MT Højgaard Holding A/S
MT Højgaard Holding A/S: MT Højgaard Danmark vinder udbud med DSB til 1,95 mia. kr.
MT Højgaard Holding A/S: MT Højgaard Danmark vinder udbud med DSB til 1,95 mia. kr.
MT Højgaard Holdings forretningsenhed MT Højgaard Danmark har vundet DSB’s udbud om opførelsen af et nyt værksted for førerløse tog samt administrationsfaciliteter i Vinge. Efter udløb af standstill-perioden den 30. juni 2025 indgås en kontrakt med en forventet samlet værdi på 1.950 mio. kr. med mulige tilvalg op til 900 mio. kr.
Projektet omfatter en værkstedshal på omkring 25.000 kvadratmeter, 14 kilometer spor med kørestrøm samt tilhørende administrationsbyggeri og anlægsarbejder.
DSB har udbudt det faseopdelte projekt i en form, der lægger op til tidlig involvering af entreprenør, rådgiver og arkitekt. Den første betingede fase løber fra 2025 til 2028, hvor de involverede parter sammen projekterer det samlede projekt.
I 2028 overgår projektet til næste fase, hvor totalentreprisen bliver ubetinget, og selve arbejderne udføres frem til 2031.
“Vi er stolte af at skulle være del af endnu et stort dansk infrastrukturprojekt for DSB med tidlig involvering. Kontrakten passer perfekt ind i vores strategiske satsning på projekter, hvor entreprenøren er med til at præge projektet helt fra starten. Denne type af sager fylder i stigende grad i vores projektportefølje, og vores medarbejdere har en stærk faglighed inden for disse projekter, hvilket de også har vist på lignende byggesager de seneste fem år,” siger Søren Sørensen, der er områdechef for nybyggeri og renovering i MT Højgaard Danmark.
MT Højgaard Danmark er valgt som totalentreprenør og skal samarbejde med Artelia, Holm & Grut arkitekter, M. J. Eriksson, Siemens, Systra og Thing Brandt Landskab om at projektere det færdige værkstedsprojekt.
Ordren påvirker ikke MT Højgaard Holdings forventninger til 2025, som uændret er en omsætning på 10-10,5 mia. kr. og et driftsresultat (EBIT) på 400-450 mio. kr., men ordren vil bidrage til MT Højgaard Holdings langsigtede, bæredygtige udvikling i de kommende år.
Yderligere oplysninger:
Henvendelse til CEO Rasmus Untidt og CFO Dennis Nørgaard på telefon +45 31 21 68 72.
Vedhæftet fil
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
1000 Miglia S.r.l.19.6.2025 19:41:08 CEST | Press release
1000 Miglia 2025 on the third afternoon of the race
Tryg A/S19.6.2025 17:42:55 CEST | Press release
Conclusion of share buyback programme in Tryg - Transactions in connection with share buyback programme
Bitget Limited19.6.2025 17:38:10 CEST | Press release
Bitget Secures Digital Asset License in Georgia, Running its Global Expansion Strategy in Eastern Europe
Siili Solutions Oyj19.6.2025 17:30:00 CEST | Press release
Siili Solutions Plc: Share Repurchase 19.6.2025
LambdaTest, Inc.19.6.2025 17:00:00 CEST | Press release
LambdaTest Unveils Groundbreaking Mobile Accessibility Testing Capabilities for Android and iOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum