Ny app skal hjælpe danskerne med at få styr på skærmtiden
Norlys er gået sammen med organisationen Digitalt Ansvar om at bekæmpe usunde skærmvaner og lancerer appen "Skærm Tiden" som en konkret hjælp til at tage kontrollen tilbage over mobilen.

Danskerne bruger i gennemsnit 8,6 år af deres liv foran mobilskærmen– samtidig viser nye tal, at tre ud af fire danskere mellem 18-29 år faktisk ønsker at skrue ned for skærmtiden. Det vidner om et stigende behov for konkrete løsninger, der hjælper os med at genvinde kontrollen.
Derfor lancerer Norlys og Digitalt Ansvar nu appen Skærm Tiden, der gør det muligt at tage aktiv stilling til og styre sit skærmforbrug i hverdagen.
Skærm Tiden analyserer, hvor meget tid du bruger på din telefon – og hvornår du bruger den mest. Du kan fx bruge den til at finde ud af, hvor meget tid, du bruger på bestemte tidspunkter af dagen – det kunne være den tid, hvor du typisk er sammen med dine børn, familie eller venner – og herefter låse udvalgte apps i netop de tidsrum. Du kan også vælge bestemte lokationer, hvor app-låsene automatisk træder i kraft, fx i hjemmet, sommerhuset eller børnenes institution.
- Usunde skærmvaner er en samfundsmæssig udfordring, som ingen kan løse alene. Men som teleselskab har vi et ansvar - og ikke mindst muligheden for at gøre en forskel. Hos Norlys vil vi gerne tage ansvar og være en del af løsningen. Det handler ikke om at slukke for skærmen, men om at gøre det lettere at være nærværende, og det er netop det Skærm Tiden er et redskab til, siger Eva Lundgren, brand- og marketingdirektør i Norlys.
Det første skridt mod sundere skærmvaner
Alt lige fra nyhedsapps til sociale medier og spil er i mere eller mindre grad designet til at fastholde vores opmærksomhed på lige præcis deres platform på måder, som er svære at frigøre sig fra – deres forretningsmodel er drevet af din og min tid.
Mens vi venter på bedre national og europæisk lovgivning, der fx begrænser sociale mediers måder at fastholde os på, må vi sætte ind der, hvor vi kan. Og derfor er samarbejdet med Norlys også et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger direktør i Digitalt Ansvar.
– EU arbejder på at regulere de tech-virksomheder, som er allerbedst til at fastholde os foran skærmen. Men det tager tid, og mens vi venter, så vil vi sammen med Norlys hjælpen alle de danske familier, som ønsker at begrænse skærmtiden i familien, siger Ask Hesby Holm, direktør i Digitalt Ansvar.
Appen er gratis og frit tilgængelig og udvikles løbende med nye funktioner, baseret på erfaringer fra brugere og indsigter fra partnerskabet.
Om samarbejdet
Norlys og Digitalt Ansvar har indgået et partnerskab for at udvikle konkrete løsninger, der hjælper danskere med at tage kontrollen over deres skærmforbrug. Norlys bidrager med dataindsigter og økonomisk støtte, mens Digitalt Ansvar står for udvikling og gennemførsel af adfærdsforsøg, der skal kortlægge, hvordan vi som individer bedst kan navigere i digitale miljøer præget af vanedannende design. Viden herfra skal munde ud i praktiske redskaber – som fx justeringer af mobilindstillinger, app-anbefalinger og vejledninger – der kan hjælpe både voksne og familier med at skabe et mere bevidst og meningsfuldt skærmbrug.
Norlys og Digitalt Ansvar har udover den nye app også tidligere samarbejdet om konkrete projekter, der skal hjælpe danskere med at gøre op med mobilafhængigheden. For eksempel som initiativtagere til familiekontrakten om gaming, som unge og deres forældre kan bruge som grundlag for en snak om den rette balance mellem gaming, familiepligter og skolearbejde.
Fakta:
- Danskerne bruger deres smartphone 2 timer og 49 minutter om dagen, viser tal fra analyseinstituttet DataReportal. Holder man det op imod danskernes gennemsnitlige levetid på 81,5 år, så betyder det, at danskere i gennemsnit ender med at bruge 8,6 år af deres liv på smartphonen.
- Kigger man bredere på skærme i det hele taget, så bruger danskerne i gennemsnit 4,4 timer om dagen foran en skærm.
- 30 % af danskerne føler sig afhængige af deres telefon. Blandt de 18-29-årige er tallet dog 41 %.
- 53 % af alle forældre siger, at de daglig bruger deres mobiltelefon, mens de er sammen med deres børn.
- 45 % af alle forældre tror, deres børn føler sig overset, når forældrene er på mobilen
Kilde: DataReportal og Norlys Skærmindex 2025 (Data er indsamlet i Norstats panel i perioden 9. – 22. maj 2025)
Nøgleord
Kontakter
Maja Wallmeier WolfgangPressekonsulentDigitalt Ansvar
Tlf:+45 9391 0689mww@digitaltansvar.dkAsk Hesby HolmDirektørDigitalt Ansvar
Tlf:+45 4216 4263ahh@digitaltansvar.dkMichelle HaldPressechefNorlys
michal@norlys.dkThomas Klose JensenPressekonsulentNorlys
jthoma@norlys.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Digitalt Ansvar
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitalt Ansvar
Trods styrkede rettigheder: For få danskere anmelder ulovligt indhold til sociale medier30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Digitalt Ansvar viser, at mange danskere ikke kender til deres rettigheder på sociale medier, når det kommer til at anmelde ulovligt indhold. Det påvirker vores alles sikkerhed online, siger direktør.
Ny undersøgelse: Sociale medier satser på forældrekontrol, men danske forældre afviser overvågning13.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Digitalt Ansvar viser, at flertallet af danske forældre fravælger forældrekontrol på sociale medier, selvom de kender til værktøjerne. De fleste forældre ønsker ikke at overvåge deres børn, udtaler direktør og kalder forældrekontrol en lappeløsning på problemerne med børns online sikkerhed.
Instagrams nye sikkerhedstiltag for børn og unge giver forældre falsk tryghed13.12.2024 17:30:00 CET | Pressemeddelelse
Digitalt Ansvar har testet Instagrams nye teenageprofiler og de udvidede forældrekontrol-funktioner, der skal beskytte unge brugere og give forældre tryghed. De kan meget nemt omgås, lyder konklusionen.
Nordiske organisationer går sammen om at sikre børns digitale rettigheder12.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag lancerer organisationer fra flere nordiske lande netværket: NOCTA, the Nordic Child Tech Policy Alliance med det formål at sikre et stærkt fokus på børnene i den fremtidige regulering af tech-området.
Knap 10.000 danskere sælger, køber og ser seksuelt indhold af piger og kvinder uden deres samtykke på Telegram8.12.2024 09:40:30 CET | Pressemeddelelse
Digitalt Ansvar har kortlagt det danske marked for køb og salg af intimt materiale uden samtykke på platformen Telegram samt antallet af danske ofre. Tallene vidner om, at manglende regulering har muliggjort et voksende kommercielt marked for ulovligt intimt materiale, siger direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum