Tag med på feriesjov i forfædrenes fodspor
19.6.2025 13:42:06 CEST | ROMU | Pressemeddelelse
Ferie er tid til fordybelse – og måske at tilegne sig nye kundskaber…? Der er nok at give sig til for både børn og voksne i Egedal, når sommerferien lige om lidt melder sin ankomst. Feriesjov byder på oplevelser for hele familien, og der er ingen undskyldning for ikke at prøve kræfter med noget nyt – eller noget gammelt.

Snart er det tid til at give vækkeuret en lang, velfortjent pause. Forude venter nemlig sommerferien og med den ofte en perlerække af dage uden planer. Hvad skal man finde på? Der er i hvert fald ingen grund til at kede sig. Som sædvanligt tilbyder Egedal Kommune konceptet Feriesjov, som dækker over en række aktiviteter for hele familien i løbet af sommerferien. Måske var det noget med en tur i skoven for at sanke sin egen mad…? Eller en mølledag på Skenkelsø Mølle, hvor dagene har sit helt eget tempo?
Allerede i begyndelsen af sommerferien kan man blive klogere på naturens mange spiselige glæder. Den 30. juni inviterer Naturpark Mølleåen og Egedal Arkiv og Museum til ’Vild mad’, som er et arrangement målrettet børn i alderen 8-14 og deres familier. Her går turen ud i skoven for at møde alt det grønne og for at finde noget af det, som naturen tilbyder i det store spisekammer netop nu. Med som guides og fortællere er naturvejleder Jacob Nøhr Schubart og Ragnhild Clod Pedersen fra kommunens skoletjeneste.
”Vi sætter fokus på, hvad mad er, når det ikke kommer fra et supermarked. Dagen skal både handle om, hvordan man skaffede mad i gamle dage, men også, hvad man kan bruge den viden og kompetence til i dag. Vi skal gennembryde den grønne mur – altså, lære at genkende planterne og snakke om, hvad man kan bruge dem til,” fortæller Ragnhild Clod Pedersen.
De indsamlede skatte skal deltagerne tilberede og smage ved møllens bålhytte.
Mølledage med gamle håndværksdyder
Torsdag den 3. juli stiller ROMU’s arkæologer graveskeer, pensler og metaldetektorer til rådighed for børn i alderen 5-12 år. I det arkæologiske værksted skal der graves dybt efter fortiden på Smørum Gl. Skole kl. 9.30-11 og kl. 11.30-13. Det er gratis at være med, men kræver tilmelding.
Har man ikke fået nok af arkæologien, kan man grave videre på Skenkelsø Mølle lørdag den 5. juli, hvor der som altid den første lørdag i måneden afholdes Mølledag. Udover endnu et arkæologisk værkstedsforløb vil der være veteranmotorcykler, som hele familien kan beundre. Også den 2. august er der Mølledag, og her er temaet ’Håndværk gennem tiden’.
”Jeg tror, det bliver en sjov dag. Baggrunden er lidt det samme som ’Vild mad’, bare med genstande. Vi skal snakke om, hvilke redskaber der ligger bag de forskellige håndværk – og hvilke kundskaber, der ligger bag. De er måske ved at gå lidt i glemmebogen, men der er heldigvis stadig folk, som dyrker dem,” fortæller Ragnhild Clod Pedersen.
Se hele programmet og find tilmeldingsmoduler via linket her.
Vild mad
Tid: Mandag d. 30. juni kl. 10-14
Mødested: Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke.
Pris: Gratis, men kræver tilmelding
Arkæologisk værksted
Tid: Torsdag d. 3. juli kl. 9.30-11.00 og kl. 11.30-13.00.
Sted: Smørum Gamle Skole, Smørum Bygade 35 2765 Smørum
Pris: Aktiviteten er gratis, men kræver tilmelding. Maks 30 børn pr. hold
Yderligere: I fald det skønnes nødvendigt, må der gerne komme én ledsager med pr. barn.
Mølledag med arkæologisk værksted og veteranmotorcykler
Tid: Lørdag d. 5. juli kl. 10-14
Sted: Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke.
Pris: Gratis. Ingen tilmelding
Mølledag med temaet ’Håndværk gennem tiden’
Tid: Lørdag d. 2. august kl. 10-14
Sted: Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke.
Pris: Gratis. Ingen tilmelding
Nøgleord
Kontakter
Rolf Kjær HansenArkiv- og museumslederEgedal Kommune
Tlf:72 59 77 70Tlf:22 71 47 77Rolf.Kjaer-Hansen@egekom.dkBilleder

Links
Om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Fond giver fem millioner til at styrke sårbare børn og unges møde med kulturarven3.3.2026 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan gør man kulturarv tilgængelig for endnu flere børn og unge? Liljeborgfonden har givet en stor donation til Formidlingsfonden bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, som sammen med ROMU og Kulturens Analyseinstitut skal udvikle, teste og analysere aktiviteter særligt for udsatte børn og unges møde med kultur- og verdensarv.
Musik, mod og fællesskab: Rockmuseet markerer kvindernes internationale kampdag med tre stærke arrangementer2.3.2026 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Dicte og A Mess er to af navnene på programmet, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i marts sætter fokus på kvindelige stemmer, rollemodeller og fællesskaber i musikbranchen.
Cobe vinder konkurrence om Roskilde Domkirke Verdensarvscenter5.2.2026 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der skal stå i spidsen for at omdanne dele af Det Kongelige Palæ i Roskilde til verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Cobe vandt udbuddet med et forslag, der nænsomt omdanner de historiske bygninger til et moderne besøgscenter.
Fest, fræs og fastelavn - ROMU holder endnu mere åbent i vinterferien27.1.2026 09:15:44 CET | Pressemeddelelse
Museumsorganisationen ROMU slår dørene op for museumsoplevelser i både uge 7 og 8 - uanset kommune. De åbne museer byder også på familieaktiviteter med alt fra racerskole til skattejagt om ”Kongegravens hemmeligheder”, fra popfest og fastelavn til leg med lys og mørke. Det meste i begge uger.
Kæmpestor måne får verdenspremiere til Lysfesten i Roskilde8.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lysfesten i Roskilde byder på en vaskeægte verdenspremiere, når kunstner Maj D præsenterer værket One Moon. Den store, glitrende måne er lavet af genbrugsmaterialer, som bidrager til kunstværket med hver deres historie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum