Det danske EU-formandskab prioriterer sikkerhed og konkurrenceevne
19.6.2025 13:00:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Europaminister Marie Bjerre præsenterer på et pressemøde i Landstingssalen på Christiansborg regeringens prioriteter og program for det danske EU-formandskab, som begynder den 1. juli 2025.
Danmark vil bruge det danske EU-formandskab aktivt for et stærkt Europa i en verden i forandring.
Derfor bliver en af hovedprioriteterne for den danske regering under det danske EU-formandskab sikkerhed. En anden vigtig prioritet bliver at få forbedret Europas konkurrenceevne – hvilket vi fra dansk side vil arbejde for, samtidig med at vi fastholder Europas førerposition i forhold til den grønne omstilling.
”Danmark overtager EU-formandskabet i en ny geopolitisk virkelighed med nye politiske vinde fra USA og et tiltagende aggressivt Rusland. Regeringens prioriteter for EU-formandskabet er nøje udvalgt for at svare på de akutte udfordringer, Europa står over for. Det drejer sig om, at Europa skal kunne forsvare sig selv inden 2030. Og så haster det med at forbedre Europas konkurrenceevne. Derfor bliver oprustning af Europas forsvar og fjernelse af byrdefulde regler - samtidig med vi fastholder den grønne omstilling – to af de vigtigste prioriteter for det danske EU-formandskab,” siger europaminister Marie Bjerre.
Det danske EU-formandskab vil også fortsætte støtten til Ukraine og arbejde for nye og innovative løsninger på EU’s udfordringer med irregulær migration, så der er kontrol med tilstrømningen af irregulære migranter til EU.
Regeringen vil også skubbe på i udvidelsesprocessen, så der sker konkrete fremskridt i forhandlingerne med kandidatlandene om medlemskab. Hvor langt vi når, afhænger også af landene selv og deres resultater i de omfattende reformprocesser, der skal bringe dem tættere på EU.
Du kan følge pressemødet live her, og du kan læse regeringens fulde program for EU-formandskabet her.
Husk også, at du kan holde dig orienteret om det danske EU-formandskab på følgende sociale medier:
- X: @eu2025dk
- Bluesky: @eu2025dk
- LinkedIn: Danish Presidency of the Council of the EU 2025
- Instagram: @eu2025dk
For yderligere information kontakt pressechef for europaministeren, Cecilie Rex Selmer // cecsel@um.dk // +45 23728949
Links
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet genansætter særlig rådgiver5.6.2026 10:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet genansætter Karen Clement som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Adgang for pressen ved overdragelsesforretning i Udenrigsministeriet den 3. juni 20263.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er ministeroverdragelse i dag i Udenrigsministeriet kl. 14.30 i Eigtveds Pakhus, Sal III. Pressen vil have adgang fra kl. 13.00 mod fremvisning af gyldigt pressekort. Pressen skal være på plads senest kl. 14.00.
Fælleserklæring om sikkerhed i Arktis22.5.2026 14:58:33 CEST | Pressemeddelelse
De arktisk allierede – Canada, Kongeriget Danmark inklusive Grønland og Færøerne, Finland, Island, Norge, Sverige og USA - har på et møde i Helsingborg den 22. maj i forbindelse med NATO-udenrigsministermødet vedtaget en fælleserklæring om sikkerhed i Arktis.
Den fungerende udenrigsminister deltager i NATO-udenrigsministermøde i Helsingborg21.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser til Helsingborg for at deltage i NATO-udenrigsministermødet den 21.-22. maj.
Ny erklæring om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention15.5.2026 10:14:03 CEST | Pressemeddelelse
Europarådets udenrigsministre har på et møde i Moldova den 14.-15. maj vedtaget en ny erklæring om Den Europæiske Menneskerettighedskonventionen i forhold til migration.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum