VIA University College

Konference for professionsuddannelser bliver national

Del

VIAs Konference for professionsuddannelser bliver nu et nationalt samlingspunkt for undervisere, forskere og ledere fra hele professionshøjskolesektoren. 

Kvinder på konference

Den 27. november 2025 åbner VIA dørene til Campus Aarhus C under temaet “Professionsuddannelser – altid videnbaserede og praksisnære”.  

Sidste år blev konference afholdt for første gang for VIAs medarbejdere med stor opbakning. I 2025 løftes ambitionerne, så hele sektoren samles på tværs af fagligheder og institutioner for at dele viden, styrke netværk og bidrage til at kvalificere professionsuddannelsernes rolle i en tid præget af reformer og forandring. 

”Vi står over for et uddannelseslandskab i forandring. Derfor er det vigtigt, at vi løbende udvikler vores uddannelser og undervisningspraksis og har fokus på den særlige professionsdidaktik, så vores uddannelser forbliver aktuelle og relevante for vores studerende og den praksis de skal ud og være en del af efterfølgende. Konferencen er et vigtigt forum for at dele viden, stille skarpe spørgsmål og sammen kvalificere, hvad gode professionsuddannelser er i dag og i fremtiden,” siger prorektor Helle Kruse-Andersen. 

Program med praksis i centrum 

Dagen vil byde på faglige oplæg og praksisnære workshops, hvor forskere og undervisere formidler deres erfaringer og forskningsresultater. Nysgerrige samtaler, videnudveksling og inspiration er i fokus igennem konferenceprogrammet - og herefter et netværksarrangement med tapas, DJ og god stemning. 

Forhåndstilmeld dig nu 

Der er plads til 400 deltagere på konferencen, og man kan deltage med eller uden at indsende et bidrag. 

Undervisere og forskere inviteres til at indsende et abstract til konferencen, hvor man formidler praksiserfaringer eller forskningsbaseret viden, der kan inspirere andre og sætte gang i samtalen om, hvordan vi udvikler videnbaseret og praksisrettet professionsuddannelse og god undervisning. Både erfarne og mindre erfarne undervisere og forskere opfordres til at indsendte abstracts. 

Læs meget mere om konferencen og se det foreløbige program 

Du kan forhåndstilmelde dig her

Kontakter

Jeanette Svendsen
Projektleder på Konferencer for Professionsuddannelser
T: + 45 87 55 36 86
E: konference2025@via.dk

Rasmus Blicher
Journalist, PR og Intern Kommunikation
T: + 45 22 32 51 36
E: rbli@via.dk

Billeder

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 18.600 studerende på flere end 40 videregående uddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved at uddanne og efteruddanne blandt andet lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, ingeniørere, bygningskonstruktørere og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i 10 forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye