Vejdirektoratet vælger Rambøll som bygherrerådgiver på Marselistunnelen
19.6.2025 14:54:35 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Den høje internationale erfaring og de meget konkrete bud på, hvordan projektet kan optimeres både kvalitativt og tidsmæssigt har været afgørende for valget af bygherrerådgiver på Marselistunnelen i Aarhus.

Rambøll og Vejdirektoratet kommer de næste ti år til at danne tæt parløb, når Marselistunnelen skal bygges under Marselis Boulevard i Aarhus.
Marselistunnelen vil sikre en hurtig, direkte og mere sikker vej mellem Aarhus Havn via Åhavevej til E45 Østjyske Motorvej. Tunnelen flytter tung trafik væk fra Marselis Boulevard, og skaber mulighed for at etablere en roligere og grønnere byrum langs Marselis Boulevard.
”Det er en kompleks opgave at bygge en tunnel på en af de mest trafikerede indfaldsveje til Aarhus og det vel at mærke samtidig med, at hverdagen for naboer, borgere generelt og trafikanter skal fortsætte side om side med anlægsarbejdet. Vi får brug for international erfaring, for der findes ikke et lignende projekt fra tidligere i Danmark,” fortæller senior projektleder i Vejdirektoratet Michael Schmidt Vosgerau.
Det er en vanskelig opgave at bygge en tunnel under Marselis Boulevard. Der er både de åbenlyse udfordringer med at bygge, hvor der er meget lidt plads, og hvor mange bor og lever tæt op ad anlægsarbejdet. Rambøll har med deres tilbud vist, hvordan de både besidder dybdegående kendskab til projektet og international erfaring med de rette kompetencer i forhold til opgavens kompleksitet.
Totalopgave for bygherrerådgiveren
Den nye bygherrerådgiver Rambøll skal hjælpe Vejdirektoratet med al detailplanlægning af projektet. Rådgiveren skal projektere, hjælpe med at lave udbudsmateriale til totalentreprisen, og så skal Rambøll også følge projektet i mål gennem hele anlægsperioden.
Det er en opgave, som man hos Rambøll ser frem til, hvor direktør for Transport-DK Asger Knudsen siger:
”Rambøll og vores samarbejdspartnere er stolte og beærede over at blive valgt til denne vigtige og på mange måder komplekse opgave. Vi ser frem til at fortsætte vores konstruktive og tætte samarbejde med Vejdirektoratet. Og vi ser frem til at være med til at løse de mange spændende udfordringer i projektet og bringe vores stærke kompetencer og erfaringer fra projekter i Danmark og udlandet i spil, med det formål at øge fremkommeligheden mellem Aarhus Havn og motorvejsnettet samt at forbedre byrummet i området.”
Marselistunnelen er en del af Infrastrukturplan 2035, og Folketinget vedtog anlægslov for projektet 3. juni i år.
”Vi glæder os til at komme i gang med den næste fase af projektet med at detailplanlægge og siden anlægge Marselistunnelen, og ser frem til at skabe et godt og tillidsfuldt samarbejde med Rambøll over de kommende ti år,” slutter Michael Schmidt Vosgerau.
Selve anlægsarbejdet i marken går først i gang i 2028.
Fakta om Marselistunnelen
Anlægstid: 7 år
Længde: 1,8 kilometer
Anlægssum: 4,15 mia. kr
Bredde et tunnelrør: 9,0m
Samlet bredde: 21,0m
Højde: 5,7m
Antal kørespor: 4 kørespor
Hastighed: 60 km/t.
Nøgleord
Kontakter
Michael Schmidt VosgerauSenior ProjektlederVejdirektoratet
Tlf:3121 0967mosc@favrskov.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Selma KaracaHead of Communications & MarketingRambøll
Tlf:5161 4866seka@ramboll.dkFølg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny omkoblingsplads til lange vogntog åbner ved Odense14.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet åbner i dag en ny omkoblingsplads ved Tietgenbyen i Odense. Pladsen giver transportører bedre muligheder for at benytte de længere EMS2-vogntog og dermed transportere mere gods ad gangen.
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra midten af september10.9.2026 13:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard er godt i gang, tidsplanen holder og alle undersøgelser forventes at være færdige til december.
Knap 9 ud af 10 oplever, at andre bilister stjæler deres afstand10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en velkendt situation på motorvejen: Man holder afstand til bilen foran, men pludselig trækker en anden bil ind i mellemrummet og efterlader meget lidt afstand. Knap 9 ud af 10 trafikanter oplever, at andre gør netop det. Det viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, der nu lancerer en ny kampagne.
Flyshow giver risiko for kø ved Aalborg Lufthavn9.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 125.000 gæster ventes søndag 13. september til Danish Air Show på Flyvestation Aalborg. Det vil lægge et stort pres på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af til turen.
Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er allerede fuld gang i anlægsaktiviteterne på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Nu begynder byggeriet også på den nordlige strækning mellem Peder Oxes Allé og Isterødvejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum