Solsikker sommerferie: Feriebookinger med Spies stiger uge for uge
19.6.2025 10:36:20 CEST | Spies | Pressemeddelelse
Det usikre danske junivejr betyder flere bookinger hos Danmarks største rejsearrangør, Spies, hvor Mallorca igen i år topper som den foretrukne feriedestination.

For femte uge i træk overstiger bookingtallene sidste års tal hos Spies, og det er særligt Mallorca der trækker, når vejret herhjemme svinger. Hver fjerde Spies-gæst rejser til den alsidige ø, der med sine mange muligheder for både sol, strand, storby, cykling, vandring og kun tre timers flyvetur, er danskernes absolutte favorit. Rhodos og Kreta er også populære hos dem, der ønsker varme himmelstrøg i skolernes sommerferie, mens Cypern og Gran Canaria fuldender listen af de fem største rejsemål.
I sidste uge bookede Spies 12 procent flere rejser med afrejse i skolernes sommerferie sammenlignet med samme uge sidste år, og dermed når bookingtallene samme højde som i 2024, hvor vi havde en vejrmæssig meget ustadig juli.
”Vi oplever som altid en stigende interesse, når vejrudsigten er usikker herhjemme. Sommerferien skal gerne være blandt de bedste uger på året, så der rejser mange sydpå for solgaranti. Vi har solgt 65 procent af rejserne og forventer at sende 50.000 danskere på badeferie i skolernes sommerferie. Det er samme niveau som sidste år, så alt tyder på, at danskernes rejselyst er intakt,” siger Sofie Folden Lund, kommunikationschef hos Spies.
Hun tilføjer, at Spies i april foretog en undersøgelse med YouGov blandt 2150 danskere, der viste, at 53 procent havde planer om at rejse udenlands inden for de næste 12 måneder. Og hos Danmarks største rejsebureau har man netop sat rejserne til næste sommer til salg, og oplever i år en ekstraordinær stor interesse for at sikre sig næste års sommerferie allerede nu. Om det siger Sofie Folden Lund:
“Vi ser, at selve hotellerne betyder mere og mere for vores gæster, når de booker en ferierejse. Særligt 4- og 5-stjernede hoteller, og i særdeleshed dem med egen pool-adgang fra værelserne, hitter som aldrig før. Og mit bud er, at mange af dem netop sørger for at sikre sig deres favorithotel til næste år.”
Rejser fra fire danske lufthavne
Op mod 50.000 danskere rejser på ferie med Spies i skolernes sommerferie. Denne sommer flyves der tusinder afsted til flere destinationer fra lufthavnene i København, Billund og Aalborg, mens Mallorca er eneste destination fra Odense.
Top fem charterdestinationer denne sommer:
1. Mallorca
2. Rhodos
3. Cypern
4. Gran Canaria
5. Kreta
Storbyferien går sydpå – mens Thailand og Bali hitter på de oversøiske rejser
For dem der ikke er til sand mellem tæerne og lyden af brusende bølger, men derimod ønsker en sommer med seværdigheder, byvandringer og kultur, går turen blandt andet mod de sydlige hovedstæder.
Top fem af sommerens storbyferier:
1. Rom
2. Barcelona
3. Paris
4. London
5. Prag
Kigger man mod øst, er der stor interesse for de oversøiske rejsemål hos Spies. Sammenlignet med sidste års salg bookes der 26 procent flere rejser til Bali, mens også Thailand og Mauritius er steget mellem 15 og 20 procent. I lavsæsonen kan man typisk komme afsted til en lavere pris, ligesom gæsterne nyder godt af færre turister.
Top fem af oversøiske rejsemål:
1. Thailand
2. Bali
3. Mauritius
4. Maldiverne
5. Sri Lanka
For yderligere information, kontakt kommunikations- og pressechef Sofie Folden Lund på sofie.lund@spies.dk eller +45 26 36 23 77.
Nøgleord
Kontakter
Sofie Folden LundKommunikationschefSpies Rejser
Tlf:+45 26362377sofie.lund@spies.dkSpies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Nu kan jyderne flyve direkte til Kos: Spies udvider fra Billund20.8.2026 12:08:38 CEST | Pressemeddelelse
Fra sommeren 2027 kan jyderne flyve direkte til den græske ferieø Kos med Spies og Sunclass Airlines fra Billund Lufthavn. Den nye ugentlige afgang er en del af en større satsning, der også omfatter åbningen af det nye familiehotelSunwing Marmari Beach på den græske ferieø.
Efter rekordår: Spies investerer i nyt Sunwing og udvider Kos-kapaciteten markant20.8.2026 11:29:35 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største rejsebureau udvider markant på den græske ferieø Kos med det nye Sunwing familiehotel Sunwing Marmari Beach, øget flykapacitet og forlænget sæson. Satsningen er den største hoteludvidelse i mange år og skal tredoble antallet af gæster på Kos fra 2027.
Spies tredobler på Kos: Åbner første nye Sunwing i 15 år20.8.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Spies skruer markant op for satsningen på Kos frem mod sommeren 2027. Her åbner Danmarks største rejsebureau det helt nye familiehotel Sunwing Marmari Beach - det første nye Sunwing Family Resorts siden 2012. Samtidig tilføjer Spies en ny direkte flyafgang fra Billund, indsætter større fly fra København og forlænger sæsonen helt til efterårsferien. Med satsningen tredobler Spies således det forventede antal gæster på Kos i 2027.
Skoleferien er slut – nu falder prisen på sommerrejser markant11.8.2026 07:59:57 CEST | Pressemeddelelse
Danskere, der har mulighed for at rejse efter skolernes sommerferie, kan spare flere tusinde kroner per person. En familie med to voksne og to børn kan i konkrete tilfælde spare 9.000 kroner ved at rykke ferien fra juli til august.
Skolernes sommerferie slutter i dag: Københavnerne har sværest ved at tage hjem fra ferien10.8.2026 11:10:42 CEST | Pressemeddelelse
I dag ringer skoleklokkerne igen efter sommerferien, og for tusindvis af danske familier er ferien definitivt slut. Men lysten til at vende hjem til hverdagen er langt fra lige stor i hele landet. En ny undersøgelse fra Spies viser, at især de adspurgte i hovedstadsområdet har svært ved at sige farvel til ferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum