Minister nedsætter nyt ekspertpanel for beredskabsområdet
20.6.2025 07:00:00 CEST | Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab | Pressemeddelelse
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab har nedsat et nyt ekspertpanel. En hovedopgave for panelet bliver at komme med input til sammenspillet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber. Det sker for bl.a. at levere på et centralt analyseinitiativ i Aftale om beredskabsområdet 2025-2026. Ekspertpanelet er bredt sammensat med vægt på operative profiler.
Ekspertpanelet skal analysere og komme med input til udvalgte emner på beredskabsområdet. Panelet skal særligt se nærmere på organiseringen af redningsberedskabet og samspillet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber for at afdække og understøtte fremtidige behov i lyset af den sikkerhedspolitiske situation, klimaforandringer, grøn omstilling og civilbeskyttelse mv.
Derudover skal panelet bidrage med input til regeringens videre arbejde i forhold til visse større og mere principielle spørgsmål på beredskabsområdet. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med en vurdering af behovet for ny lovgivning. Ekspertpanelet skal arbejde parallelt med de tværgående sårbarhedsanalyser, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab også har besluttet at iværksætte.
Med ekspertpanelets input til og analyse af sammenspillet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber leveres på et analyseinitiativ i Aftale om beredskabsområdet 2025-2026 vedr. samspillet mellem det statslige og kommunale redningsberedskab.
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen siger:
Danmark har et godt beredskab, men vi står over for en ny virkelighed med alvorlige og komplekse trusler mod vores sikkerhed, tryghed og frihed. Samarbejdet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber er vigtigt for et velfungerende samlet dansk beredskab. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi har sammensat et bredt ekspertpanel, som kan komme med input på udvalgte områder.
Panelet består af 8 medlemmer, og det er bredt sammensat med profiler med operativ erfaring fra redningsberedskab, politi, krisestyring, profiler med kompetencer inden for forvaltning, organisering og administration, profiler med forskningsmæssig baggrund samt en profil med kendskab til klimaforandringer og varsling af ekstreme vejrhændelser.
Ekspertpanelet afholder første kickoff møde onsdag den 25. juni. Ekspertpanelet skal komme med fælles input til det videre arbejde på udvalgte emner. Desuden kan medlemmerne konsulteres ad hoc med fokus på individuelle fagligheder.
Ekspertpanelet forventes at afrapportere inden nytår 2025.
Medlemmer af ekspertpanelet:
- Jakob Vedsted Andersen, beredskabsdirektør, Hovedstadens Beredskab
- Rikke Sønderriis, beredskabsdirektør, Frederiksborg Brand & Redning
- Christine Engel Christensen, fg. direktør i Beredskabsstyrelsen
- Henrik Skals, politiinspektør, Nordjyllands Politi
- Sascha Volmer Sørensen, fhv. kommunaldirektør Gribskov Kommune
- Rasmus Dahlberg, lektor, Forsvarsakademiet
- Kristian Cedervall Lauta, professor og forsker i katastrofeteori og katastroferet, Københavns Universitet
- Gunnar Wedell van der Leeden, afdelingschef for vejr og varsler i DMI
Kontakt
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs pressevagt kan kontaktes på tlf. 24 42 09 99 (Kun til opkald - ikke sms).
Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB) har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner.
MSSB skal på tværs af og i samarbejde med de forskellige sektorer understøtte en samlet retning samt tværgående krav og standarder for arbejdet med robustgørelse og beredskabsplanlægning i de enkelte sektorer. Det omfatter også at rådgive og kommunikere til myndigheder, virksomheder og befolkning. MSSB er samtidig ansvarlig for en række operative funktioner.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Presseinvitation: Bornholm bliver frontløber i dansk totalberedskab26.2.2026 06:25:44 CET | Presseinvitation
Pressen inviteres til pressemøde: Bornholm bliver frontløber i dansk totalberedskab. Pressemødet finder sted i dag torsdag den 26. februar 2026 kl. 11.30 på politigården, Zahrtmannsvej 44, 3700 Rønne Under pressemødet vil ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, politidirektøren, chef for Beredskabsstyrelsen Bornholm og Bornholms borgmester være tilstede, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål. Deltagelse kræver tilmelding og gyldigt pressekort inden den 26. februar 2026 kl. 10.30. Tilmelding sker til: Presse@mssb.dk
Presseinvitation20.2.2026 06:02:08 CET | Presseinvitation
Pressen inviteres til pressemøde om totalberedskab i Danmark og akutpakke på beredskabsområdet med deltagelse fra Torsten Schack Pedersen, Sophie Løhde, Lars Aagaard og Magnus Heunicke. Pressemødet finder sted i dag den 20. februar 2026 kl. 11.00 i Eigtveds Pakhus, København. Pressemødet indledes af de respektive ministre, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål. Deltagelse kræver tilmelding og gyldigt pressekort inden kl. 10.30. Pressemødet vil blive tegnsprogstolket. Tilmelding sker til: Presse@mssb.dk
PRESSEINVITATION3.2.2026 13:13:56 CET | Presseinvitation
Invitation til lancering af Ekspertpanelet for beredskabsområdets anbefalinger onsdag d. 4. februar 2026 kl. 11. Lokation: Gearhallen, Gearhalsvej 1, 2500 Valby.
Regeringen: Nyt fælles 24/7-situationscenter i lyset af hybridkrig13.12.2025 09:22:05 CET | Pressemeddelelse
For at styrke den operative parathed på tværs af samfundet etablerer regeringen bl.a. et 24/7-situationscenter i forbindelse med National Operativ Stab (NOST). Og for at styrke det nationale værn mod cyberangreb etableres et cybermo-nitoreringsnetværk og et cyberoperationscenter.
PRESSEINVITATION25.11.2025 07:00:00 CET | Presseinvitation
Pressen inviteres til doorstep om offentliggørelsen af Cybertruslen mod Danmark 2025. Doorstep finder sted i dag den 25. november 2025 kl. 10.00 i Slotsholmsgade 12, 1216 København K. Det vil være muligt for pressen at stille spørgsmål i forbindelse med doorstep. Deltagelse kræver tilmelding og gyldigt pressekort inden 25.11.2025 kl. 09.30. Tilmelding sker til: presse@mssb.dk
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum