorden," siger hun.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Britta RiisDirektør for Dyrenes Beskyttelse
br@dyrenesbeskyttelse.dkOm Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Din nysgerrighed får sælunger til at sulte ihjel: Lad dem være i fred9.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To sælunger er døde. Det er konsekvensen af, at mennesker er kommet for tæt på og har udvist manglende respekt for dyret. Derfor tør moderen ikke nærme sig, og sælungerne har sultet. Dyrenes Beskyttelse kommer med kraftig opfordring til at lade dem være i fred.
Dyrenes Beskyttelse: Sejr for ålen, men torsken kan ikke vente2.7.2025 16:02:09 CEST | Pressemeddelelse
En bred forligskreds om fiskeriaftalen har lyttet til de grønne organisationer og udpeget store beskyttede områder, samtidig med ålen beskyttes bedre.
Skrald fra sommerens fester bliver dødsfælder for dyrene27.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens mange festivaler og udendørsarrangementer betyder hvert år mere skrald i den danske natur. Skraldet skæmmer ikke blot landskabet, men kan også være livsfarligt for vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til at rydde op efter sig, når festen er forbi.
Landbrugets løftebrud: Fortsat 25.000 døde pattegrise om dagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal afslører status quo i dansk svineproduktion. Hver dag dør over 25.000 pattegrise i Danmark – det samme niveau som sidste år, trods løfter om forbedringer. Dyrenes Beskyttelse kritiserer den manglende handling og efterlyser konkret regulering frem for frivillige hensigtserklæringer.
Opråb til hundeejere: Disse halsbånd må du ikke længere bruge25.6.2025 14:33:44 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver pighalsbånd forbudt for hundeejere i Danmark. Dyrenes Beskyttelse glæder sig over de nye regler og minder om, at stødhalsbånd allerede har været ulovlige i mange år – selvom de stadig formodes brugt i det skjulte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum