Mønbroens belægning skal repareres
19.6.2025 14:56:46 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 24. juni til fredag den 11. juli foretager Vejdirektoratet vejarbejde på Mønbroen (Dronning Alexandrines Bro).

Mønbroens belægning har brug for reparationer, og Vejdirektoratet vil derfor foretage vejarbejde på broen i perioden fra tirsdag den 24. juni til fredag den 11. juli.
Arbejdet vil blive gennemført etapevis og vil foregå i dagtimerne på hverdage fra kl. 08.00. Der vil blive opstillet lyssignaler og være vekselvis ensrettet kørsel i én kørebane med en bredde på 3 meter svarende fra kanten af cykelstien og ud til midterstriben. Derudover vil der være en hastighedsbegrænsning på 50 km/t ved arbejdsstedet.
De steder, hvor der arbejdes nær kørebanen, opsættes skilte med ”Folk på vejen” samt anbefalet hastighedsbegrænsning på 20 km/h, og der vil være placeret en trafikvagt på stedet Såfremt hastighedsbegrænsningen ikke overholdes, vil der blive udlagt midlertidige bump.
Første del af arbejdet består i, at fjerne løse dele af belægningen ved anvendelse af sliberedskab bag ved opsatte afskærmninger. Herefter udlægges nye materialer til genopbygning af belægningen. Da denne har en hærdetid op til et par timer, vil der forekomme perioder med afspærringer, hvor kørebanen ikke kan benyttes, selvom der ikke arbejdes.
Der vil være mulighed for at benytte gang- og cykelstierne i hele perioden. I den side, hvor der arbejdes, vil der blive opsat afspærring, og når sliberedskaber benyttes, vil der blive opsat afskærmninger.
Tirsdag i uge 26 og 27, hvor der er marked i Stege, vil der ikke være afspærringer på broen.
Information til trafikanter med brede landbrugskøretøjer
Trafikanter med brede landbrugskøretøjer bedes på forhånd kontakte trafikvagten på tlf. 27 22 19 90 for nærmere at aftale tidspunktet for passage. Under passagen af arbejdsstedet vil der blive sørget for, at køretøjet kan passere.
Tak for tålmodigheden
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre medføre for naboer og trafikanter. Vi har forståelse for, at afspærringerne vil give anledning til frustrationer og takker på forhånd for tålmodigheden.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Sådan kører du sikkert forbi et vejarbejde
- Koncentrer dig om din kørsel
- Vær opmærksom på ændringer på vejen
- Respekter hastighedsgrænsen
- Hold afstand til forankørende
- Hold din vognbane frem til flettepunktet
- Vær opmærksom på udrykningskøretøjer
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nu skal støjen fra motorvejen dæmpes for borgere i Fraugde10.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger en 1,2 kilometer lang støjskærm langs Fynske Motorvej ved bydelen Fraugde i Odense. Arbejdet begynder mandag den 17. august, og allerede i løbet af november står støjskærmen klar.
E45 skal have ny asfalt ved Randers7.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 16. august og cirka tre uger frem bliver der udført vejarbejde på E45 ved Randers. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne.
Sønderjyske Motorvej får ny asfalt ved Christiansfeld7.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 11. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Sønderjyske Motorvej ved Christiansfeld i sydgående retning. Arbejdet forventes at tage omkring to uger.
Rute 11 får ny asfalt ved Rejsby og Brøns7.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 10. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 11 ved Rejsby og Brøns. Arbejdet forventes at tage omkring fire uger.
Venstresvingsbane øger sikkerheden i krydset mellem Herningvej og Ravnsbjergvej ved Viborg6.8.2026 12:55:28 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet etablerer en venstresvingsbane i krydset mellem Herningvej og Ravnsbjergvej sydvest for Viborg for at øge sikkerheden i krydset. Arbejdet, som netop er gået i gang, forventes at være afsluttet inden udgangen af oktober i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum