Partnerskab: Madens Folkemøde skal være et fast event i Nykøbing Falster
19.6.2025 06:00:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Det var positivt for både antallet af gæster og omsætningen i byens butikker, at Madens Folkemøde i år blev afholdt i Nykøbing Falster. Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune har derfor besluttet at indgå en partnerskabsaftale med Madens Folkemøde og støtte eventet økonomisk de næste tre år.

Selvom den endelige opgørelse og evaluering ikke er landet endnu, så viser alle foreløbige tal for antal gæster, eksponering af Guldborgsund som område samt omsætning i Nykøbing Falsters butikker og cafeer, at Madens Folkemøde var en stor succes. Op mod 70.000 mennesker var i bymidten hen over de tre dage, som folkemødet varede.
Den succes skal der bygges videre på, og derfor har Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune netop besluttet at støtte Madens Folkemøde med 1,5 millioner kroner hvert år de næste tre år som led i en fælles partnerskabsaftale.
”Sydhavsøerne er jo Danmarks fuldfede fadebur. Vi har den gode muld, vi har nogle dygtige og nytænkende fødevareproducenter, og vi har fantastiske kokke og iværksættere, der har kunnet se potentialet i at udvikle lækre spisesteder og arbejde med madkultur i bred forstand. Derfor er det helt naturligt, at Madens Folkemøde hører til i Guldborgsund,” siger borgmester Simon Hansen, der også er formand for Økonomiudvalget.
”Der er heller ingen tvivl om, at det har haft en positiv effekt at flytte folkemødet til Nykøbing Falster. Både i forhold til antal besøgende og i forhold til de afledte effekter for byens erhvervsdrivende. På kryds og tværs af alle aktører og med Madens Folkemøde som bærende kraft, har vi vist, at vi kan lave events på et meget højt niveau. Det skal vi støtte og videreudvikle, for den slags kan vi lave meget mere af,” siger Simon Hansen.
Beslutningen om et partnerskab med Madens Folkemøde skal således også ses i lyset af, at kommunen arbejder for at tiltrække flere store events til Guldborgsund. Her er Madens Folkemøde tænkt som en central del af satsningen.
Hos foreningen Madens Folkemøde er bestyrelsesformand Kasper Fogh Hansen meget glad for Guldborgsund Kommunes opbakning. Det betyder nemlig sikkerhed for de kommende år, og det er helt nødvendigt, når man skal planlægge så stort et event.
”Vi er stadig benovede over, hvor godt borgere og erhvervsliv tog imod Madens Folkemødes første år i Nykøbing Falster. Der kom langt flere gæster og mere opbakning, end vi havde turdet håbe. Vi er også taknemlige for, at borgmester og kommune sammen tror på os og vil indgå et langsigtet partnerskab. Vi ser det som en genfødsel af Madens Folkemøde og er sikre på, at vi sammen kan gøre en forskel både for Nykøbing Falster, Lolland-Falster og dansk madkultur,” siger han.
I 2026 afholdes Madens Folkemøde den 21.-23. maj.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Johanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Stine LolkFolkemødedirektørMadens Folkemøde
Tlf:53 88 28 03stine@thefoodproject.dkSara Brink LarsenPresse og kommunikationMadens Folkemøde
Tlf:27 26 63 30sbl@thefoodproject.dkBilleder





Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
Guldborgsund Kommune indgår samarbejde om værested for tidligere udsendte26.8.2026 12:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for flere tilbud til tidligere udsendte i Guldborgsund. Særligt til dem, som kommunen har svært ved at komme i kontakt med. Derfor har Socialudvalget i Guldborgsund netop besluttet at indgå et offentligt-civilt samarbejde om værestedet BaseCamp i Radsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum