Haderslev Kommune klar til Ældreloven
19.6.2025 09:05:24 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Først var det to teams, så var det hele plejedistrikt Vojens, og nu er samtlige plejedistrikter i Haderslev Kommune omlagt til mindre, tværfaglige teams.
Her får borgerne helhedspleje, som betyder at sygeplejersker, SOSU’er og terapeuter arbejder tværfagligt omkring de borgere, som har behov for hjælp. Når Ældreloven træder i kraft 1. juli, er det lovpligtigt, at indsatserne til borgerne gives i ét sammenhængende forløb og af så få medarbejdere som muligt. Og det er Haderslev Kommune klar til.
”Det har været omfattende at omlægge hele området til i alt 27 mindre, tværfaglige, selvstyrende teams, og vi har gjort os mange erfaringer undervejs. Men vi synes, vi er godt forberedte på at leve op til lovgivningen,” siger Louise Thule, der er chef for Senior og Rehabilitering i Haderslev Kommune.
Haderslev Kommune startede i 2021 med det første forsøgsprojekt, der hed Kaffe Først. Og erfaringerne herfra er blevet brugt i udviklingen af en mere sammenhængende, tværfaglig indsats med færre medarbejdere omkring den enkelte borger og dennes pårørende.
”Vi ved, at langt de fleste mennesker ønsker at bestemme over deres eget liv, hvilket er helt naturligt. Når man så samtidig er afhængig af hjælp fra os, så er det vigtigt, vi får sammensat hjælpen, så borgeren stadig kan bestemme mest muligt selv. Det er vi blevet bedre til gennem de seneste år, og det øger kvaliteten af det tilbud, borgeren får. Så vi er klædt godt på til at tilbyde borgerne forløb med helhedspleje”, siger Allan Emiliussen, der er formand for Senior- og Sundhedsudvalget i Haderslev Kommune.
Han suppleres af Lone Ravn, der er næstformand i udvalget:
”Det er vigtigt, at alle borgere oplever en værdig alderdom, hvor man kan være herre i eget hus. Det er også vigtigt for de mennesker, vi hjælper, at deres hjem ikke er en banegård. Jeg håber og tror, at vi nu vil lykkes bedre med at give en bedre hjælp, som også vores medarbejdere kan være stolte af.”
Fakta
1. juli træder Ældreloven i kraft. Det betyder, at kommunerne fremover skal tilbyde helhedspleje frem for at visitere enkelte, særskilte opgaver til borgerne.
I Haderslev Kommune har Senior- og Sundhedsudvalget vedtaget fire forløb, der tilbydes som helhedspleje.
På haderslev.dk/helhedspleje kan man se indholdet i de fire forløb; støttende, vedligeholdende, vedvarende og plejehjem i eget hjem.
Borgere, der allerede modtager hjemmehjælp, skal visiteres til nye forløb. Det er et arbejde, der starter stille og roligt op fra september 2025 og varer indtil december 2026. Alle borgere kontaktes direkte og inddrages i planlægningen af deres eget forløb.
Borgere kan forsat vælge mellem at modtage hjælp fra kommunen eller vælge en privat leverandør, der er godkendt til at udføre sammenhængende forløb, som omfatter både pleje, praktisk hjælp og træning.
Kontakter
Allan EmiliussenFormand, Senior- og Sundhedsudvalget
Tlf:40 22 52 80Lone RavnNæstformand i Senior- og Sundhedsudvalget
Tlf:40 22 57 54lora@haderslev.dkLouise ThuleChef for Senior og Rehabilitering
Tlf:30 24 47 94louch@haderslev.dkFølg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Ridehuset i Haderslev solgt til lokal udvikler25.6.2026 12:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune har solgt den historiske bygning Ridehuset på Haderslev Havn. Den markante bygning fra 1797 er solgt til CP Ejendom I/S, der med købet ønsker at udvikle stedet til gavn for byens borgere.
Haderslev Kommune køber bygninger af Det Blå Gymnasium11.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planerne om et samlet campusmiljø i Haderslev Nord er nu kommet et skridt nærmere. Haderslev Kommune har købt bygningerne på Kroghs Kobbel 2 i Haderslev af Det Blå Gymnasium. Dermed har skolen mulighed for at flytte sine aktiviteter sammen med Haderslev Katedralskole på Christiansfeldvej.
Historie Haderslev får ny visuel identitet27.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Historie Haderslev har gennem det seneste år lagt en ny strategi og i den forbindelse arbejdet på en mere moderne og organisk visuel identitet, med nyt logo og ny designlinje, som skaber rammerne og virkemidlerne til vores fremtidige formidling. Derudover har farvepaletten fået et frisk pust, og den visuelle formidling er blevet mere fængende og iøjnefaldende.
Bevaringsværdige sejlskibe vender tilbage til Haderslev24.4.2026 08:32:10 CEST | Pressemeddelelse
Det var et smukt syn, da 52 bevaringsværdige sejlskibe besøgte Haderslev Havn i juli 2024. Nu byder Haderslev Kommune begivenheden velkommen igen i 2026.
Haderslev Lysfest 2026 markerer befrielsen i en urolig tid20.4.2026 10:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Når Haderslev Lysfest i 2026 tænder lys, sker det i en tid præget af krig, konflikter og global usikkerhed. Netop derfor får markeringen af Danmarks befrielse i 1945 en særlig aktualitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum