Pause for kvælstofregulering: Først skal vi have styr på den kemiske forurening af havet
19.6.2025 14:24:00 CEST | Bæredygtigt Landbrug | Pressemeddelelse
Bæredygtigt Landbrug opfordrer til pause for reguleringen af kvælstofudledning.
Bæredygtigt Landbrug opfordrer nu regeringen til at sætte den planlagte kvælstofregulering i bero, indtil der foreligger en grundig analyse af påvirkningen fra de miljøfarlige kemikalier, der strømmer ud i havmiljøet fra blandt andet rensningsanlæg og industri.
Baggrunden er DR's afsløring i dag (19. juni 2025), som viser, at danske farvande er langt mere forurenet af kemikalier, end Miljøministeriet hidtil har oplyst. De har bevidst ikke foretaget de målinger, der står i vandrammedirektivet.
Ifølge artiklen måles der nemlig på alt for få stoffer og alt for få steder, og man har slet ikke det nødvendige overblik over, hvor stor belastningen reelt er – eller hvad den betyder for økosystemet.
– Det er dybt uansvarligt at gennemføre en ekstremt omkostningstung regulering af landbruget baseret alene på kvælstof, når man samtidig ser stort på en helt åbenlys og alvorlig forurening med miljøfarlige stoffer. Her taler vi om tusindvis af kemikalier, som ikke er under kontrol – og som måske er hovedårsagen til problemerne i vandmiljøet, udtaler Niels Hauge Mikkelsen, formand for Bæredygtigt Landbrug.
Bæredygtigt Landbrug foreslår derfor:
- At reguleringen af landbrugets kvælstofudledning i den grønne trepart sættes på pause.
- At der gennemføres en fuld analyse af kemikalieforureningen i havmiljøet i henhold til vandrammedirektivets bestemmelser, inkl. fastsættelse af grænseværdier og reelle målinger af udledninger fra rensningsanlæg og industri.
- At der først derefter tages stilling til, hvilke initiativer der skal iværksættes for at forbedre vandmiljøet.
Hvis regeringen fastholder kvælstofreguleringen uden at forholde sig til den kemiske forurening, vil Bæredygtigt Landbrug indgive klage til EU-Kommissionen for brud på vandrammedirektivet og for uproportionel regulering af landbruget.
– I 2023 havde vi en sag i Vestre Landsret om vandplaner, og her indrømmede Miljøstyrelsen, at man kun målte på 3-4 % af vandløbene. Og dagens afsløring bekræfter derfor, hvad vi har sagt i årevis: Det giver ingen mening at pege på landbruget som eneste syndebuk, når man ignorerer nogen af hovedkilderne til forurening. Stop alt snak om kvælstof, indtil man har styr på spildevandet og kemien, lyder opfordringen fra Niels Hauge Mikkelsen.
Afslutningsvis sender Bæredygtigt Landbrug ros til DR og deres journalister for at kaste lys over et område, der alt for længe har været underbelyst i den offentlige debat.
Nøgleord
Kontakter
Niels Hauge MikkelsenFormand
Tlf:22307629niels@kohavegaard.netJørgen Evald JensenFaglig direktør
Tlf:40955120jje@blb.dkBæredygtigt Landbrug
Bæredygtigt Landbrug er en interesse- og erhvervsorganisation, som blev stiftet i 2010. Bæredygtigt Landbrug repræsenterer både konventionelle og økologiske primærlandmænd. Foreningen har et medlemstal på ca. 2500 (maj 2025), og Niels Hauge Mikkelsen er formand (februar 2025).
Foreningens primære formål er at fremme medlemmernes økonomiske interesser samt en bæredygtig landbrugsproduktion, hvor det økonomiske grundlag sikrer miljø, klima og sundhed.

Følg pressemeddelelser fra Bæredygtigt Landbrug
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bæredygtigt Landbrug
L5 er vedtaget, men sagen er langt fra afsluttet3.9.2026 14:59:47 CEST | Pressemeddelelse
I dag vedtog Folketinget L5 Gødskningsloven, som landbruget de seneste dage har demonstreret imod for at få loven taget af bordet. Det er forventeligt, at mange landmænd nu vil være nødsaget til at gøre brug af juridiske skridt, mener Bæredygtigt Landbrug
Staten fyrer halvdelen af danske landmænd: Nu samler landbruget sig foran Christiansborg20.8.2026 14:31:13 CEST | Pressemeddelelse
Landbruget vil samle hele erhvervet til at se politikerne i øjnene, når staten fyrer halvdelen af danske landmænd. Derfor opfordrer Bæredygtigt Landbrug landmænd, følgeerhverv og alle, der vil kæmpe for dansk fødevareproduktion til at møde op på Christiansborg Slotsplads tirsdag den 1. september kl. 09.30, når Folketinget 2. behandler gødskningsloven
Bæredygtigt Landbrug stævner staten: Vandområdeplaner uden fagligt grundlag er i strid med EU-retten og vil lukke store dele af dansk landbrug19.6.2026 12:29:21 CEST | Pressemeddelelse
Centrale dele af vandområdeplanerne hviler på et utilstrækkeligt fagligt grundlag. Derfor har Bæredygtigt Landbrug nu stævnet staten, og har samtidig begæret opsættende virkning
Bæredygtigt Landbrug varsler juridisk kamp for landmændenes rettigheder18.6.2026 13:41:04 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil haste et nationalt sprøjteforbud igennem uden dokumentation for, at det vil give renere drikkevand. Samtidig må de berørte landmænd se til, mens deres råderet over jorden begrænses uden fuld erstatning. Det strider både imod EU’s Charter, grundloven og den generelle erstatningsordning i miljøbeskyttelsesloven, som sikrer, at det tab, landmanden påføres som følge af rådighedsbegrænsninger, dækkes fuldt ud
Ny regering står med ansvaret for dansk fødevareproduktion2.6.2026 11:44:12 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne trepart, kvælstofreguleringen og et nationalt sprøjteforbud vil få store konsekvenser for dansk fødevareproduktion. Derfor opfordrer Bæredygtigt Landbrug regeringen til at genåbne aftalerne, før de gennemføres
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum