Comwell-direktør fylder 60 – men løber stadig stærkere end de fleste.
19.6.2025 09:49:57 CEST | Comwell A/S | Pressemeddelelse
Hoteldirektør Annette Gottlieb fra Comwell Roskilde fylder 60 år den 21. juni – og hun har stadig lige så meget drive, som da hun startede, hvis ikke endnu mere.

Siden 2005 har Annette været en nøglefigur på Comwell Roskilde. Først som konferencechef, så som hotelchef – og siden 2008 som direktør. Hun er kendt for sit store engagement, sin positive energi og sin evne til at samle mennesker om den gode gæsteoplevelse.
"For mig er hver dag en ny forestilling. Nye gæster, nye detaljer, nye muligheder for at gøre det lidt mere særligt for dem, der er på hotellet netop i dag – det er det, der driver mig," siger Annette Gottlieb. ”Jeg elsker det her sted. Det føles som mit andet hjem – og jeg bliver bare mere og mere glad for det med årene. Både branchen og Comwell er et sted, man godt kan blive voksen i – og det er helt unikt og værdifuldt.”
Annette har med sin erfaring bidraget til et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både unge på vej, mennesker med særlige behov og erfarne kolleger med masser at byde på. Det er netop en af Comwells store styrker: At man kan udvikle sig og trives i organisationen – hele livet.
”Annette har et helt særligt drive og en gejst, som smitter af på alle os omkring hende – både gæster og kolleger. Hun er typen, der altid ser muligheder og får ting til at ske. Comwell Roskilde er i høj grad blevet det sted, det er i dag, takket være Annettes ledelse og personlige engagement. Vi håber, hun bliver en del af Comwell-familien i mange år endnu,” siger Peter Schelde, CEO for Comwell Hotels.
Annettes vej ind i Comwell begyndte med et afslag – hun blev afvist som receptionist i Sorø, fordi man troede, hun ville komme til at kede sig. I stedet startede hun som konferencechef i Roskilde og blev hurtigt spottet som ledelsestalent. Direktørstillingen takkede hun først nej til – men efter et par overbevisende samtaler med Peter Schelde sagde hun ja. Det blev starten på en lang og stærk rejse i Comwell-regi.
Fakta:
Annette Gottlieb har stået i spidsen for Comwell Roskilde siden 2008 og har blandt andet ledet hotellets udvidelse i 2012. Hun fylder 60 år den 21. juni og fejrer dagen med kolleger, familie og venner – og forhåbentlig med lidt sol og udsigt fra sin yndlingsterrasse ved Roskilde Fjord.
Kontakter
Mette BarnesPR og KommunikationschefComwell Hotels
Tlf:31106080meba@comwell.comcomwell.comBilleder

Om Comwell
Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i hele Danmark samt ODEON i Odense og Centralværkstedet og Smedien i Aarhus. I cirka 55 år har Comwell drevet møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.
Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens trænede MeetingDesignere. Comwell servicerer også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events og råder over cirka 2.500 værelser samt 320 møde- og konferencelokaler.
Følg pressemeddelelser fra Comwell A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Comwell A/S
Comwell kåret som Bedste hotelkæde for andet år i træk8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Comwell Hotels er atter kåret som Bedste hotelkæde i Danmark ved Danish Travel Awards 2026. Med prisen gentager den danske familieejede hotelkæde sidste års sejr i en kåring, der bygger på forbrugernes egne oplevelser.
Comwell Hotels ændrer den kommercielle ledelse28.9.2026 14:09:15 CEST | Pressemeddelelse
Den danske familieejede hotelkæde ændrer sammensætningen af sin kommercielle ledelse. Ændringen skal forenkle ledelsesstrukturen og styrke eksekveringen af Comwells allerede igangsatte strategi.
En måned som hoteldirektør: Friske øjne og masser af energi3.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den første måned som hoteldirektør på Comwell Rebild Bakker har været fyldt med nye indtryk, møder med medarbejdere og et indblik i en stor familieejet dansk hotelkæde.
Comwell Hotels lancerer app: Digital gæsterejse skal give mere overskud til den personlige service19.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske familieejede hotelkoncern Comwell Hotels lancerer en ny app med stærkt fokus på gæsternes ønsker og behov. Appen skal give de mange trofaste gæster frihed til selv at styre deres ophold, samtidig med at hotelpersonalet får mere tid til nærvær og personlig service.
Comwell Hotels gennemfører rokade blandt hoteldirektører13.8.2026 13:18:20 CEST | Pressemeddelelse
Den danske familieejede hotelkæde Comwell gennemfører en intern rokade, hvor to erfarne profiler indtager nye direktørposter i henholdsvis Odense og Kolding. Samtidig indledes jagten på en ny hoteldirektør til Comwell Bygholm Park i Horsens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum