L&F: Ny kvælstofreguleringsmodel må ikke underminimere arbejdet i de lokale treparter

I flere år har det været kendt, at der skal gennemføres en ny kvælstofreguleringsmodel. Første del er nu besluttet – nemlig loftet over reguleringstrykket, også kendt som braklægningspunktet.

Partierne bag delaftalen har vedtaget, at det maksimale reguleringstryk fra 2027 skal være oplandsspecifikt, svarende til det niveau, hvor det enkelte vandopland netop kan overholde udledningsgrænsen ved dyrkning af vårbyg med efterafgrøder.

Det oplandsspecifikke reguleringstryk vil dog kun kunne blive aktuelt i de oplande, hvor reduktionsmålet ikke er nået med arealomlægninger, spildevandsrensning og nuværende regulering.

– Det er en potentiel meget voldsom ændring, og det understreger den store fælles opgave. Læg dertil, at selve processen skaber yderligere usikkerhed. For dagens aftale tager ikke stilling til de to andre afgørende dele af en ny kvælstofregulering. Hverken kompensation eller byrdefordeling er på plads, så vi ved ikke, hvad vi får til gengæld, siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, og fortsætter:

– Dagens aftale er lidt som at få besked på, at du skal betale en høj skat, men du får samtidig lovning på, at der indføres et fradrag på et senere tidspunkt. Det gør det ærlig talt svært at vurdere, hvilke konsekvenser det får for erhvervet. Men det står i hvert fald helt klart, at opgaven sammen med kommuner, stat og lokale treparter er at gennemføre arealomlægningen for at undgå reguleringen. Det er vigtigere end nogensinde, siger Søren Søndergaard.

Dagens aftale rummer vigtige principper 
Dagens delaftale indeholder en række principper for, hvordan en byrdefordeling skal udformes. En samlet model for ny kvælstofregulering skal først forhandles på plads til efteråret. Her har Landbrug & Fødevarer nogle klare og velkendte prioriteter, som dagens delaftale fortsat rummer mulighed for at indfri.

– Vi har meldt klart ud, at en ligelig fordeling af reguleringstrykket inden for de enkelte vandoplande vil være den eneste kloge løsning. En sådan model vil give os alle et ligeligt incitament til at bidrage med de arealomlægninger, vi har potentialer for. Det vil være mest fair og mest effektivt og samtidig foreneligt med det store arbejde, de lokale grønne treparter i øjeblikket er i gang med. Men uanset hvilken samlet politisk model, der bliver valgt til efteråret, vil opgaven stadig være meget svær og udfordrende mange steder. Det bliver helt afgørende for Landbrug & Fødevarer, at politikerne holder jordpriserne i ro og kompenserer for den regulering der indføres, som det også står beskrevet i trepartsaftalen, fastslår Søren Søndergaard, som fortsætter:

– Med principperne i delaftalen er det fortsat muligt at undgå en model, der undergraver de lokale treparters store arbejde og efterlader enkelte landmænd på perronen.

Treparten skal respekteres
For Landbrug & Fødevarer er det afgørende, at kvælstofreguleringen, der skal gælde fra 2027, respekterer de rammer, som blev aftalt i den grønne trepart.

– Der er aftalt nogle rammer i treparten, som en beslutning om en kommende ny reguleringsmodel skal bevæge sig inden for. Nu har vi ét ud af tre elementer i en ny kvælstofregulering, men mangler to helt afgørende. En ny model må ikke spænde ben for arbejdet lokalt.
Kollektive virkemidler og arealomlægninger er nøglen. Derfor vil vi bruge de kommende måneder på at sikre, at byrdefordeling og kompensation lander således, at jordpriserne forbliver i ro, og at erhvervet styrkes og udvikles, præcis som trepartsaftalen slår fast, siger Søren Søndergaard.

Samtidigt er det ekstremt vigtigt, at myndighederne frem mod 2027 får trykprøvet reduktionsmålene i de vandplaner, der aktuelt er i høring. Her er der fejl og mangler i det faglige grundlag, og enkelte store oplande har helt urealistisk store reduktionsmål.

Søren Søndergaard minder om, hvad endemålet er: 

– Det er et godt vandmiljø kombineret med en stærk dansk landbrugsdrift, hvor vi også sikrer råvaregrundlaget for vores fødevarevirksomheder. Det er vigtigt at huske, at kvælstofreguleringen både er og skal være tænkt som midlertidig, indtil vi når de aftalte arealomlægninger.

Formanden slår fast, at dansk landbrug ikke kan trives med regulering til braklægningspunktet.

- Med fuld kompensation og frivillig arealomlægning skal vi undgå massiv braklægning. Der hvor reguleringen vil blive skærpet i 2027, skal vi med arealomlægning have reguleringen rullet tilbage og væk hurtigst muligt. Det er en stor motivation for os og arbejdet i de lokale treparter. En endelig ny reguleringsmodel må ikke ødelægge det store arbejde, der er i gang lokalt. Arealomlægningen skal netop planlægges lokalt og ikke dikteres med en model fra centralt hold, siger han. 

Ministeriet har beregnet effekten af målrettet ny regulering til braklægningspunktet ud fra en reduktion på 7.100 tons udledt kvælstof. Det er i forhold til et scenarie uden målrettet regulering og uden nogen arealomlægning. Det er derfor et meget teoretisk scenarie, da arealomlægningen er i fuld gang lokalt. I takt med at areallægningen når i mål, vil reguleringen blive udfaset helt.