Over en halv milliard kroner fordelt mellem alle 98 kommuner til Ungeløftet

De knap 520 millioner kroner, der i første runde er afsat til indsatser i Ungeløftet, er nu fordelt. Det betyder, at kommunerne nu har midler til at styrke indsatsen for de unge uden uddannelse eller arbejde, heriblandt de 43.000 unge. Det drejer sig blandt andet om den såkaldte IPS-indsats, hvor kommuner og psykiatrien arbejder tæt sammen om at hjælpe unge med psykiske lidelser i arbejde.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

- Den store opbakning fra alle 98 kommuner, virksomheder og civilsamfund giver mig en tro på, at vores unge nu får den nødvendige hjælp til at komme tættere på en hverdag i arbejde eller uddannelse. Vi har talt om det her i hvert fald lige så længe, jeg har været i politik. Og selvom beskæftigelsen generelt stiger, så har vi ikke formået at knække koden til, hvordan vi får flere unge med. Det skal Ungeløftet gerne ændre på, hvor virksomheder, civilsamfund og kommuner går sammen i et stærkt partnerskab.

Alle 98 kommuner valgte i første runde at ansøge om midler til indsatsen og tilslutte sig Ungeløftet, som indebærer, at kommunerne skal etablere lokale partnerskaber med civilsamfundsorganisationer og virksomheder. En stor del af midlerne vil blive brugt på IPS-indsatser (Individuelt Planlagt job med Støtte), som har en dokumenteret positiv virkning i forhold til at hjælpe unge med psykiske lidelser videre i job og uddannelse.  

Der blev med aftalen om Ungeløftet afsat 1,3 mia. kr. frem mod 2035. Det er første del af disse midler, som kommunerne har haft mulighed for at søge. I forbindelse med aftalen om beskæftigelsesreformen blev der afsat yderligere 1 mia. kr. frem mod 2035, og Ungeløftet blev gjort permanent med 150 mio. kr. årligt fra 2036.

Oversigt over, hvor mange penge den enkelte kommuner får.