Nye cykelstier leder cyklister sikkert til Grenaa
2,5 kilometer cykelsti er nu klar til at føre cyklister trygt og sikkert mellem Trustrup og Homå. Cykelstierne lukker et vigtigt hul i cykelstinettet syd for Grenaa.

Siden efteråret har trafikanterne på Århusvej mellem landsbyerne Trustrup og Homå i Norddjurs Kommune måttet væbne sig med lidt ekstra tålmodighed på grund af lysregulering og nedsat hastighed.
Det skyldes, at Vejdirektoratet har arbejdet på at anlægge 2,5 kilometer cykelsti i hver side af vejen for at gøre det mere trygt og sikkert for skolebørn og pendlere at cykle langs vejen.
Arbejdet med de nye cykelstier er nu færdigt, og den nylagte asfalt er klar til at føre både små og store cykeldæk sikkert mellem Trustrup og Homå.
Forbindelse til Grenaa
De nye cykelstier er en vigtig del af en sammenhængende cykelforbindelse, der nu strækker sig hele vejen fra Trustrup til Grenaa. Dette giver cyklister en sikker cykeltur på otte kilometer.
"De nye cykelstier giver en mere sammenhængende og tryg cykelrute i området. Vi håber, at de nye cykelstier vil opmuntre flere til at vælge cyklen som transportmiddel, når de skal rundt i området,” siger projektleder Mette Aaris-Nielsen fra Vejdirektoratet.
Som en del af projektet er cykelbanerne i Trustrup blevet udvidet, og der er etableret enkeltrettede cykelstier efter byskiltet ved Trustrup, som er blevet tilsluttet de eksisterende cykelstier ved Homå.
Fakta om cykelstien
Vejdirektoratet har etableret enkeltrettede cykelstier i begge sider af Århusvej, som er ca. 2,5 kilometer lange.
I forbindelse med etableringen af de nye cykelstier er sidevejen Fægyden blevet lukket permanent.
Cykelstierne mellem Trustrup og Homå er finansieret af Infrastrukturplan 2035. Læs mere i indstilling om udmøntning til cykelstier langs statsvejene
Nøgleord
Kontakter
Mette Aaris-NielsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 23 82mean@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet ombygger kryds til signalanlæg i Svendborg8.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør går nu i gang med at ombygge krydset mellem Sundbrovej og Johannes Jørgensens Vej i Svendborg fra vigepligtreguleret kryds til signalanlæg. Formålet er at forbedre trafiksikkerheden for trafikanter i området. Under anlægsarbejdet vil der være trafikale omlægninger.
Ny asfalt på Elverdamsvej i Hornsherred7.8.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag 13. august og godt tre uger frem lægger Vejdirektoratet ny asfalt på Elverdamsvej mellem Kirke Hyllinge og Ejby.
Sidste rampe i TSA 61 ved Taulov åbner7.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart er alle tilslutningsanlæggets ramper åbne for trafik. Den fjerde og sidste rampe åbner fredag den 8. august.
Rute 13 får ny asfalt mellem Hjøllund og Engesvang6.8.2025 11:04:15 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 10. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 13 mellem Hjøllund og Engesvang. Arbejdet forventes at tage omkring fem uger.
Sønderjyske Motorvej får ny asfalt syd for Rødekro6.8.2025 09:14:11 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 3. august begyndte Vejdirektoratet på arbejdet med at udskifte asfalten på Sønderjyske motorvej ved Kliplev og Rødekro. Arbejdet forventes at tage omkring seks uger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum