F&P: Ambitiøst udspil fra regeringen om EU-formandskabsprioriteringer.
Mere europæisk forsvar, afbureaukratisering, grøn omstilling, øgede investeringer i EU og en styrkelse af konkurrenceevne er de omdrejningspunkter, som den danske regering lægger op til at have fokus på ved det nærtstående EU-formandskab. Det er korrekt prioriteret, men det er resultaterne, regeringen vil blive målt på, lyder det fra F&P.
- Den geopolitiske situation giver et helt naturligt fokus på at udvide det europæiske forsvar. Vores branche har længe budt sig til med investeringskapital og gør det forsat. Og Draghi-rapporten fra 2014 viste med al tydelighed, at de europæiske virksomheder lider under de mange administrative byrder, der kommer ud fra Bruxelles. Rapporten samt pres fra bl.a. F&P ser ud til at have båret frugt. Det er et ambitiøst og helt nødvendigt niveau, regeringen har lagt for de kommende seks måneder, lyder det fra Kent Damsgaard, adm. direktør i FP.
Europaminister Marie Bjerre har netop præsenteret arbejdsprogrammet for det danske EU-formandskab, og særligt det store fokus på at mindske de administrative byrder falder i god jord.
- På det finansielle område ser det ud til, at Morten Bødskov og resten af regeringen har set de udfordringer, branchen kæmper med. Det er yderst positivt! Og vi håber, at vi de næste seks måneder vil opleve en markant simplificering af de krav, der pålægges vores branche, f.eks. til rapporteringer. Trods positive udmeldinger fra EU-Kommissionen har vi endnu ikke oplevet en konkret nedgang i antallet af rapporteringer – faktisk tværtimod. Vores opgave i F&P bliver derfor at holde myndighederne fast på deres løfter og måle den konkrete fremgang, fortæller Kent Damsgaard.
På bæredygtighedsområdet lægger regeringen op til forenklinger af kravene til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. F&P bakker op om et fokus på forenkling og finder dette muligt, uden at gå på kompromis med den bæredygtige omstilling. F&P finder det afgørende, at de europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS) bliver forenklet, så de understøtter en værdiskabende rapportering - både for de virksomheder, som rapporterer efter standarderne, og for brugerne af bæredygtighedsoplysninger, herunder investorer.
- Ved årsskiftet giver Danmark formandskabet videre til Cypern, og der vil gå cirka 13 år, før vi er tilbage i formandskabsstolen. Derfor er det vores håb, at det ikke kun bliver ved de mange fine skåltaler, men at vi kommer til at opleve reelle og målbare administrative byrdelettelser for dansk og europæisk erhvervsliv, slutter Kent Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
F&P Pressetelefon
Du kan ikke sende sms til pressetelefonen
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Von der Leyen sætter kikkerten for det rigtige øje – men der er brug for handling10.9.2025 12:02:52 CEST | Pressemeddelelse
Det store fokus på sikkerhed, konkurrenceevne, investeringer og byrdereduktioner i Ursula von der Leyens årlige statustale glæder forsikrings- og pensionsbranchen. Nu gælder det om at sætte handling bag ordene.
F&P roser klimatilpasningsfokus i udspil til finanslov29.8.2025 11:04:26 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret sit forslag til finansloven for 2026, som set fra forsikrings- og pensionsbranchen ikke mindst rummer vigtige tiltag om klimatilpasning med sikring af de danske kyster og en styrkelse af samfundssikkerhed og beredskab. Samtidig lægger regeringen op til en samlet klimatilpasningsplan II for Danmark.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring29.8.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på forsikringerne, når børnene flytter hjemmefra? Om man altid kan regne med at husforsikringen dækker storm? Og hvordan man bedst hjælper de 17-årige med at bilforsikringen?
Mere end 3 millioner er nu dækket af en sundhedsordning27.8.2025 11:57:59 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser at et rekordhøjt antal danskere nu har en sundhedsforsikring eller sundhedsordning. Langt de fleste danskere på arbejdsmarkedet er omfattet af en ordning, der kan hjælpe ved fx stress og hjælp til fysioterapi.
Hvis du vil køre privat ø-taxi, så hav styr på forsikringen21.8.2025 13:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Anholt er blandt de øer, der er blevet undtaget taxiloven, så private nu kan køre taxi. Men det kan kræve en særlig forsikring, advarer brancheorganisationen for forsikrings- og pensionsselskaber, F&P, der opfordrer til, at man kontakter sit forsikringsselskab, inden man kører med betalende passagerer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum