FerieCamp fylder sommerferien med gratis aktiviteter
Når skoleklokkerne ringer ud til sommerferie, ringer FerieCamps ind til seks uger fyldt med sjove og seje aktiviteter for børn og unge.

Denne sommer kan børn og unge mellem 3 og 17 år prøve kræfter med alt fra kendte idrætter som fodbold og basketball til nye spændende aktiviteter som cirkustrapez, 3D-print eller vægtløftning. Fra den 30. juni og frem til starten af august bliver der nemlig afholdt over 30 FerieCamps fordelt over hele byen.
FerieCamp er Københavns Kommunes gratis kultur- og idrætstilbud i skoleferierne, udviklet i samarbejde med lokale foreninger, kulturhuse og selvejende institutioner. Formålet er at give alle børn mulighed for sjove ferieoplevelser.
Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard glæder sig over det brede program:
“FerieCamp er en fantastisk måde at give alle børn og unge mulighed for at opleve kultur og idræt i deres ferie, uanset hvor i byen de bor. Det handler både om bevægelse, fællesskab og at opdage noget nyt.
Gadeidræt, panna og basketball
FerieCamp varmer op til Copenhagen Street Days og FIBA 3x3 Europe Cup når hele uge 31 dedikeres til streetaktiviteter. Her kan unge kaste sig ud i panna, parkour, streetbasket og meget mere sammen med de dygtige instruktører.
Det kan du blandt andet på Den Røde Plads, hvor foreningen Street Movement vil være i uge 31, Simone Ballan, instruktør og medarrangør fortæller:
”StreetCamp er en fed uge med masser af sjove aktiviteter. Du får rig mulighed for at prøve en masse fede ting med nogle super dygtige undervisere fra de lokale foreninger. Campen starter kl. 10 og slutter kl. 15, og det er helt gratis,” siger
Også Kristoffer Liicht, House Leader fra Panna House varmer op til en helt særlig sommer:
"Det er kæmpestort, at vi i september afholder byens første gadeidrætsfestival – Copenhagen Street Days på Ofelia Plads, hvor vi bl.a. afvikler VM i panna. Derfor glæder vi os ekstra meget til at varme op med StreetCamp i uge 31. Her kan man mærke gadeidrætten tæt på – og måske spille sig hele vejen til pannafinalen til VM"
Hvad er FerieCamp?
FerieCamp er Københavns Kommunes gratis tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i skoleferierne for alle børn og unge.
- Gratis aktiviteter i de fem store skoleferier, hvor man kan prøve alt fra fodbold, kampsport, basketball, rollespil, gymnastik, dans, kreative værksteder og meget mere.
- For børn og unge mellem 3 og 17 år (medmindre andet står i programmet).
- Kræver ikke tilmelding medmindre andet står i programmet.
- I sommerferien er der planlagt mere end 30 camps i Tingbjerg, Husum, Bispebjerg/Nordvest, Østerbro, Ydre Nørrebro, Indre Nørrebro, Amager Øst, Amager Vest, Valby og Sydhavnen.
- Se alle programmerne på: Programmer | FerieCamp
Nøgleord
Kontakter
FerieCampFor reportage i sommerferien
Tlf:2033 7520Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:33662345Billeder
Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
FerieCamp fylder efterårsferien med gadeidræt, dans og fællesskab8.10.2025 16:15:47 CEST | Pressemeddelelse
Når skolerne holder efterårsferie, åbner FerieCamp endnu en gang dørene til en uge med masser af gratis sport, kreative værksteder og workshops for børn og unge i hele København.
Stemmeurnerne er åbne: Her kan du brevstemme i København7.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag og frem til den 14. november kan du brevstemme til kommunalvalget og regionsrådsvalget. Du kan brevstemme tolv steder i København.
261 kandidater klar til kommunalvalget i København6.10.2025 15:51:52 CEST | Pressemeddelelse
Kandidatlisterne til kommunal- og regionsrådsvalget i Københavns Kommune er klar.
København satser på kultur for børn og unge6.10.2025 13:27:57 CEST | Pressemeddelelse
Efter der blev afsat 10 millioner kroner i Budget 2024, er Kultur- og Fritidsforvaltningen nu for alvor ved at gøre visionen København som børne- og ungekulturhovedstad til virkelighed.
Magiske teateroplevelser for hele familien i efterårsferien1.10.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivalen Teatermagi i efterårsferien inviterer børn og familier til mere end 100 forestillinger og workshops.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum