Ny undersøgelse: Lærere fravælger at undervise i emner, der kan opleves som kontroversielle

En ny undersøgelse viser, at næsten hver fjerde lærer i grundskolen og i gymnasiet har undladt at undervise i mindst ét emne, som de oplever som kontroversielt. Det kan være emner som fx Muhammedkrisen, krigen mellem Israel og Hamas, kønsidentitet, selvmord og selvmordstanker.

Undersøgelsen viser også, at de hyppigste årsager til, at lærerne fravælger de kontroversielle emner er hensynet til elevernes trivsel, ønsket om at undgå konflikter i klassen, og at læreren ikke føler sig fagligt klædt på. Derudover har 23 pct. af de lærere, der har undladt at undervise i et kontroversielt emne, undladt at undervise i emnet, fordi de var bekymrede for deres egen eller families sikkerhed.

”Jeg er glad for, at langt de fleste lærere mener, at man skal undervise i et emne, selvom det kan medføre kraftige reaktioner fra eleverne. Det er også min egen holdning. Det bekymrer mig derfor også, at næsten hver fjerde lærer undgår bestemte emner i undervisningen. Det gælder for eksempel undervisning i Muhammedkrisen som er en central begivenhed i nyere danmarkshistorie, men samtidig det emne, som flest lærere har undladt at undervise i. Skolen skal være garant for demokrati, videnskab og oplysning. Derfor er forsvaret af ytringsfriheden i skolen helt afgørende,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Størstedelen af lærerne oplever, at de er godt fagligt klædt på til at undervise i kontroversielle emner. Undersøgelsen viser omvendt også, at 34 pct. af de lærere, der har undladt at undervise i et kontroversielt emne, ikke føler sig tilstrækkeligt fagligt klædt på. Undervisning i kontroversielle emner vækker stort engagement blandt elever. De fleste lærere oplever, at eleverne synes, det er lærerigt og spændende. Men 39 pct. af lærerne har også oplevet, at eleverne fandt undervisningen grænseoverskridende, og 35 pct. af lærerne har oplevet, at eleverne blev kede af det.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) for Børne- og Undervisningsministeriet. Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 721 lærere og 127 skoleledere i folkeskolen, frie grundskoler og gymnasiet. Undersøgelsen er afgrænset til lærere, der underviser i dansk, historie, samfundsfag, religion/kristendomskundskab eller biologi/bioteknologi hhv. i 7.-9. klasse samt på gymnasiale uddannelser. Den viser bl.a., at:

• 23 pct. af lærerne har undladt at undervise i mindst ét emne, de fandt kontroversielt.
• De hyppigst fravalgte emner er: Muhammedkrisen, herunder muhammedtegningerne, krigen mellem Israel og Hamas, kønsidentitet og selvmord/selvmordstanker.
• 84 pct. af lærerne oplevede, at eleverne fandt undervisningen i et kontroversielt emne lærerig – men 39 pct. af lærerne oplevede, at eleverne fandt det grænseoverskridende.
• 73 pct. af lærerne er ”helt enige” eller ”overvejende enige” i, at det er problematisk at udelade et emne fra undervisningen for at undgå kraftige reaktioner fra eleverne.
• 80 pct. af lærerne er ”enige” eller ”meget enige” i, at de føler sig fagligt klædt på, når de underviser i kontroversielle emner.
• 34 pct. af lærere, der fravalgte emner, pegede på, at de ikke følte sig tilstrækkeligt fagligt klædt på.
• 31 pct. af lederne har faciliteret en dialog med lærerne om håndteringen af emner, der opleves som kontroversielle.
• 6 pct. af lærerne har oplevet, at forældre blev vrede som reaktioner på undervisning i kontroversielle emner.