Ny buslinje forbinder Ishøj og Hedehusene
Ishøj Kommune og Høje-Taastrup Kommune styrker nu den kollektive trafik med en ny buslinje, der skal betjene landsbyerne i de to kommuner

En ny buslinje mellem Ishøj og Hedehusene bliver sat i drift den 29. juni 2025. Den nye linje, der får nummer 128, vil betjene landsbyerne Ishøj Landsby, Torslunde og Reerslev og skabe en direkte forbindelse mellem Ishøj Station og Hedehusene Station.
"Vi har længe haft et politisk ønske om at sikre bedre kollektiv trafik i hele kommunen - også i de områder, hvor der i dag er langt mellem busserne. Med den nye linje skaber vi mere mobilitet og sammenhængskraft. Vi binder kommunen bedre sammen og gør det lettere for alle at vælge bussen," siger Ishøjs borgmester, Merete Amdisen.
Gør en forskel for landsbyerne
Borgmesterens kollega i Høje-Taastrup Kommune, Michael Ziegler, er også glad for, at borgerne i kommunens landsbyer nu får bedre muligheder for offentlig transport:
”Vi er meget glade for at kunne indvie den nye buslinje. Vi får en bedre busbetjening, som i vores kommune især vil gøre en forskel for landsbyer som Reerslev og Stærkende - nu bliver det nemmere at tage bussen til skole, arbejde og fritidsaktiviteter,” siger borgmester Michael Ziegler.
Borgmestre åbner buslinjen med køretur
Buslinjen er et tværkommunalt samarbejde mellem Ishøj Kommune og Høje-Taastrup Kommune og vil blive evalueret efter to år.
Den 29. juni markeres opstarten af den nye buslinje med en køretur, hvor borgmestrene fra Ishøj og Høje-Taastrup deltager.
Alle kan køre gratis med den nye buslinje på åbningsdagen.
Kontakter
Caroline Christine Eskesen, konsulent i Ishøj Kommune: Tlf. 2157 6148 / caeske@ishoj.dk
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Ny skoleleder på Strandgårdskolen i Ishøj21.11.2025 12:06:47 CET | Pressemeddelelse
Strandgårdskolen i Ishøj får ny skoleleder. Et kendt ansigt. Valget er nemlig faldet på Lea Tøttrup Christiansen, som tidligere har været viceskoleleder på skolen
Prisbelønnet socialt initiativ skaber jobs lokalt27.10.2025 09:26:35 CET | Pressemeddelelse
Hans Majestæt Kongen besøgte i august Code of Care på Bredekærgård i Ishøj i anledning af, at organisationen modtager Kongeparrets Socialpris
Ishøj har fået et nyt seniorråd ved fredsvalg21.10.2025 13:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Alle interesserede Ishøj-borgere, der havde meldt sig som kandidat til Ishøj Seniorråd er nu automatisk valgt uden afstemning ved et fredsvalg. Derfor bliver der ikke valg til Ishøj Seniorråd den 18. november
Ishøj Kommune er Østdanmarks bedste idrætskommune21.10.2025 13:05:56 CEST | Pressemeddelelse
DIF kårer i en ny kommuneundersøgelse Ishøj Kommune til Østdanmarks bedste idrætskommune. På landsplan er Ishøj hoppet fra en 28. plads til en 7. plads siden 2021
Fortæl, hvor meget du bevæger dig - du kan vinde 10.000 kroner9.10.2025 09:40:11 CEST | Pressemeddelelse
Går du ture? Eller dyrker en idræt i fritiden? Ishøj Kommune indgår i Danmarks største måling af bevægelse, og der er brug for dine svar
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum