DN roser grønne partier for delaftale om kvælstofregulering

Et år efter at den grønne trepart blev besluttet, og det blev aftalt, at landbruget skal reducere sit areal med 15 procent og nedbringe forureningen med kvælstof, er der nu kommet afklaring om, hvor hårdt reguleringstrykket kan være ude på markerne – altså, hvor hård den såkaldte kvælstofhammer som minimum bliver. Det glæder Danmarks Naturfredningsforening, at der nu er kommet klarhed over et vigtigt element i trepartsaftalen.

– Vi ser allerede, hvordan fedtmøget rammer vores kyster og fjorde – og begyndende tegn på, at vi går en barsk sommer i møde med iltsvind og dårligt vandmiljø. Det haster med at få nedbragt forureningen, og derfor er det vigtigt at få så meget afklaring som muligt om de miljøkrav, som de enkelte landmænd skal leve op til, siger præsident Maria Reumert Gjerding.

Med den nye delaftale mellem regeringen og partierne bag den grønne trepart er der truffet beslutning om det såkaldte braklægningspunkt – altså, hvor hård reguleringen kan være på den enkelte mark. Tilbage står anden halvdel af reguleringsmodellen, som skal forhandles til efteråret.

– Jeg er meget tilfreds med, at det især er lykkedes de grønne partier at hæve ambitionerne i aftalen. Delaftalen betyder faktisk, at vi med kvælstofreguleringen kan nå en del mere, end mange troede var muligt. Det er jeg glad for. Det er godt kæmpet, siger hun. 

Den nye reguleringsmodel vil reducere kvælstofudledningen med cirka 7.100 tons, hvilket er 600 tons mere end det minimum, modellen skulle levere. Men delaftalen har den store udfordring, at der fortsat udestå beslutning om, hvor målrettet den nye regulering skal ramme, og hvordan landmændene skal kompenseres.

Det efterlader landmændene med usikkerhed om, hvor hårdt deres bedrift vil blive ramt af reguleringen – og det ærgrer Maria Reumert Gjerding.

– Aftalen bringer os kun halvt i mål. Der er truffet beslutning om, hvor hårdt den såkaldte kvælstofhammer kan slå – men ikke om, hvor den skal ramme. For DN er det helt afgørende, at en kommende kvælstofreguleringsmodel rammer så præcist som muligt, så de jorde, der forurener vandmiljøet mest, også er dem, der rammes af den hårdeste regulering.

– Den vigtige beslutning udestår til efteråret og er helt afgørende for, at vi kan komme i mål med den store omlægning af 400.000 hektar landbrugsjord. Landmændene skal jo vide, hvad deres virkelighed og fremtidige indtjening bliver. Her mangler stadig store og vigtige beslutninger, når forligskredsen mødes efter sommerferien.

Hvis arealomlægningen fejler, skal reguleringen bringe os i mål 

Hele fundamentet for den grønne trepart er, at de mest sårbare og forurenende landbrugsjorde skal omlægges til natur, vådområder og skov.

Det arbejde er 23 lokale treparter over hele landet i gang med. Her er kvælstofreguleringen afgørende for at sikre, at landmændene har incitament til at deltage. Samtidig fungerer reguleringen som en nødbremse, der skal sikre, at vi når i mål med kvælstofreduktionerne og et sundt vandmiljø – også hvis det ikke lykkes de lokale treparter at udtage nok landbrugsjord.

– Det er vigtigt at få slået søm i de her delaftaler om kvælstofregulering, fordi kravene til landbrugets kvælstofudledning er afgørende for, at vi både kan få skub i arealomlægningerne og samtidig have en garanti for, at vi som samfund når i mål med at sikre et godt vandmiljø. Men det helt store arbejde foregår lokalt ude i landet, hvor landmænd, naturfolk og kommuner skal have udarbejdet lokale omlægningsplaner for at udtage jord, nedbringe kvælstofforureningen og i øvrigt levere på trepartens øvrige elementer om mere natur og urørt skov. Der er stadig et kæmpe arbejde forude, siger præsidenten.